Tusindvis af danskere har rastløse ben: Sådan kan du blive rask

66-årige Britt Berntsen sætter sig i den gamle læderstol i lejligheden i Oslo-forstaden Manglerud. Hun trækker skamlen til sig og krydser benene. Om formiddagen er hendes fødder rolige. Men i 40 år har de ødelagt hendes nattesøvn. - Jeg troede længe, at det bare skulle være sådan, og at jeg var alene om det. Når jeg siger, at jeg har rastløse ben, bliver det gerne mødt med latter. Men for mig har det ødelagt livskvaliteten. Det har været helt forfærdeligt, siger Britt Berntsen. Hun er formand for den norske forening Rastløse Bein (Rastløse Ben, red.). Hun er ikke i tvivl om, at sygdommen påvirker folks liv i stor stil: - Nogle af dem, der tager kontakt til os, vil skære deres ben af eller lade sig amputere. Det er bare en skam, at det ikke hjælper, siger hun. Britt Berntsen fik diagnosen 'restless legs syndrome' for ti år siden. Men plagen har været i kroppen i meget længere tid. Som barn sparkede hun altid til sædet, når hendes mor kørte bil, og hun rystede, når hun sad stille. Britt tænkte ikke så meget over det dengang, men i 30'erne blev det værre. Det var en intens, kriblende følelse i fødderne, der ikke lod hende sidde stille. - Når jeg får et anfald, kan jeg ikke røre mig. Det føles, som om der kryber myrer rundt i mine ben. Det kan være smertefuldt, siger hun. Når det begynder at krible i fødderne, læner hun sig først fremover i sin stol. Det hjælper et par minutter, men så skal hun op og gå rundt Hun har en fast runde i lejligheden. Først står hun og vipper på hælene, mens hun kigger ud ad vinduet i stuen. Så går hun hen til fjernsynet, hvorefter hun går hen til køkkenvinduet. Nogle gange går hun barfodet ud på balkonen for at føle lidt lindrende kulde mod fødderne. - Jeg har stået op i biografen, stået og set fjernsyn og stået op på restauranter. Jeg har også stået og gået hele vejen på et fly fra Norge til USA i 12 timer. Det var hårdt, men det værd, da jeg kom frem, siger Britt. Medicin hjalp Medicinen Sifrol blev redningen for Britt. Normalt er det medicin, der anvendes mod Parkinsons sygdom. Hun fik en recept på den af lægen efter at have undersøgt sagen på egen hånd. - Det gik sådan, siger Britt og knipser: - Og vupti, så følte jeg mig rask. Der gik flere dage, uden at jeg havde rastløse ben. Medicinen helbredte dog ikke Britt, og i starten fik hun stærke bivirkninger. Men i dag har hun et par anfald om ugen og mærker ikke meget til den medicin, hun tager. - Lægerne ved ikke noget om det. For mig har det hjulpet at begynde på medicin og prøve mig frem med doseringen. ben2 --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Lena Sofie måtte droppe skolen Norske Lena Sofie Snuggerud Haugum fik RLS-diagnosen, da hun var 16 år gammel. Sygdommen gjorde hende søvnløs. - Jeg prøvede alle husmorråd, som at sove med uldsokker og uldtråd rundt om anklen. Ingenting virkede. Jeg blev desperat, siger Lena Sofie. Det var værst om natten. Hvis Lena Sofie prøvede ikke at bevæge fødderne, kom de krampelignende anfald af sig selv. Mange gange satte hun sig op i sengen og slog hårdt ind i væggen af frustration. - Jeg var så træt, men jeg kunne ikke falde i søvn. Det endte med, at jeg droppede ud af skolen, fordi jeg ikke fik nok søvn. Det er ikke nemt at komme i skole, når man først er faldet i søvn klokken fire, siger hun. Lena Sofie følte, at hun aldrig rigtig kunne slappe af. Det var umuligt at hvile sig - også om dagen. - Dem, der ikke selv har RLS, forstår ikke, hvad det egentlig er. Jeg fik en vis forståelse for sygdommen, men jeg måtte diagnosticere mig selv, inden jeg tog til lægen for at fortælle om, hvad jeg troede, der var problemet. Så fik jeg Sifrol, og det hjalp. I dag har hun færre anfald, og de er mindre kraftige. Da hun blev gravid, blev det værre, men det blev bedre, efter at hun havde født. - Mit bedste råd er at ringe til lægen. Jeg har ingen gode erfaringer med alle rådene på nettet, og jeg havde nok søgt hjælp tidligere, hvis jeg havde vidst det, siger hun. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- En folkesygdom - Det er en folkesygdom, der i høj grad er underdiagnosticeret. Det er en usynlig plage, der ikke er forbundet med alvorlig sygdom, men som kan være så grel, at du bliver desperat af det, siger neurolog Einar Kinge, der er Norges førende ekspert inden for RLS. Psykolog Ingrid Blessom siger, at nogle opfatter rastløse ben som en 'fjolle-diagnose'. - Men det er det absolut ikke, når man ser på, hvordan det påvirker arbejde, søvn og parforhold. RLS har en meget større indvirkning på folks liv, end man skulle tro, siger hun. Ifølge Einar Kinge er der mange, der har RLS, som ikke har søgt læge - og aldrig gør det. - Det er almindeligt, at patienterne ikke selv tager det seriøst. De tror, at det bare er en dårlig vane eller et stress-fænomen og forstår ikke, hvorfor de har den kriblende følelse i benene, siger han. Hos små børn kan RLS forveksles med adhd. Voksne gemmer sig bag diagnoser som angst og depression, til trods for at den egentlige årsag er RLS. - Det er måske blevet lidt bedre, men der er for lidt viden om emnet blandt lægerne. Det er et problem, at mange får en forkert diagnose, siger Einar Kinge. Øger risikoen for hjertesygdom En ny undersøgelse, der er blevet publiceret i det medicinske tidsskrift Neurology, afslører en bekymrende tendens. Patienter med RLS har en betydeligt øget risiko for at dø af en hjertesygdom. - Vi har længe haft mistanke om det. Nu har vi endelig fået en god, stor undersøgelse over ti år, som viser følgende: Når der korrigeres for andre årsagssammenhænge, har RLS-patienter 43 procent øget risiko for at dø af hjerte- og karsygdomme, siger Einar Kinge og fortsætter: - Der er en pointe i, at personer med RLS bør få medicinsk behandling for at reducere risikoen for hjertesygdomme. Gå til lægen, hvis du er plaget af det, råder neurologen. Petter Brelin, der er læge og leder af foreningen for almen medicin i Norge, mener ikke, at RLS er en ukendt diagnose for de praktiserende læger. - Men det er selvfølgelig sådan, at vi kan blive bedre til alt. Vi ser en tendens til, at en del specialister mener, at de praktiserende læger bør få mere viden om deres område, siger Petter Brelin. De fleste får søvnproblemer 80 procent af dem, der har RLS, får også søvnproblemer ifølge neurolog Kinge. - Paradoksalt nok kommer anfaldene ofte, når du sætter dig ned, hviler eller sover. Så er det så slemt, at mange må op for at gå rundt, siger psykolog Blessom. At sove for lidt øger risikoen for at blive overvægtig, udvikle type 2-diabetes og kan føre til koncentrationsbesvær, dårligt humør, nedsat appetit og depression. - Personer med RLS bliver holdt vågne om natten. Konsekvenserne af søvnmangel er måske et større problem end selve rastløsheden. Det får konsekvenser som udmattelse om dagen, nedsat funktion og nedtrykthed. RLS kan udløse psykiske lidelser, siger neurolog Kinge. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Disse medicintyper kan hjælpe For dem, der er værst ramt, kan medicinering være den eneste løsning. Der er dog alt for mange, der ikke får den rigtige behandling, mener neurolog Einar Kinge. - Der er relativt mange, der får det bedre eller bliver raske med medicin, men det er absolut ikke godt nok, siger han. Einar Kinge forklarer, at der findes tre behandlingstyper i dag: Dopamin-medicin - Sifrol og Neupro Sifrol virker relativt godt, men et problem er, at symptomerne kan blive værre efter nogle år. Der er også en risiko for bivirkninger. Epilepsimedicin - Lyrica og Neurontin Det er medikamenter, der virker søvndyssende og er især at anbefale til dem, der har mange gener om natten. De giver ikke forstærkede symptomer, men der kan opstå bivirkninger. Stærkt smertestillende - Targin Targin kan bruges i de tilfælde, hvor anden medicin ikke virker. Det er vigtigt med opfølgning hos lægen, hvis du tager stærk smertestillende. Blandt andet fordi der er en vis afhængighedsrisiko. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Sådan håndterer du RLS Tag sygdommen alvorligt. Søg hjælp hos egen læge, der kan hjælpe med at finde den rigtige behandling eller henvise dig til en neurolog. Der findes mange husmorråd mod RLS. Rådene har ingen dokumenteret effekt, men flere oplever dem som nyttige. Placebo-effekten er virksom mod RLS. Populære råd er at sove med uldsokker på, have en uldtråd rundt om anklen og tage magnesiumtilskud. Forebyg så meget, du kan. Sørg for at få nok jern. En blodprøve hos lægen kan afklare, om du mangler jern. Dit niveau af jern skal ligge i den høje ende af normalen. Undgå medicin, der kan forstærke og udløse RLS. Det er blandt andet antidepressiv medicin. Undersøg, om der er noget bestemt, der fremprovokerer RLS hos dig, og om der er noget ved din livsstil, du kan ændre. Sørg for at være fysisk aktiv - dog ikke om aftenen. Undgå kaffe og andre drikke, der påvirker din søvn om eftermiddagen og aftenen. Kulde eller varmestimulering af benene virker for flere - prøv dette af i en periode. Kilde: Neurolog Einar Kinge, psykolog Ingrid Blessom ben

Tusindvis af danskere har rastløse ben: Sådan kan du blive rask

Neurolog mener, at 'restless legs syndrome' er en folkesygdom, der ikke bliver taget seriøst. 66-årige Britt har fået sin nattesøvn ødelagt i 40 år. Her er eksperternes bedste råd

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste i krop og træning

Advarsel: Ignorer ikke svimmelhed

Frygt for demens: Professorens bedste tips

Læge: Sådan bliver du slank på den sunde måde - og holder vægten