Kur mod slidgigt: Forskere mener at have fundet vejen

Slidgigt er en sygdom, der der bliver mere og mere udbredt i store dele af verden. I Danmark viser tal fra Gigtforeningen, at over 300.000 danskere er ramt af slidgigt. Når skaderne fra sygdommen bliver synlige på et røntgenbillede, er gigten som regel meget fremskreden. På det stadium er en operation ofte den eneste udvej. Ved operationen fjerner man og erstatter de skadede led. Gennembrud i forskningen Et fuldstændigt helbredende middel mod sygdommen findes ikke. Men måske vil det ændre sig. Det er lykkedes forskere at identificere det, der hedder ’microRNA-181a-5p’ samt ’microRNA-4454’, hvilket er de molekyler, der er årsagen til slidgigt. - De her biomarkører (molekylerne, red.) er en direkte bidragende årsag til, at brusket i leddene bliver ødelagt og øger betændelsestilstanden. Vi opdagede også, at de var med til at stoppe dannelsen af kollagen, der ellers er den vigtigste komponent i selve brusken. Samtidig ser det ud til, at de dræber bruskceller, siger forskningsleder Mohit Kapoor fra Krembill Research Institute fra University Health Network i Toronto i et interview med instituttets magasin. Ny form for blodprøve - Vi er meget tæt på at udvikle en blodprøve, hvormed du kan diagnosticere slidgigt, samtidig med at du kan behandle sygdommen ved hjælp af injektioner, der skal reparere det beskadiget brusk og stoppe de her biomarkører, siger han. De nye former for blodprøver er ikke lavet for at erstatte de nuværende kliniske forsøg - de er i stedet et middel til at bestemme på hvilket stadige artrosen (slidgigt, red.) er. Ikke helt så let Men det er dog ikke alle forskere, der mener, at det er så let, som det lyder. - Det lyder meget tiltalende og ikke mindst simpelt. Det ville også være ideelt at kunne få sine led repareret. Og det er heller ikke helt usandsynligt, at det vil kunne ske. Men man er nødt til at følge hele sygdomsforløbet og overveje, hvad årsagen er til, at det er, som det er, siger Leif Dahlberg, professor i ortopædi ved Skånes Universitetssjukhus i Sverige. Ingen præcis viden - Brusket gør jo ikke ondt. Vi ved ikke helt præcist, hvad det er, der gør ondt. Men der er ingen nervetråde i brusket, så smerten er nødt til at stamme fra andre strukturer. Selvfølgelig hvis du har ondt og finder et hul i dit knæ og fylder det, så går smerten gerne væk. Hvis du har en papirclips og bøjer den for mange gange, så går den i stykker, det er det samme med slidgigt. Hvis du belaster din krop meget, så får du huller og revner, og fylder du dem ud igen, har du ikke påvirket selve årsagen til smerten, siger Leif Dahlberg. Kan skade andre steder Men at noget medicin, og muligvis medicin, der kan helbrede og reparere brusket, skulle kunne injiceres i det skadede led, ser han ikke som sandsynligt i øjeblikket. - Man ved jo, hvilke stoffer der kan skade brusk, og så kan man forestille sig at sprøjte noget ind, der forhindrer dem i at gøre sit arbejde. Problemet har hidtil været, at de samme mekanismer findes andre steder i kroppen, hvor de er nødvendige for at kunne reparere sig selv. Når noget nedbrydes, så gemmes det i kroppen ligesom sår og brækkede knogler. Så hvis man går ind og påvirker noget, så påvirker det noget andet samtidigt. Man kan ikke målrette behandlingen – og det kan vi heller ikke i morgen, siger Leif Dahlberg. I studiet fra Canada blev væv fra 55 patienter undersøgt: Alle havde slidgigt i forskellige stadier af sygdommen. --------- SPLIT ELEMENT --------- Slidgigt Træn - trods smerterne Slidgigt kan ikke helbredes, men det kan lindres ved eksempelvis motion. Den naturlige reaktion hos en patient med slidgigt er at undgå bevægelse, så vidt det er muligt, da det forårsager smerte. Men det er faktisk kun bevægelse, der kan lindre problemet. Indledningsvis vil motion klart øge smerten, men efter seks til otte uger vil man kunne mærke, at det har den modsatte og dermed bedre effekt på smerterne. Der findes såkaldte artroseskoler, der tilbyder vejledning og træning i større grupper. Også fysioterapeuter kan hjælpe med behandling. Hvis det er svær slidgigt, kan man enten få nye knæ eller ny hofte.