Hvis du lider af flyskræk, er der nok en række af verdens lufthavne, som du helt bevidst bør undgå, når du søger efter destinationen til din næste rejse.
Flere steder i verden byder lufthavnen nemlig på en hårrejsende landing, som kun de mest erfarne piloter kan få lov til at udføre.
Hvis man i forvejen er lidt nervøs for landingen, så er der stor risiko for, at man bliver rædselsslagen, hvis man ud ad fly-vinduet har frit udsyn til de omkringliggende snebeklædte bjergvægge, eller hvis man kommer uhyggeligt tæt på solbadere og flyspottere på en overfyldt strand.