Mars-turen er ikke for tøsedrenge

En risikabel rumrejse til Mars med fuld tv-dækning og uden mulighed for at vende tilbage til jorden vil stille store krav til astronauternes psyke. Det vurderer Henrik Lyng, ledende psykolog i Beredskabsstyrelsen, og Jesper Jørgensen rumfartspsykolog og ekstern lektor på RUC. De er enige om, at de udvalgte skal være mere robuste, stabile og have større selvindsigt end gennemsnittet. De skal være i stand til at nære empati for andre og være omstillingsparate, og samtidig klar til at klare komplicerede opgaver og træffe rigtige beslutninger hurtigt og uden at vakle. Det betyder, at der selv med de 1054 ansøgere udvalgt blandt mere end 200.000, reelt vil være et meget lille rekrutteringsgrundlag. – Det er ikke umiddelbart noget for 'den talentløse elite', som normalt melder sig til et reality-program og som især skiller sig ud ved at være middelmådige og dygtige til at udstille sig selv. Deltagerne i Mars One skal selvfølgelig have lyst til at være på tv hele tiden, men de skal samtidig have en elitesoldats psyke, siger Henrik Lyng, der mener, at den kombination er ret usædvanlig. Jesper Jørgensens erfaring er, at holdet bag en så farlig og risikabel rumfart typisk vil foretrække lidt ældre deltagere. Folk som har hovedparten af livet bag sig, og som kan se en dybere mening med missionen. – De vil typisk klare sig bedre. Det ved vi fra koncentrationslejre, hvor dem, der tilfældigt havnede i den traumatiske situation, var meget dårligere til at overleve. Risikerer at brænde ud Henrik Lyng fæstner sig ved, at deltagerne bringes i en situation, de ikke kan bryde ud af, selv om de skulle blive deprimerede eller gå i panik. – Det kræver noget helt særligt at kunne klare det, mener han. Jesper Jørgensen refererer til forsøg, der viser, at de rumrejsende efter halvdelen af turen risikerer at blive ramt af udbrændthed og blive dårligere til at løse arbejdsopgaver, huske ringere og være mere tilbøjelige til at isolere sig. Det kan så opvejes af en form for pionerånd, og af, at de føler sig særligt udvalgte. – Erfaringer fra ekspeditioner til Antarktis og i rummet viser jo, at mennesket kan tåle de værste belastninger, hvis gruppens sammensætning er rigtig, siger Jesper Jørgensen. Spærret inde i totalt mørke Et gruppehierarki, der er sammentømret gennem lang tids træning, og en god gruppefølelse er derfor afgørende. Men de to psykologer advarer om, at konflikter under alle omstændigheder er uundgåelige. Den langvarige indespærring omgivet af universets totale mørke kan selv for de stærkeste udløse depressioner og angstanfald. For nylig offentliggjorde tidsskriftet PNAS et forskningsprojekt med 6.500 briter, og det viste, at social isolation gør folk mere syge og øger dødeligheden, også selv om de ikke føler sig ensomme. Russisk rumforskning bekræfter, at isolationen kan gøre ellers raske mennesker sindssyge. Skulle det ske, er gode råd dyre. På landjorden ville man udpege et helt nyt team, men den mulighed eksisterer ikke millioner af kilometer fra jordens overflade.

Mars-turen er ikke for tøsedrenge

Det kræver helt specielle evner at klare syv måneder i en raket mod Mars

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet