Privat livredning ønskes

Ekstra Bladets Robin Hood har prøvet at aftvinge Carl Holst et klart svar – nu bliver det spændende at se, om han har hjertet det rette sted. foto: ole frederiksen

INDTIL FOR ET par år siden kunne vi med adresse på Nord- eller Sydlangeland være ret sikre på at dø, hvis vi fik hjertestop. Rudkøbing sygehus er nedlagt, Svendborg fik aldrig den lovede akutafdeling, og ambulancen ville være for længe om at nå frem på den 60 km lange ø. Vi trøstede os med, at vi i det mindste slap for at ende som lamme grøntsager.



MEN EFTER EN række dødsfald standsede galgenhumoren, og i 2010 indsamlede energiske øboer 1,6 millioner private kroner. Der blev købt 93 hjertestartere og uddannet 215 akuthjælpere. Enhver langelænder er i dag kun to kilometer væk fra en hjertestarter.

NU ER SYSTEMET sådan, at når folk slår alarm på telefonen, går der samtidig besked til ni akuthjælpere. Via et GPS-system kan de se, hvilke tre der er nærmest patienten. To af dem kører omgående hen til den pågældende, mens den tredje henter nærmeste hjertestarter.

Systemet fungerer så effektivt, at akuthjælperne i snit er fremme på godt fire minutter! Det vil sige 20-25 minutter, før ambulancen ankommer.

PÅ 18 MÅNEDER fra marts 2012 til august 2013 har der været 513 alarmeringer. Ti liv er reddet –og en masse andre typer skader er blevet førstehjælpsbehandlet af de 215 frivillige hjælpere, som arbejder gratis og selv har betalt en iPhone, ligesom de kører gratis og undertiden taber arbejdsløn. Alt sammen i sagens tjeneste.

Rosen er dalet ned over de frivillige fra Falck-reddere, læger, patienter og pårørende.

VIA SUNDHEDSMINISTERIET fik Langeland 350.000 kr. over to år til forsøget. 1. november i år udløb prøveperioden –og nu trues solstrålehistorien af tragedie!

Efter et møde forleden med Region Syds bureaukrater breder fortvivlelsen sig blandt de mange frivillige. For beskeden var, at inden der evt. kan ydes ny støtte, skal ordningen i udbud og andre forsøg tages i betragtning.

Varde har f.eks. forsøg med 86 indsatser, der løber op i 6976 kr. stykket, mens langelandske udrykninger med tre hjælpere koster 511 kr. stykket –i alt 262.500 kr. for 513 udrykninger. Med Vardes priser ville Langelands 513 indsatser koste 3.579.069 kr.!

SE, SÅ ER DET, at de mange frivillige bliver mutte og spørger, hvorfor hjulet skal opfindes to gange, når deres allerede ruller så fint. Dernæst ringer de til mig og spørger, om jeg kan påtage mig Robin Hood-rollen i denne vigtige sag?

Nu bryder jeg mig ikke om at blive brugt som trussel. Men jeg kan godt se det skøre i at chikanere det store korps af frivillige med krav om afprøvning af systemer, som dårligt kan blive billigere eller fungere bedre.

ALTSÅ påtager jeg mig opgaven –og ringer omgående til formanden for Region Syd, Carl Holst. Jeg præsenterer mig som Langelands svar på Robin Hood. Det er os, der tager fra de rige regioner og giver til de fattige egne.

– Jo, jeg kan godt se synspunktet, men vi har ikke sagt nej til Langelands akuthjælpere, forsikrer regionsformanden –her et par dage før valget.

– Jamen, når det langelandske system er så billigt og effektivt, burde du jo bare forlænge det!

– Jeg synes, al frivillig arbejdskraft er velkommen og meget sympatisk.

– Men du kan ikke –her på kanten af valgdagen –love at bevilge den klatskilling, der mangler?

– Nej, Robin Hood, jeg kan ikke selv tage af kassen. Men jeg ser meget lyst på en fortsættelse af det langelandske initiativ. Når det tilmed er så billigt, har det rigtig gode udsigter, forsikrer Carl Holst.

HÉR ER DET, at min indre Robin ligesom kan mærke, at han ikke kommer længere med regionsformanden i denne omgang. Manden vil ikke lave en Annette Vilhelmsen 2.

Det er grimt at true; men uden at sige det direkte lader jeg ham ligesom forstå, at han har udsigt til adskillige pile i bagdelen, hvis han svigter den lange ø og dens fribårne akuthjælpere –valg eller ej.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste historier
Hent flere