Nytårstorsken: Se alle de tidligere vindere

Nu er det tid til at kåre en ny nytårstorsk - se alle de tidligere vindere

HISTORIENS VINGESUS gik over Prins Jørgens Gård ved Christiansborg den næstsidste dag i 2012.

Jeg stod med en mægtig torsk på næsten ni kilo i favnen. Den gode tegner Morten Ingemann stod ved siden af med et deltagende ansigtsudtryk, fordi jeg allerede havde fået fiskeblod på min smokingskjortes manchetter.

Og ud trådte statsminister Helle Thorning-Schmidt, for hun skulle have den store fisk. Igen.

Hun var forståeligt stolt:

– Tusind tak. Jeg har netop regnet ud, at jeg er den første kvindelige statsminister, der får Ekstra Bladets Nytårstorsk to år i træk, sagde hun med sit karakteristiske perletands-smil.

Og det var jo helt præcist observeret.

HELLE THORNING havde vundet en jordskredssejr i læsernes afstemning om, hvem der fortjente Ekstra Bladets Nytårstorsk 2012.

Forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kom på de næste pladser, men de var end ikke i nærheden af at nå det nederste af Helle Thornings velpressede kjolesøm.

NU SKAL vi til det igen. Ekstra Bladets Nytårstorsk bliver i år uddelt for 37. gang, og det bliver igen en fest.

I de kommende ti dage vil lige så mange kandidater blive nomineret, og jeg tror nok, jeg tør sige, at feltet i år er helt overvældende. Mange har ydet aldeles overdådige opvisninger i idioti og almindelig tumpethed, så det har været svært at skrælle kandidatfeltet ned til den halve snes.

De er er til gengæld en blændende buket af båtnakker.

EFTER NOMINERINGEN får du mulighed for at stemme på din yndlingskandidat. Du kan endda vinde flotte præmier.

Og på årets sidste dag kan du se, hvem der er Ekstra Bladets Nytårstorsk 2013, som ud over den store hæder og den næsten lige så store torsk vil få Morten Ingemanns originaltegning og to flasker brændevin.

Hvor bliver det spændende.

LÆS MERE POLITIK I EKSTRA

Morten Bødskov har ikke haft en, men en stribe møgsager. (Foto: Polfoto) Dansk politik Her er Bødskovs møgsager

– Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre, siger Mille Vinstrup. (Foto: Jonas Olufson) Politik Kontanthjælps-katastrofe: ’Du skal være halvdød, før du får hjælp’ Kontanthjælps-katastrofe: ’Du skal være halvdød, før du får hjælp’

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste historier