Ekstra Bladets journalist: Sådan afslørede vi kaosset i PET

Det startede i det små, men endte med at blotlægge en lang række uacceptable tilstande i Politiets Efterretningstjeneste, forklarer journalist Kristian Kornø om Ekstra Bladets afsløringer af 'Den syge tjeneste'

Det hele blev indledt med et tip om, at Jakob Scharf og ledelsen i PET brugte efterretningstjenestens penge på at gå på luksusrestauranter i København.

- Det er jo interessant, fordi det sikkert er skatteydernes penge, de spiser for, tænkte Kristian Kornø om tippet, der fik ham til at søge aktindsigt i sagen.

- Der går fire-fem måneder, inden det lykkes os at få svar på anmodningen om aktindsigt. Men det undrer mig og mine kolleger, at vi ikke kan få indsigt i middagene og afskedsreceptionerne, som jeg havde anmodet om. Så jeg klager til Justitsministeriet, fordi jeg ikke kan forstå det.

LÆS MEGET MERE OM SCHARF I EKSTRA

For dyre hotelovernatninger, rod i bilag og senest upassende opførsel over for de kvindelige ansatte har fået tilliden til PET-chefen til at smuldre. (Foto: Polfoto) Plus Møgsagerne hober sig op for Scharf

- De svarer, at pengene til middagene er taget fra de såkaldte 'særlige midler', som er øremærket til anti-terrorarbejde. Det er en hemmelig kasse, som man kan bruge til at betale kilder med, uden at det kan blive sporet nogen steder, forklarer Kristian Kornø, der ser den gode historie i, at PET's chefer muntrer sig for penge, der i princippet skal sikre statens sikkerhed - uden at nogen nogensinde vil kunne få noget at vide om det.

Det er efterhånden halvandet år siden nu, og i kølvandet på aktindsigten har Kristian Kornø sammen med journalisterne David Rebouh og Thomas Gösta Svensson frembragt den ene afsløring efter den anden om tilstandene i 'Den syge tjeneste'.

LÆS EKSTRAS PORTRÆT AF SCHARF

Et  magtmenneske og en diktator. Sådan beskriver ansatte i PET Jakob Scharf - og derfor går han under øgenavnet 'Napoleon'. (Tegning: Morten Ingemann) Vagthund I kejserens fodspor: Napoleon af Danmark

Se interviewet med Kristian Kornø i toppen af artiklen, hvor du kan høre alt om hans og Ekstra Bladets dokumentargruppes arbejde med historien, og hvordan de har håndteret kilder, der har utrolig meget på spil.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste historier