Jægersoldaten: USA’s hemmelige krig i Afrika

Som jeg tidligere har skrevet, er Islamisk Stat (IS) døende på slagmarken i Syrien og Irak. Men i global sammenhæng lever terrororganisationens ideologi videre i bedste velgående. Dele af dens tidligere ledelse gør krav på nye territorier i Afrika, hvor de udnytter de svage og skrøbelige nationer for at få fodfæste. Før IS-ledernes ankomst var islamistisk terror ikke et ukendt fænomen i Afrika. Den var blandt andet repræsenteret af terrororganisationerne Boko Haram i Nigeria samt al-Shabab i Somalia. Overordnet er truslen fra islamistisk terror i Afrika i dag mest udtalt i følgende lande: Libyen, Tunesien, Mali, Niger, Nigeria, Mauretanien, Kenya og Somalia. rathscak Hvad bliver der så gjort for at imødegå truslen fra islamistisk terror i Afrika? En del faktisk. Ud over de nævnte afrikanske nationers egen sikkerhedsstyrker bistår også europæerne militært – ikke mindst franskmændene er aktive med cirka 3500 soldater i Chad, Mali, Niger og Mauretanien. Også Danmark har bidraget – om end i den beskedne afdeling – med et C-130J-transportfly samt instruktører fra Jægerkorpset. Men det store afrikanske læs trækkes ikke overraskende af amerikanerne. Deres Special Operations Command Africa (SOCAFRICA) leverer instruktører fra specialstyrkerne (De Grønne Baretter). Amerikanerne træner lokale specialstyrker især i Sahel-området – et område der strækker sig over 6000 kilometer fra Senegal i vest til Eritrea i øst – men i det hele taget i de lande på kontinentet, hvor der er behov. Med træning forstås, at instruktørerne ’rådgiver og assisterer’ de lokale styrker. Men det lader til, at de amerikanske instruktører har haft en langt mere offensiv rolle end tidligere antaget. I hvert fald hvis man skal tro nyhedsmediet Politico. Deres kilder inden for det amerikanske militær rapporterer, at de amerikanske specialstyrker i højere og højere grad egenhændigt planlægger og udfører hemmelige operationerne på landjorden i Afrika. Denne udvikling har angiveligt fundet sted inden for de sidste fire-fem år, hvor IS’ fremmarch og sidenhen kollaps – ironisk nok – har virket som en katalysator på islamistisk terror i Afrika. At amerikanerne indgår i en mere offensiv militær rolle, overrasker næppe de fleste. Heller ikke mig. For få år siden arbejdede jeg som sikkerhedskonsulent i Somalias hovedstad, Mogadishu, og selvom amerikanerne ikke umiddelbart lod til at være til stede i byen, var ingen i tvivl om, at det var de. I byens lufthavn var der afspærrede områder, hvor det bag pigtråden så påfaldende velorganiseret ud, og hvide, tavse mænd med store solbriller og meget lange skæg luskede rundt og forberedte sig givetvis på nattens ’aktiviteter’. Om jeg bliver forarget over den amerikanske tilgang? Ikke en tøddel. Visse ting kan man ikke træne, rådgive og assistere sig ud af. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Læs flere af Thomas Rathsacks klummer her Jægersoldaten: Et job for mandfolk Jægersoldaten: Derfor er håndgranater populære Rathsack: Kalifatet er nedkæmpet - sådan bliver den nye trussel bekæmpet Jægersoldaten: Derfor skal der ikke bruges mere på Hjemmeværnet

Rocker-veteran var mål for bilbombe

Arkæologer finder egyptisk dronnings skjulte tempel

Isoleret med stjernen: Bruger tiden på nøgenvideo

Arsenal forværrer Newcastle-krise

Frygtede for sit liv: Nu skal stalkeren holde sig væk

Hjælp - vi har ingen forældre-handleplan til min anbragte datter

Tesla bedt om at tilbagekalde 158.000 biler

Fænomenalt! Zlatan sparker Milan alene i front

Ishockeyformand: Danmark i spil som VM-vært

USA's førstedame takker af: Vi står for altid i gæld til jer

Ekspert: Nyt krav kan medføre kontrolbesøg og stikprøver

Jægersoldaten: USA’s hemmelige krig i Afrika

Thomas Rathsack er ikke det fjerneste overrasket over, at amerikanske soldater er endog meget aktive på landjorden i Afrika. Som han siger, ’visse ting kan man ikke træne, rådgive og assistere sig ud af’

Seneste historier

Bandernes vildeste værktøj: Bilbombernes blodspor

Her er mulighederne: Sådan kan du arbejde mindre

Opfandt chokolade-baren: Så stenrig er Mars-familien