Mindre fedt omkring budskaberne, tak

Thornings nytårstale er optaget på forhånd. Hun var til Dronningens nytårstaffel, mens vi andre modtog det blankpolerede budskab. Foto: Tariq Mikkel Khan

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og mediedebatten efter i sømmene

Pyha, jeg lider af forstoppelse her ved årets start. Det er af den rigtig kedelige slags set fra mit arbejdsfelt, for det er kommunikations-forstoppelse, der tynger mig.

Jeg tror, det for alvor gik galt, da jeg kom til at indtage alt for mange optakts-artikler og ditto tv-indslag om Helle Thorning-Schmidts nytårstale, før hun overhovedet havde holdt den.

Og jeg blev ikke mindre oppustet af al for megen information efterfølgende, da jeg ikke kunne dy mig for at indtage alt, alt for mange udlægninger og analyser af, hvad det egentlig var statsministeren sagde, eller IKKE sagde, som hun skulle have sagt.

Jeg må simpelt hen lære at sige nej, selv om det ser lækkert ud, når der er dækket op medie-bordet rundt.

Problemet er bare, at man sjældent bliver mæt, hvis man blot nøjes med talen. Dertil er der sikkert alt for mange kokke – læs rådgivere, spindoktorer, taleskrivere etc. – ind over. Også i år  var talen så gennem-designet og blankpoleret, at den ikke kom til at fylde meget i bevidstheden bagefter.

Dronningens nytårstale fik vi alle sammen i medierne virkelig talt op til at være det helt store. Nærmest på højde med den fra 1984, hvor hun kaldte os undersåtter for ’dumsmarte’.

Men hånden på hjertet, så var det altså heller ikke vildere, hvad hun sagde om flygtninge. Det var vel nærmest en registrering af tingenes tilstand.

Man kunne få mistanken om, at vi var så sultne efter nogle klare udmeldinger med både substans og mod, at vi fik læst noget ind i talen, som ikke for alvor var der.

Derfor er mit ønske for 2015, at flere vil sige noget mere med kant og modhager, uden at det først skal igennem alle mulige lag af spin og kommunikationsrådgivning og anden strømlinet tilpasning.

Måske er der er vist håb. I hvert fald hørte vi i slutningen af året to af dem, der professionelt beskæftiger sig med kommunikation, tale frit fra leveren.

Dansk Håndbold Forbunds pressechef Finn Tage Jensen kom til at sige om Jan Pytlick: ’DHF har ikke andet at sige, end at vi håber, han (Jan Pytlick, red.) kommer ned fra korset inden påske’.

Dk4’s kommunikationschef Steen Andersen kom til at sige, at grænsen for, hvem man ville hyre, gik ved Brian Sandberg og gav følgende begrundelse: ’Forudsætningen for at optræde hos os er, at man har en vis form for begavelse. Og her falder Brian helt ved siden af.’

Begge udsagn blev beklaget dybt efterfølgende. Det var ikke sådan ment overhovedet.

Kunne det være, at der slet ikke er brug for så mange kommunikationsmedarbejdere, som man skulle tro?

Da Bendtner og Zangenberg nytårsaftensdag smed små hentydninger ud på de sociale medier, skulle man ringe til deres agent for at få klar besked. Hun sagde: ’Ja, de er kærester igen. Det er alt, hvad jeg vil sige.’

Der kunne kendisparret da godt have sparet en dagløn til det mellemliggende filter og gået all-in på Instagram: Hallo alle sammen –godt nytår –vi er sammen igen. Det er fedt!

Nå, håbet om et mindre lag af fedt omkring budskaberne er naivt, jeg ved det godt.

Jeg kommer nok til at trøste-spise igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste historier
Hent flere