Psykologen: Glæden - den er værd at dyrke

Foto: Shutterstock.com

Når du er glad, er du i overskud. Så søg med lys og lygte efter det, der gør dig glad. Det, der giver dig kriller i maven. Det, du ikke kan vente med at røre ved, lyder opfordringen fra Mette Holm

Det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv, er ikke: Hvorfor gik det galt?

Eller: Hvad mon der sker af uventede ting i morgen? Hvordan forbereder jeg mig bedst på næste krise?

Nej, det bedste spørgsmål, du overhovedet kan stille dig selv, er: Hvor oplever jeg mest glæde?

Det er det bedste spørgsmål!

Hvor oplever jeg mest glæde? Fordi der, hvor du oplever mest glæde, der vil du:

  • Være mere kreativ.
  • Finde på skæve, nye løsninger.
  • Være så tiltrækkende.
  • Naturligt navigere uden om det, der giver tristhed.
  • Glæde dig til endnu mere af det gode i morgen.
  • Vide, at dette liv kun bliver bedre og bedre.

I en tilstand af glæde er du i overskud. Så søg med lys og lygte efter det, der gør dig glad. Det, der giver dig kriller i maven. Det, du ikke kan vente med at røre ved. Det, du ikke kan vente med at gå i gang med.

Og jo, du kan godt søge glæde og samtidig passe det, du skal – men med et stænk af glæde i stedet for et stik af tristesse.

Fokus på det, der ikke virker, giver dig mere af det negative.

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

 

Om psykologen


Foto: Jakob Boserup

 

  • Mette Holm skriver i Ekstra Bladet+ om mentalhygiejne, positiv tænkning og om, hvordan du bliver klogere på dig selv og dine reaktionsmønstre.
  • Født i 1972, terapeut og autoriseret psykolog med selvstændig praksis i Aarhus og København. Er mor til to, har skrevet flere bøger og har over 70.000 følgere på sin blog, mettesunivers.dk.
  • Du kan også følge hende på instagram.com/metteholms/
  • Skriv til hende på mette.holm@eb.dk. Redaktionen har også adgang til brevene.


Selvsikre mennesker er normalt i stand til at imødegå disse situationer – hvorfor? Fordi de tror på sig selv og det, de kan.

De ved, hvor de skal gå hen for at finde styrke og glæde. De kender sig selv.

Så når du har svaret på, hvor du bliver glad, så kan du navigere videre ved at sortere i en verden, der for de fleste hurtigt bliver mudret.

Det overskud, du får, når du søger din egen glæde, og det, der gør dig glad, giver dig selvtillid.

Du får tillid til, at du kan vælge rigtigt og sundt for dig.

En af hemmelighederne bag selvtillid og selvværd er at stole på, hvad du kan. Før en stor fremlæggelse eller lignende situation vil du kunne trække på denne ro, som bliver til en af dine største styrker.

Indre ro er så eftertragtet og dog så svær at finde – men tænk, hvis den starter med noget så simpelt som at søge glæden.

Så øv dig, og øv dig meget, godt og længe.

For hvis jeg kunne give en egenskab videre til mine børn, skulle det være troen på dem selv. Går de ud i verden med den, er der meget, der på forhånd vil lykkes. Og sådan virker det også for dig.

Tro på dig selv. En af grundene til, at folk ikke er sikre på sig selv, er, at de allerede er overbeviste om, at de vil mislykkes, selv før der sker noget.

Undervurder aldrig tankens magt! Hvis du tror, du vil mislykkes, vil du faktisk mislykkes. En bedre øvelse vil være at tro på, at du kan lykkes. Spor dine tanker ind på at lykkes, og du vil lykkes! Gå efter det, der virker – gå efter glæden.

Din evne til at tage imod kritik – god eller dårlig – bliver også forbedret.

De fleste mennesker er dårlige til at tage imod kritik. Men i stedet for at tage kritikken personligt, så brug alle kommentarer og forslag til at gøre dig bedre.

Et menneske med ro i sit eget system bliver ikke ramt af kritik, men ser kritikken som en mulighed for vækst – eller en mulighed for at ændre fokus.

Så hvad handler det om?

Det handler om at gå med glæden.

Og du ved jo godt, hvad der gør dig glad.

Så saml på det, og dyrk det.

Dyrk det, som gjaldt det dit liv! Og hvis det ikke gælder dit liv, så gælder det din livskvalitet.

Glæden! Den er værd at dyrke.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs flere af Mette Holms klummer her:


Foto: Jakob Boserup Meninger Psykologen: Forfængelighed er depressionens modsætning

Foto: Jakob Boserup Meninger Psykologen: Det mest ødelæggende for dig - er dig

Foto: Jakob Boserup Meninger Psykologen: Verden mærker, hvad du mærker

Foto: Jakob Boserup Meninger Psykologen: Uden handling – ingen forvandling

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste historier
Hent flere