Thisted: Fri os fra den offentlige kærlighed

Først var jeg overhovedet ikke interesseret i det svenske prinsebryllup. For jeg er snart ved at være træt af alle de mærkelige mennesker, der gifter sig rundt omkring i de mange kongehuse, der, efter min mening, er ved at have overlevet sig selv. ’Nu kan enhver blive prinsesse’, skrev pressen, da prins Carl Philip giftede sig med realitybaben Sofia – hende den nøgne kvinde med slangen viklet rundt om sit yndige legeme på en meget porno-agtig måde, hvis jeg må sige det rent ud. Vores kronprinsesse Mary var også engang en lille, tasmansk landsbypige, der havde gået på modelskole i Australien i håb om at blive noget andet ved musikken end ejendomsmægler-assistent. Og det blev hun. Og nu er hun mere kongelig end dronning Margrethe. Og det har alle de andre almindelige piger, der er blevet gift med kongelige, også været gode til. Men hold op, hvor så de andre gumpetunge ud i al deres majestætiske outfit– i forhold til den lille, nye, svenske prinsesse med tatovering i nakken og gang i rock’n’roll ved den efterfølgende fest, hvor hun tilmed lige havde fået hele det kongelige bryllup til at sidde med åben mund og polypper, da hun rejste sig ved det fornemme taffel og præsenterede næste nummer efter de kongelige taler: Nemlig sin egen selvskrevne kærlighedssang til den smukke prins på den usynlige hvide hest. Den nye, svenske prinsesse rykker grænserne for det at gå fra at være almindelig pige til at blive kongelig. For hun har åbenbart ikke tænkt sig at sidde underdanigt og tavst hen, mens hun skåler med krystalglasset. Hun er tværtimod en del af den nye kultur, hvor intet er skjult for offentligheden, og hvor man glad og stolt proklamerer de mest udvandede kærlighedsudsagn. Hun havde fået to popkunstnere til at synge sin sang, der lød sådan her: ’Aldrig har jeg vovet at drømme om en kærlighed som denne. At nogen elsker mig præcis som den, jeg er. Mit hjerte giver mig åndenød, og det er, som om tiden står stille. Når du ser på mig, så ved jeg, hvad jeg vil. Med alt, hvad jeg er – og alt, jeg har, vil jeg, med alle hjertets slag, elske dig til mit sidste åndedrag. Og Sverige, det stilfulde folk, elsker de to og deres kærlighed, der overvandt alt – selv om det nok var noget af en mundfuld for mange svenskere og især den kongelige familie. For Sofia havde virkelig været ude i de mærkeligste nøgenfotos og meget andet mærkeligt. Og jeg vil tro, at dette bryllup ville svare til, at kronprins Frederik, i stedet for Mary, havde giftet sig med vores realitystjerne Amalie. Jeg er bedøvende ligeglad med, om det bryllup ødelægger kongehusene – eller om de udvander sig selv. For jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad kærlighed gør ved menneskene – både de involverede og dem udenfor. Vi kan ikke stå for alt, hvad der angiveligt er kærlighed, og vi sluger al den naivitet, der omgiver forelskede mennesker, også selv om det på mange måder virker fuldstændig latterligt – og selv om vi ved, hvor lidt der skal til, før kærligheden brister. Tag nu Sofias kærlighedssang til sin prins: ’Når du ser på mig, så ved jeg, hvad jeg vil. Jeg vil med alle hjertets slag elske dig til mit sidste åndedrag’. Man må også håbe, at Carl Philip er med på den, for det er jo ikke sådan længere, at de kongelige ikke kan blive skilt ligesom alle os andre. Hans far, den gamle konge, kæmpede også for at få en pige, der var nogenlunde på samme plan som Sofia med slangen. Hun havde endda tilmed nogle andre politiske relationer, der ikke var så gode. Og jeg var ung, da de to blev gift. Dengang syntes vi også, at det var godt, kærligheden sejrede. Men var det til det sidste åndedrag? Man må ikke håbe, at Sofia får samme tvivlsomme kærlighedsskæbne som svigermor Silvia, der har måttet lide alskens sorger med den pigeglade konge. Johannes Møllehave har forklaret mig, at forelskelse i gamle dage hed influenza. Forelskelse er mere behageligt end influenza, men forelskelsen kommer, den handlingslammer os – og så forsvinder den igen. Når man står udenfor, kan man se, hvordan normale mennesker forandrer sig – og pludselig kan man ikke kende dem igen, når de er forelskede. De bliver lettere, latterlige og naive, selv om de måske tidligere var det modsatte. Jeg bryder mig ikke om at få alt for meget indblik i, hvad naive forelskede siger til hinanden. For ikke at tale om, hvad de lover hinanden, når man ved, hvor skrøbelig den del af livet er. Der skal ikke meget til, før man møder en ny forelskelse og bliver lige så tosset som før og erklærer endnu en gang, at man vil elske til sidste åndedrag. De sociale medier bugner af disse kærlighedserklæringer og billeder fra det intime kærlighedsliv, for vi må have fået et ekstraordinært behov for at delagtiggøre andre ukendte mennesker i vores hedeste følelser. Forleden på min facebook-side fik jeg et billede af en mand, der kysser sin kones højgravide, nøgne mave. Og jeg er så blufærdig, at jeg sletter det. For det blev for tæt på for mig, og det var også lidt meget for det ufødte barn inde i maven, der nu ikke engang kan have fred derinde. Det med den søde hemmelighed eksisterer ikke længere. Og jeg tror ikke, at det er spor sundt for vores aller-inderste tanker og følelser, at de krænges offentligt ud. En lille, hemmelig plet må godt leve sit stille liv i vore hjerter. Det tror jeg vil gøre livet smukkere og kærligheden mere holdbar. Jeg vil aldrig være kæreste med en yngre mand igen

Thisted: Fri os fra den offentlige kærlighed

Vi krænger uden grænser banaliteter og naive ordflomme om vores kærlighed til hinanden ud på alle platforme. Hvis vi lod en lille, hemmelig plet leve et stille liv i vore hjerter, så tror jeg, det ville gøre livet smukkere og kærligheden mere holdbar, mener Karen Thisted

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Dukke-sag: Sådan er fængslet trio

Sexologens tips: Skru ned

Tidligere model og DR-vært: Her er hun i dag