Nekrolog: Smuk til det sidste

Smuk til det sidste. Men den tidligere fotomodel Henriette Zobels alt for tidlige død mandag afspejler, at hun ikke var god til mandage – og heller ikke til dage derpå, hvis hun havde været for hård ved sig selv. Kun 57 år blev hun. Det blev et liv med masser af fest og farve, beundring, indisk guru-hengivenhed og eftertænksom Dalai Lama-begejstring, men de hårde nedture manglede ikke – navnlig ikke efter, at hendes mand i hele to hede omgange, Codan-direktøren og godsejeren Peter Zobel, døde af kol i 2017. Hun havde svært ved at undvære ham i sit liv – og omvendt lige så, indtil døden for alvor skilte dem og i hvert fald på den måde umuliggjorde en alle-gode-gange-tre ægteskabsperiode. Henriette Zobel havde været syg i længere tid og døde alene, men så vidt vides fredfyldt i sin lejlighed i Bredgade i København. Et familiemedlem fandt hende tilfældigt mandag eftermiddag under en besøgsrunde. – Der var mange smerter i den sidste periode, men Henriette var bestemt ikke klar til at dø, og hun var heller ikke afklaret med, at det ville ske. Jeg kan ikke sige, hvad hun døde af, men at det var helt banale og rent fysiske lidelser. Hun havde haft dem i længere tid. Det gjorde til sidst, at hun ikke rigtig kunne hænge sammen mere, fortæller hendes gode ven og præst Flemming Pless lidt kryptisk. Han har kendt Henriette og familien i knapt 20 år. – Det er jo chokerende, for når man er 57, så synes man jo, der er mange år tilbage i en, men det var der så ikke længere for hende. Det er selvfølgelig en stor sorg, men det, der er sket, er egentlig ganske udramatisk og uproblematisk – altså så uproblematisk det kan være, når familien ikke sidder hele vejen rundt om sygelejet, når det sker, forklarer Flemming Pless til Ekstra Bladet. – Kunne man have gjort noget? Det kunne man ikke her. Nogle gange løber det bare surt, som Pless siger og respekterer familiens ønske om at holde dødsårsagen og sygdommens karakter inden for privatlivet. At netop en præst – oven i købet en meget karismatisk en – som Flemming Pless skulle være blandt Henriettes nærmeste venner, ligger fint i forlængelse af hendes store spirituelle interesse, som hun også delte med Peter Zobel. De mødte Pless ved Dalai Lamas besøg i Danmark i år 2000 og blev efterfølgende venner. Sammen med Peter Zobel drev Henriette i mange år et mindfulness- og meditationscenter i lejede lokale på Blegdamsvej i København. Der kunne man møde et pænt udsnit af det danske jetset igennem mange år. Ud over det tog tog Henriette og Peter Zobel i de heftige perioder jævnligt til Indien og blev ’renset’ og ’renoveret’ hos indiske guruer, som gav dem fornyet kraft. Det var navnlig guruen Gurumayi, der var deres fælles omdrejningspunkt. Det var allerede tilbage i 80’erne, at Henriette fortalte glødende om sine åndelige oplevelser. Dengang hed hun Henriette Bjerring Jørgensen, var 18 og en meget smuk fotomodel, man ikke kunne undgå at lægge mærke til, når hun kom ind i et lokale. Det skal man måske vare sig for at sige i dag? Men det var hun altså. Vildt dejlig – og lyshåret, så det gjorde noget. Det var det, Pierre Cardin faldt for og gjorde hende til sin faste model en periode. Peter Zobel var 44 og en erfaren mand med to ægteskaber bag sig, men havde det på nøjagtig samme måde. Lige så blid og føjelig, Henriette kunne være, lige så pokkers brysk og utilnærmelig kunne Peter Zobel være, når det stak ham – og det gjorde det for det meste. Det stak dog sjældent så dybt. Da han havde mødt Henriette Bjerring tilbage i 80’erne, spandt han som en lysten kat på et varmt bliktag. Første gang, jeg spurgte til hans nye forlovede, vrissede han så fornøjelig over sin 26 år yngre scoring, at enhver kunne se, at det var løgn, da han svarede: –Nej, der er ikke noget! Men Henriette er en af mine bekendte, derfor er vi til fest sammen… Og mon ikke. Kontrasten til den ungdommelige kådhed kom de mange år senere, når man kunne møde den ældre herre Peter Zobel i korte bukser med en eller begge sine sønner i hånden på en formiddagstur med Henriette i Rungsted Havn. Nicolai og hans storebror Alexander er nu med deres mors død blevet forældreløse ligesom de fire andre Zobel-børn fra hans andre ægteskaber. De er alle piger og nærmest på alder med Henriette, hvilket ikke altid gjorde det let, når hun dukkede op i hjemmet som den nye, unge stedmoder. Henriette blev Peter Zobels tredje og sidste kone efter Annika Wicksell (1964-71) og Anita Zobel (1973-80). Parret blev gift første gang i 1987. Det varede godt et års tid, så sprak det med et dannet brag, men den gensidige interesse blev ved, så alt stivstikkeriet blev blødt op på ny og endte med et fornyet ægteskab fra 1991 til 2004. Derefter flyttede parret hver for sig – undtagen når de var sammen! Henriette lagde aldrig skjul på, at Peter Zobel var hendes livs kærlighed og manden i hendes liv. Hun blev nærmest chokeret over hans død og følte ikke, hun nogensinde før havde oplevet en sorg af de dimensioner. – Peter var manden i mit liv. Jeg elsker ham. Jeg savner ham. Han var det mest spændende menneske i hele verden, sagde Henriette nogle måneder senere. Men hun kæmpede også med svære dæmoner: Alkoholisme, dødsangst og depression. For 23 år siden trak hun i nødbremsen for første gang: – Min far døde af alkoholisme og min mormor var også alkoholiker, så jeg har sygdommen på begge sider. I vores omgangskreds var det dengang – som i mange andre miljøer – helt almindeligt, at man sidst på eftermiddagen mødtes til drinks før middag. – Det siger jeg ikke som undskyldning, men som en forklaring. Og jeg følte til sidst ikke, at jeg kunne styre mit forbrug, fortalte Henriette Zobel til Ekstra Bladet for godt et års tid siden for at inspirere og dele sin erfaring om at være alkoholiker. – Der er så hårdt brug for hurtig hjælp til døgnbehandling i det offentlige regi. Og det skal være nu. Vi alkoholikere er ikke dårlige mennesker, heller ikke selv om vi falder i gang på gang. Og svigter. Vi er syge, sagde Henriette, der efter ungdommens forsøg med coke og hash endte med alkohol som sit kors. Henriette kom i kontakt med alkoholspecialisten Jørgen Nissen, der fik hende i behandling på misbrugscentret Majorgården tilbage i 1996. Derefter rørte hun ikke alkohol i 14 år. Men pludselig gik det galt. Hun var blevet skilt fra Peter Zobel og stod med sit nye firma Pureheart. Det gik konkurs 10 år efter. Det knuste hende – og hun røg tilbage i flasken og ud i en depression, der fik hende til at græde i et halvt år. Henriette var ædru igen, da hun fortalte Ekstra Bladet sin rystende historie, men kort efter indhentede skæbnen hende påny. Hun blev snuppet med en promille på 2,26, da hun kørte ind i en anden bil i Gothersgade i København. Dommen lød på 20 dages betinget fængsel og en bøde på 7.000 kr., hendes bil blev konfiskeret, og hun accepterede en ny behandling for sit alkoholmisbrug – Jeg kørte spirituskørsel. Det er skrækkeligt skamfuldt, fortalte hun og kom igen i behandling, først i London senere herhjemme. I ni måneder holdt hun sig ædru, men så kom brevet fra retten og udløste nye tilbagefald. Da de var overvundet, døde Peter. Efter bisættelsen af Peter Zobel, hvor prins Henrik støttede hende meget, følte hun på vejen hjem, at hun ikke kunne mere. Hun købte en flaske rosévin og røg ud i et tilbagefald, hvor alt ramlede for hende. Mandag var det så hende selv, der blev offeret for et fascinerende – og forfærdeligt – liv. Hun havde købt en ny, mindre og billigere lejlighed på Østerbro, men nåede aldrig at flytte ind i den.