Femten tyske toppolitikere skal i nattens løb finde ud af, om Tyskland kan få en ny regering - 67 dage efter valget. Forbundskansler Angela Merkel, de kristelige demokrater, er på vej ind i en såkaldt stor koalition med partiformand Sigmar Gabriel, socialdemokratiet. Hvis det bliver til noget, er det et ulykkeligt tvangsægteskab, som allerede er under opløsning. Og selv om nattens forhandlinger lykkes, så skal resultatet ud til urafstemning blandt 470.000 socialdemokratiske partimedlemmer. Tyskland kan tidligst få en ny regering 17. december. Både Merkels CDU og Gabriels SPD er på udkig efter nye partnere. CDU forhandler i øjeblikket i delstaten Hessen om dannelse af en koalition med De Grønne, og SPD har meddelt, at partiet næste gang er åben for en koalition med de østtyske ekskommunister i Die Linke. Den næste valgkamp er allerede i gang, og arbejdet i en ny stor koalitiion bliver ikke lettere af, at CDU's søsterparti, Bayerns CSU skal have tre ministerposter. Partiformanden, ministerpræsident Horst Seehofer, er en populist, der altid er på jagt efter et nyt standpunkt. Det samme kan siges om SPD-formanden Sigmar Gabriel. De store brokker mangler SPD's næstformand, Hubertus Heil' siger, at 90 procent af koalitionsaftalen er forhandlet på plads. Men det er de hårde brokker, der venter: Homoægteskaber, vejafgifter, mindsteløn, finanspolitik og kvindekvoter. Forbundskansler Angela Merkel har stort set forholdt sig tavs siden valget. Hun har sendt sine løjtnanter i byen med opfordringer til SPD om at forholde sig ansvarligt. Partiets flirt med Die Linke har fået flere fremtrædende borgerlige politikere til at sige, at nu bliver prisen for en aftale sat i vejret. Enige om udgifterne Foreløbig er socialdemokraterne og de borgerlige blevet enige om gode gerninger, som er beregnet til omkring 100 mia. kr. Men indtjeningen eller tilsvarende besparelser er man endnu ikke enedes om. De økonomiske vismænd har været ude med skarpe opfordringer til, at politikerne viser økonomisk ansvarlighed. Sigmar Gabriel spiller højt spil ved at sende et eventuelt resultat ud til afstemning i partiet. Hvis det ender med et nej, kan Angela Merkel enten danne en regering med De Grønne eller udskrive valg. De fleste tv-kommentatorer har været enige om, at SPD vil blive straffet af vælgerne, hvis partiet spænder ben for en regeringsdannelse. Hele det langvarige spil skal ses på baggrund af, at samtlige tyske partier har store problemer at slås med. CDU/CSU har et stærkt kort i Angela Merkel, men ikke meget andet. Kun to andre politikere er rimeligt kendte og populære. Den ene er den 70-årige finansminister Wolfgang Schäuble, der sidder i kørestol, og den anden er den 55-årige arbejds- og socialminister Ursula von der Leyen. Schäuble er for gammel, og von der Leyen må afgive sin vigtige post til SPD. Hun er desuden en rød klud i ansigtet på partiets borgerlige mænd. I delstaterne er der ikke noget at hente. CDU har tabt 13 valg i træk. Efter Merkel bliver det svært. SPD har slidt sine formænd op, og med 55-årige Sigmar Gabriel har partiet fået uroligt hoved i spidsen. Han har aldrig vundet et valg, og han glemmer tit at spørge sine partifæller til råds, inden han farer ud med dødfødte forslag, f.eks. om hastighedsbegrænsninger. Tyskerne kræver 'fri fart for frie borgere'. Som CDU mangler SPD oplagte efterfølgere. De har den populære ministerpræsident Hannelore Kraft, Nordrhein-Westfalen, men hvis hun bliver i sin delstat, er hylderne stort set tomme. De Grønne slikker sårene efter et valgnederlag med skatteforhøjelser som det store slagnummer. Partiet er stadig dybt splittet mellem realos (realister) og fundis (fundamentalister). I den nuværende forfatning vil partiet have enormt svært ved at samle sig om en regeringsdeltagelse, og partiets toppolitikere er blevet slidt op. Die Linke er som De Grønne splittet mellem realos og fundis. Hvis partiet nogensinde skal udgøre et parlamentarisk grundlag for en regering, må det sluge store kameler: Ja til EU, ja til FN-styrker og ja til en ansvarlig finanspolitik. Partiets topnavn, Gregor Gysi, er rimelig populær, men 66 år og under skarp konkurrence fra Sahra Wagenknecth. tidligere stalinist og nu i spidsen for den fløj, der ser SPD som hovedfjenden.