I 2013 blev det besluttet i Togfonden DK, at der skal etableres en ny 35 kilometer lang jernbanestrækning til højhastighedstog over Vestfyn. Det vurderes, at omkring 600 ejendomme vil blive berørt, når den nye strækning bliver opført fra 2020. Bjarne og Inge Andersen er nogle af dem, som bliver berørt af den nye togforbindelse. Læs deres historie herunder. Stavnsbundet (Jernbane) Grafik: Stavnsbundet infoboks samlet 30 meter fra soveværelset og ned til en jernbanestrækning, hvor der skal køre tog i alle døgnets timer, er ikke nok til, at man kan få eksproprieret sin bolig. Den realitet har ægteparret Bjarne og Inge Andersen måtte lære at leve med, efter de fik beskeden om, at den nye jernbanestrækning på Vestfyn skal placeres på marken bag deres hus. Direkte igennem stuen En af planerne, der lå på tegnebrættet, var, at toget skulle køre direkte gennem det, der i dag er ægteparrets stue. Var det blevet løsningen, så ville de kunne blive købt ud af deres stråtækte hus, som er Inge Andersens barndomshjem. - Det havde været nemmere, hvis staten tog vores hus. Med en jernbane i baghaven er der ikke nogen, som vil købe vores hus i fremtiden, siger Bjarne Andersen. Bjarne og Inge Andersen har ikke fået deres hus vurderet. Derfor ved de heller ikke, hvor meget det har tabt i værdi. Men de regner med, at deres hus i dag ikke er noget værd, da toget vil skræmme potentielle købere væk. Artiklen fortsætter under billedet. Må leve med støjen Støjen må Bjarne og Inge Andersen også lære at leve med, for den bliver ifølge myndighederne ikke slem nok til, at man vil købe deres hus og have. Ægteparret har søgt om at få en såkaldt støjmur op ved deres hus, så de ikke vil blive alt for generet af den komme togbane. - Vi kan ikke få en støjmur mellem hus og jernbane, da staten ikke mener, at støjen vil være til gene for os. Andre har også toge i baghaven, og de har måtte lære at leve med det. - De siger også, at man ikke kan placere en støjmur her, fordi det vil ødelægge det åbne landskab, som markerne er. Men længere henne af motorvejen har man lavet en støjskærm, og den står altså også i et åbent landskab, siger Inge Hansen. Men det er ikke kun en jernbane, som ægteparret skal leve med i baghaven fremover. De bor cirka 200 meter fra den fynske motorvej, som snart skal udvides til tre spor i begge retninger. Den nye jernbane vil komme til at ligge mellem motorvejen og ægteparrets hjem. Jernbane vestfyn Det tager kun seks minutter Den nye jernbanestrækning bliver lavet til hastighedstog, så det bliver hurtigere at rejse på tværs igennem landet. Man regner med, at når hele det nye tognet er færdigt, så vil det tage to timer at rejse mellem Aarhus og København. En tur, der i dag tager tre timer. - De har regnet ud, at de 35 kilometer strækning, som kommer her på Vestfyn, vil spare folk for seks minutter! Skal vi leve med et tog 30 meter væk, så folk kan spare seks minutter?, spørger Inge Andersen.