Engell: En slem skuffelse

På Christiansborg tales der allerede nu en del om, hvor længe Jakob Ellemann-Jensen holder som leder af Venstre. Ikke fordi andre V-folk tripper i kulissen, men fordi hans start simpelthen har været for svag og politisk slingrende. Prøvetiden er udløbet. Politik er en hård branche. Og indtil nu ligner Ellemann ikke en Venstre-leder, der overhovedet kan tippe Mette Frederiksen. Tiden går, og hvad har han egentlig at byde på? De andre blå partier har taget et skridt væk fra ham, og internt hos V virker det, som om formandens autoritet er ikke-eksisterende. Folk siger og gør, som det passer dem, og på centrale politik-områder udsendes lodret modsatte meldinger fra MF’ere. I de fleste normale partier kommer partilederen med en melding, og så retter alle ind, uanset om de er enige eller ej. Brok og skænderi holdes bag lukkede døre. Reglen er: Gruppemedlemmer undsiger ikke partiets leder, uanset hvad han mener. Så holder de bare kæft. Men ikke hos Venstre. Ellemann er ny på banen. Han bad ikke selv om at blive Venstres leder nu. Men han blev det. Han tog stafetten med ansvaret, og nu er hans største risiko, at billedet af ham som en svag leder uden politisk kompas og mediemæssig gennemslagskraft bider sig fast. Risikoen er helt reel. Hvis ikke Ellemann indenfor det næste halve år får sat sin egen dagsorden, skabt respekt om sit lederskab, sat partifællerne på plads, måske kylet nogle ud, givet Mette Frederiksen hårdt modspil, ladet de radikale passe sig selv og brugt kræfter på blå samling, så kan han komme til at ligne en formand på lånt tid, hvor der er dømt nederlag ved næste valg og derefter farvel og tak. Han skal kort sagt op på hesten, og det skal ske snart. Livet med Løkke var svært. Livet uden Løkke har for Venstre vist sig endnu sværere. Partiet mangler simpelthen en stærk, synlig leder. En klar politik. En statsministerkandidat. Samling i den blå blok. En oppositionsleder, der kan give Mette Frederiksen effektivt modspil. På alle punkter kunne Løkke levere. Indtil nu har Jakob Ellemann-Jensen ikke leveret på et eneste. Politikken er svingende og uskarp. De andre blå har ikke peget på Ellemann som deres statsminister. Og overfor Mette Frederiksen har Ellemann tabt hver eneste runde. Under åbningsdebatten, Statsministerens Spørgetime, afslutningsdebatten og det radikale årsmøde. Hver gang virker Ellemann svag og upræcis, har ingen offensiv dagsorden og er alt for optaget af at være enig med de radikale. Men Morten Østergaard kommer aldrig til at hjælpe Ellemann ind i Statsministeriet, og DF vil blokere for enhver VR-alliance. Så han bruger tiden på ingenting. Den nye Venstre-leder kan glæde sig over to ting: At forventningerne til ham stadig er store, samt at V ligger stabilt højt i meningsmålingerne. Men det kan alt sammen ændre sig i løbet af foråret. Vælgerne er labile. Og Ellemanns politiske lederskab og orientering udfordres nu så åbenlyst, at det bliver historien – ikke hvad Venstre måtte mene om det ene og andet. I sit nytårsbudskab lovede Ellemann, han vil levere ’tryghed’. Vildt bud i betragtning af, at hans egen folketingsgruppe end ikke er enige på tre helt vitale politik-områder: udlændinge, Mellemøsten og EU. Og hvordan vil Ellemann styre sit hold gennem de fem store udfordringer: Kommunal udligningsreform, klimalovgivning, udlændinge, sygehusreform, politiforlig? Ikke på nogen punkter er Ellemann kommet med klare udspil. Derfor kan det kun være et spørgsmål om tid, før blå vælgere begynder at tabe tålmodigheden med et Venstre, der slingrer afsted bl.a. omkring krisen i Mellemøsten. Mens Ellemann fedter for Morten Østergaard og erklærer sig helt enig i det retligt betænkelige i at pløkke terroristlederen Soleimani ned, så er både Inger Støjberg og Mads Fuglede af en helt anden mening. Tillykke USA med, at vi fik fjernet den ækle massemorder. Det samme mener K og DF. Men så har vi Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, der med alle sine bekymringer lyder som et filial af en retspolitisk forening. Hos Venstre får du hele pakken – fra nedskydning til dybe panderynker. Intet at sige til, at selv langt ind i Venstre opleves Jakob Ellemann som partileder til dato som en slem skuffelse. Selv Søren Gade mener jo, at Mette Frederiksen er langtidsholdbar. Men siger ikke noget om sin egen formand. --------- SPLIT ELEMENT --------- dumme kloge --------- SPLIT ELEMENT --------- Læs flere af Hans Engells klummer her Engell: Den blå rodebutik Engell: Bank til bankerne og de superrige Engell: Han svigtede sin minister groft Engell: Sæt en dommer på svindelsagen Engell: Radikale, hvad nu? Engell: Det hele sejler jo