Engell: Radikale, hvad nu?

Finanslovsaftalen bliver især en sejr for SF og EL. De får deres store indrømmelser med minimumsnormeringer i daginstitutionerne og den grønne dagsorden. Også Nicolaj Wammen og S har grund til tilfredshed. Regeringen får halet sin finanslov hjem sammen med sit parlamentariske flertal og profilen på projektet handler om velfærden og klimaet. To punkter, S gik til valg på. I det hele taget ligner finansloven en indfrielse af en del af det fælles-forståelsespapir, som det røde hold – tilsat de bordeauxfarvede radikales – blev enige om efter valget. Men hvad kan de radikale egentlig prale af? Klimaet og de grønne er de alle enige om, og velfærdsprojekterne har især været en sag for de højrøde partier. Børnene i Sjælsmark blev allerede afklaret med forståelsespapiret i juni. Det er ikke enkelt at se, hvor de radikale lige er kommet igennem med store mærkesager – eller hvor partiet udgør den store forskel, som man havde stillet partiets over 300.000 vælgere i udsigt efter fordoblingen af mandattallet i juni. Det er et problem, der kan vokse sig større for hele regeringen, hvis de radikale ikke får nogle markante indrømmelser i det kommende år. Problemet med forhandlingerne denne gang har været, at især R, men også de andre partier, har haft en oplevelse af, at de skal betale to gange for at få de indrømmelser igennem, som rent faktisk blev aftalt mellem partierne i juni. ’S forsøger at sælge den samme indrømmelse to gange, mens de gemmer penge til side til projekter, som kun de selv er interesseret i’, sagde en radikal kilde fredag. I det hele taget er stemningen internt hos de radikale i partiorganisationen ikke verdens bedste. Græsrødderne bryder sig ikke om regeringen. De bryder sig ikke meget om Mette Frederiksen, hvis udtalelser og ordvalg minder dem mere om Nye Borgerlige og arbejderisme end radikal retorik. De synes ikke, S overhovedet interesserer sig for kunst, kultur, uddannelse. ’Kan man forestille sig 50 kunstnere rykke en annonce ind til støtte for Mette Frederiksen, som de engang gjorde for Nyrup? Svaret er klart nej’, siger den radikale kilde. Partiet fik masser af stemmer, men ingen ministerposter og intet tyder på, at Mette Frederiksen bare et sekund overvejer at udvide regeringen med R. Skulle det ske, ville det faktisk være lettere for hende at sidde i regering med SF end R. Men MF holder fast i den rene S-regering. Og hvad skal de radikale så? De har ikke rigtig noget alternativ at satse på. Partiets bagland er rykket i en klar venstredrejet retning og det er ikke muligt at se f.eks. et VKR-alternativ for sig. Dels mangler de en masse mandater – næsten 30. Dels vil DF sabotere det, så hellere Mette. Så uanset den nye Venstre-formand Ellemann-Jensen på mange strækninger ligger godt i forhold til radikale Morten Østergaard (’Rullekravealliancen’),så har det ingen gang på jorden. Det efterlader de radikale tilbage i den røde lejr. De kan gøre livet surt for Socialdemokratiet, og med Marcus Knuths faneflugt fra Venstre til Konservative har S og V mistet det flertal, som de to partier ellers kunne mobilisere. Nu skal de have Nordatlanten med, hvis det skal kunne bruges til noget. Men grundlæggende er det ingen særlig attraktiv position for R. Selvfølgelig kan de presse i udlændinge- og retspolitikken, men i det lange løb vil den form for værdimæssig fodnotepolitik ikke føre til meget. De radikale kan glæde sig over lydefrit samspil mellem partileder Morten Østergaard og hans wingkvinde Sofie Carsten Nielsen. De fungerer godt sammen. De kan glæde sig over en stærkere gruppe med nye, ganske slagkraftige profiler, og de kan glæde sig over, at de interne gniderier er slut. Om de to så holder til fire år mere på oppositionsbænkene uden rigtig indflydelse, gættes der en del på. Men tilbage står, at de radikale selv efter finanslovsaftalen står i en besværlig og uvant situation. For hvad skal alle mandaterne bruges til, hvis Mette Frederiksen alligevel vil styre alene. Og hvem skal de radikale føre politik sammen med, hvis de alligevel ikke kan danne flertal med V og K ? Kigger vi fire-otte år ind i fremtiden er det svært at se de radikale tilbage i rollen som kongemagere og regeringsparti. Selvfølgelig vil Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen stå smilende ved siden af de andre partiledere, når finanslovsaftalen er i hus. Bagved ser det hele noget mere dunkelt ud. --------- SPLIT ELEMENT --------- kloge dumme --------- SPLIT ELEMENT --------- Læs flere af Hans Engells klummer her Engell: Det hele sejler jo Engell: Projekt Ellemann stadig uskarpt Engell: Hvad har Jakob og Morten gang i? Engell: Ikke imponeret over Ellemann Engell: DF kommer på pinebænken Engell: Millioner af skattekroner spildt på ’undersøgelser’

Engell: Radikale, hvad nu?

Borgen lige på - Ekstra Bladets politiske kommentator udlægger teksten

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Boogaloo Bois: - Vi er klar til at forsvare os selv

Engell: Gode chancer for nyt Løkke-parti

Engell: Ikke et ord om mink