Sass: 100.000 vietnamesere havde jo ikke været et problem

Foto: Joachim Adrian

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, gør flere årtiers socialdemokratisk udlændingepolitik op. Han erklærer de politisk korrekte storby-akademikere krig

Køb abonnement  

’Brøleforbuddet’, som partiet, ifølge ham selv, forsynede ham med sidste år, er åbenbart ophævet.

Henrik Sass Larsen er tilbage.

For det skal være slut nu, siger han. Med det alt for åbne velfærdssamfund, med den politiske korrekthed, med troen på den gode indvandring.

Et årtier langt opgør i Danmark, samt internt i Socialdemokratiet, er tilsyneladende afgjort.

- Socialdemokratiet er der, hvor vi siger, at grænsen er nået for, hvor mange der kan komme, og at man også er villig til at tage nogle ret drastiske beslutninger for at begrænse antallet af udlændinge i Danmark, siger Socialdemokratiets gruppeformand, og tilføjer:

- Nogle af os har ment det her i lang tid, men det har taget lang tid for mange at nå derhen.

 

Forleden reagerede Henrik Sass Larsen på kritik af Socialdemokratiets angivelige mangel på humanisme i dagbladet Information.

- Det humanistiske utopias tid er ovre, skrev Sass Larsen.

- I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at de utopiske humanister for sent eller måske aldrig vil erkende deres egen ideologis sammenbrud,’ erklærede gruppeformanden i Danmarks største parti.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Ekstra Bladet er troppet op på Henrik Sass Larsens kontor på Christiansborg for at få en forklaring på, hvad det ’humanistiske utopia’ er for noget.

- Jamen, det har sit udgangspunkt i de menneskerettigheder, der blev formuleret efter Anden Verdenskrig og den forfærdelige tragedie, som Holocaust var. Nemlig, at sådan må det aldrig gå i menneskeheden igen, og derfor skal der være regler for beskyttelse af det enkelte menneske. Alt sammen fint. Alt sammen rigtigt. Problemet var bare, at det blev udvidet fra Europa til verden. I princippet blev hver enkelt verdensborger udstyret med en ret til at komme til et andet land, herunder et vestligt land og ikke bare det nærmeste.

Men hvad er det, der gør det til et utopia?

- Man havde den sympatiske forestilling, at giver man ikke bare mennesker lige rettigheder, men også lige muligheder, så skal alt nok gå godt. Så får vi sådan en smeltedigel af kultur, religion og etnicitet, hvor alle har det godt med hinanden. Dermed ville humanismen udgøre fundamentet for fremtidens civilisationer og for fred i verden. Og det nationale og grænser vil langsomt udviskes.

Men?

- Men vi har jo faktisk prøvet at realisere det. Og det er gået rav ruskende galt. Hvis man kigger på Danmark, der har Mattias Tesfaye lige skrevet en ny bog (’Velkommen Mustafa’, om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik, red.), der på fineste vis illustrerer, hvor galt det står til nogle steder.

Hvor, eksempelvis?

- Den kommune, hvor jeg begyndte i skole, Taastrup, der er omkring 60 procent af alle, der begynder i dag, af anden etnisk baggrund. Det er jo en vild udvikling. Men den har man jo åbnet op for i den her utopiske humanistiske ånd, som har haft kæmpe store problemer til følge i det danske samfund.

Det er vel så nu, jeg skal gøre opmærksom på, at det i høj grad er Socialdemokraterne, der har ført den politik.

- Der har været socialdemokrater, der har stået i den ene lejr og socialdemokrater, der har stået i den anden lejr. Men i hovedtrækkene har det været sådan, at vi er gået med på, at det her nok skulle gå godt, ja.

Hvorfor er I først nået til den erkendelse nu, at det gjorde det ikke?

- Det er altså heller ikke først nu. Siden Nyrups dage er der jo strammet op. Der er strammet og strammet og strammet, men der er måske ikke strammet nok. Det er jo en erkendelse af, at store dele af den mellemøstlige og nordafrikanske indvandring virkelig er blevet et problem. Det må vi erkende.

 

- Da jeg gik ind i politik som 16-årig, havde jeg da aldrig forestillet mig, at jeg en dag skulle lovgive om, hvem der må gifte sig med hvem. Men det er sket. Som et værn mod en systematisk import af folk fra mellemøstlig kultur, der er svært integrer-bare.

Mattias Tesfaye nævner i sin bog tallet 5.000 flygtninge/indvandrere som det maksimale Danmark kan tage imod, er du enig i det?

- Det var, hvad de gamle vestegnsborgmestre pegede på. Inklusive familiesammenføringer. Jeg synes, vi skal lægge antallet ved grænsen for, hvor mange vi succesfuldt kan nå at integrere. Så må vi jo spørge kommunerne, hvor mange det så er.

Hvem er ’de utopiske humanister’, der i dag ’for sent eller måske aldrig vil erkende deres ideologis sammenbrud’?

- Jamen, Uffe Elbæk skrev jo eksempelvis i anledning af mit indlæg, at alle er velkomne i Danmark. Alle, der er kommet, har været en strålende gevinst, påstod han. Så han og Alternativet synes, det er helt uproblematisk, hvor mange der kommer. Og når der er åbenlyse problemer, påstås det, at det skyldes sociale strukturer eller politisk eller religiøs undertrykkelse.

Giver Elbæk ikke bare udtryk for tanker, som socialdemokrater selv havde for 20 år siden?

’Vi har aldrig nogensinde ville sætte velfærdsstaten på spil for indvandringens skyld. Man kan sige, at 100.000 vietnamesere havde jo ikke været et problem. Det havde set helt anderledes ud. For 100 procent af dem er mig bekendt i job, de begår ikke kriminalitet og bidrager dermed til samfundet, så vi alle bliver rige.

- Problemet er, at en stor del af indvandrerne i Danmark har haft svært eller ikke vil være en del af det danske samfund. Det er mennesker, man med god ret kan spørge, hvorvidt deres loyalitet er over for Danmark eller over for noget i Mellemøsten eller Nordafrika, som de holder mere af. Her i Danmark har man faktisk de fineste muligheder man kan få med støtte og uddannelse. Den offerrolle nogle påtager sig, fordi de er indvandrere, den dur bare ikke.

’Måske har vi ikke strammet nok,’ siger du. Hvad mener du?

- Vi har strammet bardunerne løbende år for år. 24-års regel, tilknytningskrav og så videre er barske ting. Det betyder, at folk, der ude i verden kommer til at kysse på hinanden, men ikke har den rette baggrund eller indtjening, de kan ikke komme til Danmark. Men systematisk misbrug har nødvendiggjort den slags regler. Og al misbrug kræver jo at vi stiller værn op.

Så velfærdssamfundet skal beskytte sig mod folk, der faktisk har brug for det?

- Det socialdemokratiske projekt gik ud på at bygge en velfærdsstat, så vi fra vugge til krukke i Danmark kunne have et ordentlig liv. Og det er folk jo ikke utilfredse med. Men de er dælen dylme utilfredse med dem, der opbyggede det humanistiske utopia med frie folkevandringer, og hvor al globalisering blev erklæret uproblematisk.

Var det ikke præcis det, Dansk Folkepartis ideologiske gudfader, Søren Krarup, skrev hver anden uge i kronikker i 80’erne?

- Det er muligt. Jeg har ikke læst alle hans klummer fra 80’erne for nylig. Jeg lærte i øvrigt at sætte pris på Søren Krarup som en god kollega, da han var herinde på Borgen.

Men du peger på den samme fjende som han gjorde dengang, de velmenende, de politisk korrekte…

- Der er også mange mennesker, blandt andet i København, der fortsat synes, at alt ved globaliseringen er helt ubekymrende lækkert. Men når deres børn så skal i skole, har de alligevel ikke lige lyst til at sende deres børn derhen, hvor der er for mange indvandrerbørn. Og så har vi på den anden side de muslimske friskoler, som er et stort problem.

- Der er jo ved at ske det, at der er mange grupper i samfundet, der ikke møder hinanden længere. Storby-akademikere vokser eksempelvis op i akademiker-kredse, får akademiker-venner og møder sjældent andre, hvilket begrænser alle gruppers indsigt i hinanden.

Så det er storby-akademikerne, du anklager som ansvarlige for ’det humanistiske utopia’?

- I højeste grad. Fordi de – eller store dele af dem - har fundet indvandring ubekymrende. De bor ikke i nærheden af de problemer, der opstår som følge af indvandring.  Og de er ikke jobtruet som følge af globaliseringen. Hvis man virkelig tog alle de der politisk korrekte holdninger og bragte dem ind i et hardcore indvandrermiljø, så ville det jo clashe helt vildt.

- Prøv at gå ud på kvindekrisecentrene og så se på, hvor mange kvinder, der er af anden festlig herkomst. Tak skal du have! Det viser, at man teoretisk set i akademikerkredse har haft alle de rigtige holdninger til ligestilling og kvindekamp og så videre. Men når det kom til indvandrerkredse, har man vendt blikket bort.

Det lyder som om, at efter mange årtiers indre kamp i Socialdemokratiet er sagen nu afgjort: Ja, indvandring er et problem, ja, vi skal begrænse det mest muligt og ja, vi kan endda sætte et tal på.

- Vores ultimative mål er, at ingen kan komme spontant til landet. At alt bliver afgjort ved, at vi visiterer folk tæt på nærområder, de er flygtet fra. Det vil sige fra lejre, sådan at vi lukker ned for hele menneskesmugler-forretningen.

 

Er der i dag nogen forskel på jeres udlændingepolitik og Dansk Folkepartis udlændingepolitik?

- Det vil jeg da tro. Dansk Folkeparti har nogle traditioner omkring jul og juletræer og salmer og sådan noget, hvor de vil detaljelovgive, men det holder vi os helt uden af.

Er der noget tilbage på det område, der kan afholde jer fra et regeringssamarbejde?

- Regeringsspørgsmål er jo et anliggende for formanden. Der skal man have fat i Mette Frederiksen.

’Det humanistiske utopia’ står åbenbart for endeligt fald. Socialdemokratiets humanitære ånd er blevet tilført forbehold, som det fremgår af Henrik Sass Larsen. Et nyt kapitel i ’nødvendighedens politik’, som daværende finansminister, Bjarne Corydon, kaldte den økonomiske politik under SR-regeringen, skrives. Og denne gang om det afgørende spørgsmål gennem de seneste mange år i dansk politik: Udlændigepolitik.

- Nødvendigheden fremgår jo også af Sverige, siger Sass Larsen: '’Den humanitære stormagt’.

Svenskerne har nødtvungent måtte give op og lukke grænsen. For prisen for indvandring kan blive at afvikle store dele af det velfærdssamfund, de brugte forrige århundrede på at bygge op. De folk, der syntes, at det var knaldgodt med den udlændingepolitik, der foregik i Sverige, burde tage derover på studietur. Kommer de derefter tilbage og siger, at de fortsat synes, det ser strålende ud, så minder det mig om dem, der tog til Sovjet eller DDR i 80’erne og kom hjem og sagde, at det så godt ud, siger Henrik Sass Larsen.