AGF’s Medalje-Messias: Det ligner noget

- Lige nu ser det rigtigt godt ud, så det bliver en fantastisk jul i Aarhus, for det at have et tophold passer nu engang byen bedst i forhold til hele mentaliteten. - Men, øh, nu vil jeg jo nødigt gøre nogen i Aarhus kede af det, men der er altså kun spillet 20 kampe. De to sætninger rammer i fællesskab afsenderen ind. For Peter Rudbæk kender bedre end de fleste den hype og den selvforståelse, der omgiver AGF. Men han er også nordjyde, og så vender man altså lige skråen. Samtidig er den 64-årige trænerveteran dog en mand, man med en vis ærefrygt lytter til i den fodboldgale, jyske hovedstad, der lige nu kan se de hvi’e indtage Superligaens tredjeplads. Han var nemlig manden, der senest skaffede medaljer. To år i træk endda. Med sølv i 1995/96 – med tilhørende pokaltitel - og bronze året efter. En bedrift, der selvsagt gjorde ham til ’Årets Træner’. Det var dengang, hele Fodbold-Danmark var på fornavn med Lars Windfeld, John Sivebæk, Torben Piechnik, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Peter Degn, Håvard Flo og Thomas Thorninger. Siden er fulgt en langvarig metaltørke og såmænd også tre nedrykninger. Og da det senest skete for snart ti år siden, måtte Peter Rudbæk lige ty til Google for at få styr på antallet. - AGF er en klub, og Aarhus en by, hvis identitet har det bedst med at ligge i toppen. Man oplever, at hvert af de år, hvor det ikke sker, er en undtagelse, lyder det lunt fra Peter Rudbæk. - Og hver gang, der er gået fem år uden titler, så bliver jeg spurgt om dengang. Han bliver jævnligt inviteret til Aarhus Stadion for at følge den ene af de tre klubber, han var træner for. AaB og Viborg følger han af samme grund også tæt. I dag vover han at dele lidt af byens optimisme. - Da jeg kom i sommeren 1993, lignede det lidt den periode, AGF har været igennem nu med nogle lidt svære år, siger han og tilføjer: - I en by, hvor alt er lige så positivt og medlevende, når det går godt, som det er besværligt, når det ikke går godt. - Der er så meget attention omkring byens fodboldhold. Hvert år rykker en masse nye studerende til Aarhus, og så er det spændende at komme på stadion. - Og så er der mange medier, der følger med. Jyllands-Posten, Aarhus Stiftstidende, radio, tv – og så ligger journalisthøjskolen i byen. Der er virkelig stor medieinteresse. - Jeg kan også godt huske de første år, hvor jeg lige måtte minde mig selv om, at det nok var en god ide at sørge for at vinde en pokal. - Indtil Bosman-dommen (i 1995, red.) fik vi lov at bygget et hold op. Siden kom tiden, hvor du ikke kunne holde på spillerne, fortæller han. Hans begrunder sin optimisme i flere led. - Der har været en forholdsvis god kontinuitet i ledelsen. Jakob Nielsen har været der som direktør et stykke tid og Lars Fournais som formand. - Og David Nielsen er den træner i Superligaen, der har siddet tredje-længst efter Ståle Solbakken og Bo Henriksen, nemlig to år og tre måneder – også der ligger han til bronze, smågriner Peter Rudbæk. - Tit handler det jo om kontinuitet, hvis du skal nå toppen af ligaen. - Uden at være helt tæt på, så ser det rigtigt fornuftigt ud. Der er ikke så meget at brokke sig over for tiden. - Det er en vigtig forudsætning som tophold, at du ikke indkasserer mange mål, og det har AGF været gode til. Holdet har også haft evnen til at være skarpe, når kampene er på vippen. - Det er selvfølgelig bare et øjebliksbillede, men når du scorer tre gange på så kort tid på førerholdets bane, så fortæller det lidt. Og så har AGF fundet en træner, der passer ind, mener Peter Rudbæk, der som ansvarlig for DBU’s træneruddannelse for en håndfuld år siden selv havde David Nielsen i sine hænder. - David og klubben passer åbenlyst godt sammen, mener han. - Jeg er sikker på, at han er god til det mandskabsmæssige og til at få holdet bag holdet til at fungere. - Og så er han god til at være lige ud i sin dialog med ledelsen og omverdenen. Det sidste er vigtigt for en toptræner. Folk gider godt høre på ham. - Han er blevet ældre og har fundet sin hylde. Han er en lidt atypisk træner. Han er ikke typen, der elsker at sidde og tale om øvelser i timevis. Men han løber aldrig fra et interview. - Det er han god til – også når holdet ikke har præsteret. Den almindelige dansker forstår, hvad han siger. Han bortforklarer ingenting, men siger tingene, som han føler dem. Det oplever folk som troværdigt. - AGF kan godt lide lidt gang i gaden og noget selvtillid. På den måde er han en god eksponent for klubben, siger Peter Rudbæk.

AGF’s Medalje-Messias: Det ligner noget

Peter Rudbæk forklarer mekanismerne bag den vilde hype i Fodbold-Aarhus og øjner muligheden for det første sæt medaljer siden 1997

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Superligaen Indefra: Frygter Brøndbys klo i stjernen

Seneste i Sport

Én ting kan skille ham fra ny Brøndby-aftale

Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm

Rasmus åd sin karriere i stykker