Guldboldens skæbner

På mandag bliver den 59. Ballon d'Or uddelt til enten Lionel Messi, Manuel Neuer eller Cristiano Ronaldo, når den traditionelle og pompøse ceremoni afholdes i Zürich. Fra 1956 og frem til i dag har 44 forskellige spillere fået prisen, og fælles for dem alle er, at de ét år har overstrålet alle andre stjernespillere i Europa og fået guldbolden som bevis. Men derfra kan livet bevæge sig i vidt forskellige retninger, og det er ikke alle, der som Johan Cruyff, Franz Beckenbauer eller Michel Platini fortsætter som store fodboldpersonligheder. Tipsbladet har kigget på otte eksempler. Stanley Matthews - Ballon d'Or-vinder 1956 Stanley Matthews var noget helt særligt. Fra han var 24, til han var 30, den periode, man normalt vil betegne som en spillers bedste år, lå ligafodbolden i England stille grundet Anden Verdenskrig, men alligevel fik han en storslået karriere. Som 41-årig i 1956 vandt han ved den første Ballon d'Or-kåring, og han spillede, til han var over 50. Matthews var en af spillets første store stjerner, men da han langt om længe stoppede, levede han et ydmygt liv. Han havde en enkelt sæson som manager i Port Vale, men efter det trænede han på lavere niveau. Blandt andet rejste han hver sommer i mange år til Afrika for at træne fattige børn, og særligt huskes hans arbejde i Soweto, et af de mest barske townships i apartheid-Sydafrika. Matthews boede både på Malta og i Canada med sin tjekkoslovakiske hustru Mila, inden han i 1989 rejste hjem til fødebyen Stoke-on-Trent, hvor han døde i 2000. I dag står der hele to statuer af Matthews i byen. George Best - Ballon d'Or-vinder 1968 - Jeg brugte en masse penge på sprut, kvinder og hurtige biler. Resten ødslede jeg bare væk. Ovenstående berømte citat fra George Best er morsomt, men også ret trist. Best var en fantastisk fodboldspiller, der vandt Europa Cup'en med Manchester United i 1968, men uden for banen havde han vanskeligt ved at få livet til at hænge sammen, og han udviklede et stort alkoholproblem. I de sidste år af karrieren blev det kun til gæste-optrædener for en række småklubber, og i 1984, året efter Best spillede sin sidste kamp, blev han fængslet for spirituskørsel. I 2002 fik han en levertransplantation, men han fortsatte sit alkoholmisbrug og blev i 2004 igen dømt for at have kørt bil i beruset tilstand. Året efter døde han af nyrebetændelse. Kort forinden havde avisen News of the World, med Bests accept, bragt et billede af ham i sygesengen for at advare mod alkoholmisbrug. Rubrikken lød: 'Dont die like me'. Lev Jasjin - Ballon d'Or-vinder 1963 Hvis Manuel Neuer vinder Ballon d'Or, bliver han den kun anden målmand, der får hæderen. Den hidtil eneste er sovjetiske Lev Jasjin, der er et god bud på den bedste keeper, spillet nogensinde har haft. Efter at have spillet 21 sæsoner for Dynamo Moskva blev han som pensionist bestyrelsesmedlem i klubben, og han blev også en slags maskot for landsholdet, som han rejste med rundt i verden, men nationalhelten brugte det meste af sin tid på at fiske. - Jeg kan ikke komme på nogen bedre måde at slappe af end at være ude på søen med en fiskestang i hånden, sagde han engang om pensionst-tilværelsen. Livet efter fodbolden var ikke nemt for Jasjin. Hans ben var ødelagte efter de mange slag, de havde fået gennem årtier på fodboldbanen, og i 1984 fik han sit højre ben amputeret. Desuden var hans helbred svækket efter mange års rygning, og i 1990 døde han i en alder af 60 af kræft i maven. Gianni Rivera - Ballon d'Or-vinder 1969 Gianni Rivera er en rigtig europæer. Ikke nok med, at han i i 1969 blev kåret til verdensdelens bedste spiller efter at have vundet Europa Cup'en for Mesterhold med Milan, han har også siddet i Europa-Parlamentet. Riveras politiske karriere begyndte, da han i 1986 trak sig fra vicepræsidentposten i AC Milan. I stedet blev han valgt ind i det italienske parlament, hvor han sad fra 1987 til 2001, ligesom han også har været viceforsvarsminister. Efterfølgende var han talkshow-vært, inden han fra 2005 til 2009 var medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet sad i komiteen for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene samt delegationen for kontakt med Palæstinas lovgivende råd. - Jeg gik ind i politik, fordi jeg gerne ville ændre et par ting. I den politiske verden har nogen givet deres liv på grund af deres tro på institutionerne. Men andre har derimod draget fordel, har Rivera udtalt om sit politiske engagement. Gerd Müller - Ballon d'Or-vinder 1970 Som spiller var Gerd Müller en enorm profil, som scorede i både VM-, EM- og Europa Cup-finaler, men 'Der Bomber' havde ikke lige så nemt ved livet uden for banen. Da han i 80'erne vendte hjem til Tyskland efter at have spillet i USA, vidste han ikke, hvad han skulle give sig til. Han var ikke toptrænertypen, egnede sig heller ikke til tv, og næsten af kedsomhed begyndte han at drikke. Müller blev alkoholiker, og hans kone truede med at gå fra ham, indtil den gamle Bayern-ven Uli Hoeness i 1992 fik ham til at gå i behandling for hans misbrug. Samtidig gav Hoeness, dengang sportsdirektør i Bayern, Müller et job som træner i ungdomsafdelingen. I dag har den gamle topscorer været tørlagt i mere end 20 år og er assistenttræner for Bayerns reservehold. - Alene kunne jeg ikke have gjort det. Hvis man kommer ind i den mølle, kommer man ikke ud selv. Dengang led jeg, jeg led meget, har Müller fortalt om sin livsomvæltning. Paolo Rossi - Ballon d'Or-vinder 1982 Nogle fodboldspillere kæmper med at finde en mening med livet, når projektørerne slukkes, og der ikke længere er tusindvis af mennesker, der tiljubler en hver weekend. Paolo Rossi, som altid vil være forbundet med det verdensmesterskab, han i 1982 var med til at vinde som topscorer for Italien, er ikke en af de spillere. Han er medejer af et ferieresort i Toscana, hvor han også producerer gode, toscanske fødevarer, og det liv passer ham godt. - Da jeg spillede, havde jeg altid fokus på andre interesser. Det holder en nede på jorden. Jeg elsker at arbejde på min gård i Toscana; at lave vin og olivenolie. Fra april og fremefter er det et paradis. Det er perfekt; en kombination af afslapning og arbejde, som fodbold aldrig ville kunne matche, sagde Rossi i 2010 til FourFourTwo. Den tidligere angriber har dog bevaret kontakten til sporten som ekspert på Sky. Allan Simonsen - Ballon d'Or-vinder 1977 Tiden efter den aktive karriere har været knap så glamourøs som dengang, Simonsen var blandt verdens bedste spillere. I begyndelsen af 90'erne blev han træner i hjerteklubben Vejle, som han rykkede ned med. Simonsens efterfølgende trænerjob var som landstræner for miniputterne Færøerne og Luxembourg, inden han fra 2011 til 2013 var concept manager i FC Fredericia. Og så blev han i 2013 kultfigur i forbindelse med sine stivbenede præstationer i 'Vild med dans'. Simonsen er i dag ikke den mægtige figur, som han var som spiller - men det har han det fint med. - Der er sikkert en del mennesker, som har set ned på min trænerkarriere, som er noget anderledes end f.eks. Morten Olsens eller Michael Laudrups - men dem om det. Jeg har hele tiden forsøgt at gøre, hvad der virkede mest rigtigt for mig, sagde Allan Simonsen i 2008 i bogen 'Europas bedste - 30 år efter'. George Weah - Ballon d'Or-vinder 1995 I 1995 åbnede bagmændene hos France Football op for, at Ballon d'Or kunne uddeles til ikke-europæiske spillere, så længe de spillede i Europa, og samme år vandt liberiske George Weah titlen efter gode præstationer for Paris Saint-Germain og AC Milan. Weah er stadig den eneste afrikaner, der har vundet prisen. Efter at have spillet sin sidste kamp hos Al Jazira Club i UAE i 2003 gik George Weah ind i politik. Han havde også som spiller været involveret i humanitært arbejde, men nu trådte han et skridt op ad stigen og stillede op til det liberiske præsidentvalg i 2005. Weah blev nummer to efter Ellen Johnson Sirleaf. I december 2014 stillede han op til senatet, og denne gang vandt han en jordskredssejr. Weah fik hele 78 procent af stemmerne i sin valgkreds og slog dermed komfortabelt sin nærmeste konkurrent Robert Sirleaf - søn af præsident Sirleaf, der stadig sidder på magten i Liberia.