Håndboldens griske egyptiske godfather

Præsident for IHF Hassan Mustafa ved åbningsceremonien med vennerne fra Qatar. (Foto: Polfoto/Lars Poulsen)

Hassan Moustafa sørger godt for sig selv, mens han lader håndbolden i stikken

DOHA (Ekstra Bladet): Håndboldens præsident, egypteren Hassan Moustafa, gør mere skade end gavn. Desværre ved han det ikke selv, og han virkede heller ikke brødebetynget, da han torsdag aften stod i rampelyset på halgulvet i Lusail og åbnede VM i håndbold i Qatar.

Et stort øjeblik for håndboldens godfather, der som sædvanligt talte alt for længe og for det meste uforståeligt for de fleste. Men jeg fangede dog, at han sagde, at migrantarbejdere i Qatar ikke bliver behandlet dårligt. En frækhed uden lige, når man tænker på, at mere end 1400 er døde inden for de sidste fire år. Men Moustafa glædede sine mæcener; Qatars emir og de rige sheiker fra landene omkring golfen, som hælder millioner i hans lommer mod til gengæld at få en plads i verdenshåndbolden.

Resultatet ser vi i disse dage. Et ofte stemningsforladt VM, hvor flere af kampene ikke trækker flere tilskuere, end der kunne være i den gamle Kostald i Odenseforstaden Bolbro i 70’erne.

Qatars befolkning er ikke til håndbold. Det så vi til åbningskampen, hvor hallen i Lusail med plads til 15.300 tilskuere kun var kvart fyldt, da værterne slog Brasilien.

Siden er det kun gået ned ad bakke. Det gør ondt at tænke på, at Frankrig og Polen også havde ansøgt om slutrunden. Lande med håndboldkultur og stor tilskuerinteresse.

Hassan Moustafa har også kikset sit storstilede tv-projekt. Han har solgt tv-rettighederne til Qatars statsejede station Al-Jazeera for en rekordsum, og siden har Al-Jazeera forsøgt at sælge sin vare videre til tv-stationer over hele verden. Det er ikke gået ret godt, og Moustafa har fået en boomerang i nakken.

Tyskland havde ikke kvalificeret sig til slutrunden, men vores sydlige nabo med 80 millioner indbyggere og en fantastisk håndboldkultur er for stort et tv-marked til ikke at være med i en VM-slutrunde.

Så Moustafa fiksede, at Tyskland kom med på bekostning af Australien, som er en lilleput i håndboldverdenen. En svinestreg af rang. Men de to landsdækkende tyske tv-stationer, ARD og ZDF, ville ikke handle med Al-Jazeera. Prisen var for høj. I stedet endte Sky Tyskland med at løbe med håndbolden, men blot tre millioner tyskere har adgang til Sky.

Billedet går igen i en række andre lande. Al-Jazeera har sat prisen for højt, og det betyder, at håndbolden slet ikke får den udbredelse, som normalt ved en VM-slutrunde. Kritikere hævder, at der ikke bliver flere tv-seere, end der var til VM i Sverige i 1967.

Hassan Moustafa har således gjort i nælderne, men selv kan han efter VM tage hjem til Schweiz og tælle sine millioner. Aftalen med Al-Jazeera er formidabel. Hele 610 millioner kroner har Al-Jazeera betalt for herrernes VM i 2015 og i 2017 i Frankrig samt for kvindernes VM i samme periode i Danmark og Tyskland.

I håndboldmæssig forstand er det en svimlende sum, men alligevel er begejstringen begrænset. Ingen kan nemlig vide sig sikker på, at pengene bliver brugt til at udvikle håndboldspillet.

Hassan Moustafa har tidligere lavet gode tv-aftaler, men de er især kommet ham selv til gode. I 2007 tegnede han en aftale med marketingfirmaet Sportfive. Sagen udløste en sjældent voldsom kritik fra IOC’s daværende præsident, Jacques Rogge. Der skete nemlig det ejendommelige, at Moustafa fik sat 4,5 mio. kr. ind på sin private konto. Uetisk kaldte Jacques Rogge affæren.

To år efter var den gal igen. Moustafas gavmilde forhandlingspartner hos Sportfive var skiftet til konkurrenten UFA Sport, som måske derfor fik den nye tv-aftale med IHF.

Dengang lød prisen på 365 millioner kroner, og igen fik egypteren personligt glæde af aftalen. Han gik fra at være en såkaldt frivillig leder med et salær på 180.000 kroner til at blive præsident på fuld tid med en årlig gage på tre millioner kroner.

Samtidig benyttede han lejligheden til at flytte fra Kairo til IHF’s hovedkvarter i Basel i Schweiz, hvor skattetrykket ikke er voldsomt tyngende.

Ikke alle var begejstrede for aftalen med UFA Sport. Den mindede om urent trav. Derfor foretog tysk politi ransagninger hos UFA Sport og hos Hassan Moustafa. Anklagemyndigheden i Hamborg tager nu på fjerde år stilling til, om Moustafa skal hives i retten.

I 2008 var han under mistanke for at have fusket med bilag til en samlet værdi af 2,6 millioner kroner. Der var heller ikke helt styr på dokumentationen for flyrejser i IHF-regi.

– At bilag er nødvendige har ingen oplyst mig om ved min ansættelse, sagde han ifølge Financial Times.

Med tv-aftalen med Al-Jazeera har Hassan Moustafa sat alle tiders rekord, men det er ikke ensbetydende med, at vi får bedre håndbold. I dag tæller IHF 199 medlemslande, men det er stadig meget få nationer, der dominerer spillet. De hidtidige tv-aftaler har ikke udmøntet sig i spillemæssige revolutioner.

De europæiske nationer dominerer med Brasilien og Sydkorea som undtagelser hos kvinderne. De øvrige lande uden for Europa er kanonføde.

I herrehåndbold er forskellen mellem Europa og den øvrige verden endnu mere udtalt. Ingen uden for Europa har ved de 23 tidligere VM-slutrunder vundet medaljer. Tunesien og Egypten har stukket hovedet frem, Qatar gør det sikkert ved dette VM med deres købehold, men ellers møder de europæiske lande ingen modstand fra den øvrige verden ved hverken VM eller OL.

Derfor er det svært at forstå, hvordan Moustafa har fået overbevist Al-Jazeera om, at han har en vare, der er 610 millioner kroner værd over fire år. Jeg ved godt, at penge ikke spiller nogen rolle for sheikerne i Qatar, som for alt i verden søger indflydelse i international sport. Men alligevel. Sammenligner vi med de tidligere tv-aftaler, som IHF har indgået, så er den med Al-Jazeera af en anden verden.

På IHF’s kongres i Qatar i oktober 2013 blev Hassan Moustafa genvalgt som præsident for en ny fireårig periode. Der var ingen modkandidater, for sammen med præsidenten for Det Asiatiske Håndboldforbund, sheik Al-Sabah fra Kuwait, har Moustafa styr på flertallet blandt de stemmeberettigede.

Han henter især sin støtte fra lande, som dårligt kan mønstre en startsyver, og som ikke i dette århundrede vil nå frem til nogen slutrunde. Cameroun, Nepal og Benin stemmer gerne på ham. Og i IHF er en stemme en stemme.

Den 70-årige egypter har siddet sikkert i sadlen i 15 år. Med aftalen med Al-Jazeera har han indgået sit livs handel, men han har ikke formået at udbrede sporten til de store kontinenter uden for Europa. Nu har han så godt to år mere til at gøre noget ved sagen. Kikser han også denne gyldne mulighed, vil håndbolden stå tilbage som taber, mens Hassan vil blive husket som manden, der sørgede godt for sig selv.

Anklager om korruption og bestikkelse har klæbet til Hassan Moustafa som fluer til en nylagt kokasse, siden han gjorde sit indtog på den internationale håndboldscene. Europæerne forsøgte at vælte ham, da Tunesien på en kongres i 2005 blev valgt som VM-vært på bekostning af Tyskland, der ellers var favorit. På kongressen var de delegerede fra den tredje verden i klart overtal.

Ved IHF’s kongres i 2009 i hjemlandet Egypten blev Moustafa forsøgt væltet ved et kampvalg af Jean Kaiser fra Luxembourg. Moustafa vandt 115-25.

Mafia-agtigt system

Europa har han intet at skulle have sagt, og intet tyder på, at det mafia-agtige system uden videre bliver lavet om. Det kan godt være, at Europa har de bedste landshold, men magten har flyttet sig til Nordafrika og til landene ved den Persiske Golf.

I løbet af ganske få år er medlemstallet i IHF nærmest eksploderet, således at det i dag tæller 199 nationer. Det siger sig selv, at Europas godt 50 medlemmer ikke længere har majoriteten. Nu styres håndbolden af Moustafa, og hans bagmænd sheik Al-Sabah fra Kuwait og sheik Ahmed Al-Shaabi fra Qatar.

De to sidstnævnte udgør præsidentskabet i Det Asiatiske Håndboldforbund. Til sammen har Asien og Afrika 93 medlemmer af IHF, og nok er der lande imellem, som jeg aldrig er stødt på i håndboldmæssig sammenhæng. Men de udgør en stemme, og derfor bliver reglen om, at man godt kan spille for flere lande ikke ændret. Det har Qatar groft udnyttet ved det dette VM. Til stor skade for hele håndboldkulturen.

0 kommentarer
Vis kommentarer