Lars Christiansen optaget i Hall of Fame: Jeg er et eventyr

Det er egentlig enkelt nok! Man starter som lille med at tæve håndbold her, der og især i hallen i Sønderborg, hvor Lars Christiansen og fætteren Jan Paulsen slet ikke havde fået nok, når den organiserede træning var forbi. De kridtede mure op eller tapede mål på væggene, hvis hallen var optaget, og legede, at de spillede EM- og VM-finaler – og havde det afgørende straffekast i næverne… Så går der en 30-35 år – den skal naturligvis indeholde en 20 år og 338 kampe lang landsholdskarriere med en bagatel af 1503 kasser for Danmark – og så bliver man en dag i marts eller april i år ringet op af Preben Kragelund. Fra Wall of Game til Hall of Fame på 42 leveår. Eksklusiv klub Lars Christiansen blev i aftes optaget i den eksklusive klub som den første mandlige håndboldspiller – når man lige husker, at Knud Lundberg allerede fra starten i 1992 blev indskrevet for sine meritter i fodbold, basket plus hal- og markhåndbold! Anja og Camilla Andersen er tidligere blevet hædret og bronzeret efter alle kunstens regler, og når den første herre nu – langt om længe – er blevet optaget i den eksklusive klub, så er det vel passende nok, at spotlightet fanger den mest populære dansker i Tyskland, manden, der fra landsholds-starten i 1992 og 20 år frem var med til at bringe landsholdet fra lort til stort. - Jeg har da drømt om det, men slet ikke tænkt, det skulle være nu. Jeg troede, man først kunne blive optaget fem år efter karrierestop, siger Lars Christiansen i et pitstop på Hotel Nyborg Strand, hvor kelnerne spøger med stjernen og på næsten italiensk vis insisterer på, at kaffen er ’on the house’! Han har forrygende travlt for tiden. Farer frem og tilbage i sin Audi-sponserede ’ambassadør’ Q5 mellem Juelsminde og Jenagade, hvor han tjener en del af hyren som ekspert for det nye TV2 Sport – og som holdkaptajn i Sportsquizzen, hvor der bliver optaget en bagatel af fire programmer dagligt. Ni måneders vished - Det er en lidt speciel historie. Preben Kragelund ringede og fortalte det lige omkring min fødselsdag i april, og netop ham har jeg haft et specielt forhold til, siden han til min første landsholdssamling som 16-årig kom ind og fortalte os om Team Danmark og det, en idrætskarriere kan indeholde og føre til, fortæller Lars Christiansen. Sønderjyden har – indtil i aftes – nu gået i ni stive måneder og holdt på en hemmelighed, han kun har røbet for fruen Christina Roslyng og sin nære ven Christian Henriksen. - Frederik på ni år stod lige ved siden af, da Preben ringede og indskærpede, at jeg ikke måtte fortælle en lyd til nogen. Det var lidt svært ikke at være fuldstændig begejstret… Christina og jeg var på vej ud af døren til træning med U10 og U12-drengene i Juelsminde, og jeg hviskede det selvfølgelig til hende – og for nylig har jeg så fortalt mine forældre om det, fordi de simpelt hen skulle med til Herning for at se det, fortæller Lars Christiansen. Meget stolt - Jeg er glad og stolt. Det kom fuldstændig bag på mig. Meget stolt! Jeg har ikke kunnet sige det til nogen, men så går tiden, og man glemmer det næsten selv, selv om der skulle laves billeder til busten i august. Men jeg har jo næsten holdt det hemmeligt for mig selv også, siger den evigt og altid smilende og ekstremt snakkesalige Lars Christiansen. - Hvad er det største, man kan nå? Det er vel Hall of Fame, Ridder af Dannebrog eller sådan noget. Jeg får jo hæderen som individualist i en holdsport. Der går en stolthed gennem en. Men det er også en bekræftelse af, at de valg, jeg traf, var rigtige. Det starter jo med drømmen – og fortsætter med legen - siger Lars Christiansen. Det er 25 år siden, han stolt kom hjem til forældrene og fortalte, han havde skrevet kontrakt med Ribe. - Jeg fik bil og kørepenge. Mine forældre kiggede på mig og sagde: Det er sgu da super, men hvordan helvede vil du komme til Ribe? Du har ikke kørkort! Den havde jeg sgu ikke lige tænkt over… Det endte så med, at min far tog tidligt fri fra job for fem gange om ugen at køre mig frem og tilbage, til jeg kunne selv. Jagt dine drømme - Min mor kunne udmærket huske, hvad hun havde sagt til mig som 13-årig: Jagt dine drømme! Du skal have respekt for skolen, men når det er sagt, min dreng, så må du finde ud af, hvad det er for nogle drømme, du har. Og dem skal du leve helt ud. Det må du love mig! - Jeg svarede: Jamen, jeg vil jo være landsholdsspiller! - Og så sagde hun: Når vi har sagt A, siger vi også B! Og så var transporten til Ribe sikret… 20 år senere blev der tudet igennem, da bystyret i Flensburg døbte pladsen foran hallen ’Lars Christiansen Platz’. - Da stod min mor og far og græd. Det havde de aldrig gjort før – hveken efter EM-guld eller tysk mesterskab. Så græd jeg også! - Borgmesteren sagde: Denne plads står her også den dag, du og dine børn ikke er her mere. Jeg fik sgu lidt storhedsvanvid. Jeg ved godt, H.C. Andersen har sin egen vej – men det har jeg sgu også. Det er da meget godt gået – jeg har jo bare været Lars. Efter i aften kan vi måske opgradere navnet til X-lars… - Det ER da et eventyr, er det ikke? -------------- Hall of – bleer! Til marts bliver han far igen – endelig. Ni år efter Frederiks fødsel kommer der en lille ny til det genforenede hjem i Juelsminde, hvor Lars Christiansen deler ejendomsskat med Christina ’Luffe’ Roslyng. Siden den første forelskelse er fulgt skilsmisse og Lars’ store nedtur med stress og dødsangst, som han gerne fortæller om. Men i 2012 blev de to tidligere landsholdsspillere lykkeligt genforenet. Kostede ægteskabet - Det er bl.a. derfor, jeg vil have ’luft’ i mine aftaler. Hvis jeg kan mærke, jeg ikke er der mere, vil jeg have lov til at stoppe selv. Det kostede mit ægteskab, at 80 procent ikke var nok, erkender han. - Jeg fik et chok dengang, hun ville skilles, og selvfølgelig har der været noget bitterhed. Jeg var jo ked af, det gik forbi, men der var ligesom ikke noget at gøre. Jeg erkendte, at jeg måtte leve mit liv, som det var – og vi havde et godt venskab til glæde for Frederik. Jeg gik ikke ind i det med forhåbninger om, at vi ville finde sammen igen – for sådan var det ikke. - Men tre år efter var det jo Christina, jeg havde lyst til at snakke med om mine problemer. Hun kender mig, hun var der, og hun lyttede. Det har selvfølgelig også været en fordel for os, at jalousi aldrig blev en del af skilsmissen. Så havde det været en helt anden situation, siger Lars Christiansen. Wakeup-call - Jeg tror faktisk, det var godt, vi var væk fra hinanden. Det giver jo et wakeup-call, hvor jeg blev tvunget til at tænke over, hvorfor jeg priorieterede, som jeg gjorde. - Jeg har fået chancen igen sammen med Christina, og så gælder det fand’me også om at passe på den. Derfor nyder jeg den frihed, der ligger i at sige: Nej, den lørdag har jeg ikke lyst til at tage til håndbold, for den skal jeg bruge sammen med familien, siger Lars Christiansen. Fantastisk Om to måneder skal den snart 43-årige igen smøge ærmerne op – i Hall of Bleer… - Men tænk, at jeg har fået den chance igen… Og kan få en familie igen. Det er også derfor, det er fantastisk, at vi skal være forældre nu. Frederik er lige blevet ni år. Jeg har jo hele tiden gerne villet have flere børn – mine to søstre har hhv. to og fire, og jeg elsker børn. Vi føler, det er den helt rigtige beslutning og er meget, meget glade alle tre, siger Lars Christiansen. Han tilføjer stille: - Nu gælder det sateme også om at passe på det!

Lars Christiansen optaget i Hall of Fame: Jeg er et eventyr

Lille-Lars er blevet X-tra Lars – den 42-årige håndboldstjerne er stolt som en pave efter at være blevet indlemmet i Hall of Fame som den første mandlige håndboldspiller

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste i Sport

Én ting kan skille ham fra ny Brøndby-aftale

Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm

Rasmus åd sin karriere i stykker