VM kvinder, onsdag 22.00 Mexico – Frankrig [begge hold scorer] odds 2,90 (Ladbrokes) Indsats: 8 units Gad vide om scenariet, at begge hold kommer på tavlen er så langt væk, som oddsene indikerer? Vi er til VM for kvinder i Canada, og er nået frem til sidste kamp i gruppe F, som er uhyre spændende. Alle fire hold kan stadig nå at gå videre, såvel direkte som via en tredjeplads, men svagest i billedet står Mexico trods alt, fordi de kun har samlet ét point i de første to runder. Mod såvel England som Colombia fik de dog scoret i kampe, der sluttede 1-1 og 1-2, og det er disse to resultater, som får mig til at kaste mig over odds 2,90. Frankrig formåede altså ikke at score mod Colombia, men tabte højst overraskende med 2-0, så 1-1 for Mexico i dén kamp var måske ikke så dårligt? Mexico SKAL vinde, Frankrig kan sandsynligvis nøjes med uafgjort, men ryger til gengæld ned på fjerdepladsen, hvis de taber, og det vil være en kæmpe bét. De viser sig i sidste ende nok stærkest, men når Colombia kan score to gange uden modsvar, har Mexico også en chance. VM kvinder, onsdag 22.00 England – Colombia (asian handicap +1) [2] odds 1,89 (Ladbrokes) Indsats: 13 units Vi bliver i gruppe F, der som sagt er uhyre spændende. Efter deres overraskende sejr over Frankrig, ligger Colombia særdeles godt i svinget til at gå videre, hvorfor jeg finder ovennævnte væddemål utroligt interessant. Man henter odds 1,89 ved uafgjort eller colombiansk sejr, mens engelsk sejr på ét overskydende mål giver indskuddet retur. Uafgjort vil sandsynligvis være nok til at sende begge mandskaber videre, da de fire bedste treere i slutrunden også ryger en runde videre. Selvfølgelig kan det være vigtigt, hvilken placering man går videre fra, men først og fremmest må videre adgang være det vigtigste, så hvorfor skulle nogen af parterne satse voldsomt? Med en smal sejr tager England førstepladsen og Colombia vil næsten helt sikkert være videre som mindst en af de bedste treere, men hvorfor skulle de i det hele taget tabe? De vandt 2-0 over Frankrig, som åbnede slutrunden med at vinde 1-0 over England. Jeg tror, at vi er rigtigt godt dækket af på hele tre scenarier ved ovennævnte væddemål. 1. division Södra, torsdag 19.00 Lund – Landskrona (asian handicap -1) [2] odds 1,76 (Unibet) Indsats: 14 units Fra en VM-slutrunde til en kamp fra den tredjebedste række i Sverige. Landskrona ligger nummer 10, mens Lund ligger nummer 14 og sidst, hvilket umiddelbart ikke virker som den store forskel. Lund synes dog vitterlig at være det ubestridt ringeste hold i ligaen. De har fået ét point i otte kampe, har tabt de seneste tre med sammenlagt 0-14, blandt andet fordi de tabte 8-0 mod Halmia, som ligger nummer 12! Samtidig bemærker man, at Landskrona er bedst på udebane. De har tre sejre i træk på fremmed græs, blandt andet 2-0 over førnævnte Halmia og 2-0 over Örgryte, som vandt 5-0, da de gæstede Lund d. 30. maj. Jeg tager derfor chancen på ovennævnte, som giver odds 1,76 ved udesejr på mindst to mål, og indskuddet retur, hvis Landskrona sejrer med et mål. EM-slutrunden U21, torsdag 20.45 England – Portugal [under 2,5 mål] odds 1,80 (Ladbrokes) Indsats: 13 units Vi napper en kamp mere med England, men vender snuden mod deres unge mandlige løver, som torsdag skal i aktion for første gang ved U21-slutrunden. England har spillet tre landskampe i 2015, vundet dem alle tre og to af dem med 1-0. Portugal har spillet to landskampe i 2015, den ene mod Danmark, som endte 0-0, og den anden mod Tjekkiet, som de tabte 1-0. Siger det noget om deres spillestil, at de mod et hold som det danske, der gik igennem kvalifikationen som det mest scorende hold, spiller 0-0? Disse to nationer spillede sidste år i november en træningskamp, som England vandt 3-1. Forud var gået fem møder, afviklet mellem 2008 og 2014,som alle havde point på højkant, og disse fem sluttede med cifrene 1-0, 1-0, 1-0, 2-0 og 1-1. Nu står der igen noget på spil, og jeg tvivler på en målrig affære.