Stolt Kessler i Hall of Fame: Derfor blev jeg så god

Når man har stiftet bekendtskab med sceneriet, lydene og svedlugten i et boksetræningslokale, giver udtrykket ’blod, sved og tårer’ for alvor mening. Mens Mikkel Kesslers imponerende karriere er grundlagt på disse kropsvæsker, trækker han selv et enkelt organ frem, når han skal beskrive, hvorfor og hvordan han slog sig fra spinkel Brygge-knægt til verdensmester i den måske hårdeste sportsgren af alle. - Jeg har altid haft hjertet med mig, siger han med adresse til motoren i den krop, der i marts rundede 40 år og engang gik 267 omgange i en professionel boksering. I hjertet bor modet og viljen til sejr. I nærheden holder en slægtning som selvtillid til. Øverst huserer indlæringsevnen og den ultimative koncentration. Ryst det hele til en cocktail, hæld det ned i en talentfuld teenager, og du har skitsen til det, der kan blive Danmarkshistoriens måske mest komplette bokser. Hårdtslående og elegant på en og samme tid. En ’Viking Warrior’. I karrierens efterspil har Kessler nysgerrigt studeret - den yngre Kessler. - Og det holder jeg faktisk foredrag om i dag, smiler han ved spisebordet i sin store villa ved Sengeløse. - Hvorfor blev jeg bedre end de andre fra dengang? Hvad gjorde jeg selv for at blive den bedste? - Det har jeg tænkt meget over og først, efter at karrieren var slut, er det gået det op for mig, hvad jeg gjorde, som de andre ikke gjorde. Jeg lukkede simpelthen alting ude. Jeg VILLE jo være den bedste. Han gav som 16-årig sig selv et første bevis, da han som første dansker slog sig frem til et europamesterskab for juniorer, og mod sin fars vilje droppede han kort efter sin læreplads som mekaniker hos Mercedes i Snorrresgade. - Jeg trænede, gik på job og trænede igen om aftenen. Det var simpelthen for hårdt for mig. Og jeg MÅTTE bare give boksningen en chance, fortæller Mikkel Kessler, der som 19-årig gik over som prof. - Der tænker du kun på ikke at tabe din første kamp, ikke på at blive verdensmester. Men jeg begyndte at vinde mine kampe, gjorde hvad der blev sagt og blev bedre og bedre, husker han om den unge Kessler, der havde nysgerrigheden som følgesvend. - Selv om jeg var i en god rytme, valgte jeg også at gå mine egne veje. Jeg prøvede at gøre mig klog på, hvad de rigtigt dygtige gjorde. Han fik chancen for at komme med Johnny Bredahl i træningslejr i USA og fik sine første input fra trænerkapaciteter som Freddie Roach og Jimmy Montoya. Men hjemme var hans ’boksefar’ stadig Ricard Olsen. - Der var han jo god, Ricard. Der var ingen jalousi. Han spurgte: ’Hvad har du lært?’ Det lærte han også selv af, og så fandt vi en vej, der udviklede sig til min boksestil, siger han om træneren, der blev så meget mere. - Ham kan jeg jo takke for meget. Alt hvad han gjorde for os drenge. Uden ham havde jeg aldrig været, hvor jeg er i dag. Jeg var glad for min far, men man kunne tale om rigtigt mange ting med Richard, og jeg kom også i deres hjem. - Var du ikke kommet til træning en aften, så kom han hjem og ringede på. ’Hvor blev du af i dag?’ Vi var tyve rødder, som han holdt i kort snor. Mikkel Kessler vandt sine 39 første prof-kampe og sluttede med en rekordliste på 46-3. En bokseballast, der gav ham meget med til næste livskapitel. - Jeg fik mange ting med. En af dem er, at jeg godt kan lide at stille udfordringer op for mig selv. For eksempel at stille mig op og holde et foredrag. Det var lidt af en udebane. Også Vild med Dans var en kæmpe udfordring. Det, at skulle gøre noget, du ikke er god til. - Det er vigtigt at udvide din comfort-zone. Dengang lukkede jeg mig lidt inde efter kampene. Hjemme i trygheden. Det skal man passe på med, for pludselig sidder du i gyngestolen uden at have oplevet noget. - Og så er der den der med at tro på sig selv. På den rigtige måde. Det har jeg altid gjort. Som Ricard sagde, da jeg havde tabt en kamp: ’Du er nødt til virkelig at tro på dig selv og det, du gør. Du ER den bedste’. Det var Mikkel Kessler. I stort set alle de kampe, han udkæmpede. På en bund af blod, sved og tårer. Og altid med hjertet. --------- SPLIT ELEMENT --------- Kesslers kanonkampe: De største og den værste Mikkel Kessler læner sig tilbage og kigger op i loftet. - Jeg synes, der har været mange store øjeblikke. Det har der sgu. Jeg har jo slået folk, der var ubesejrede og siden er blevet verdensmestre. Librado Andrade og Marcus Beyer i Parken, hvor jeg bagefter stod med to VM-bælter. - Kampen mod Joe Calzaghe var nok det største. Vi var begge ubesejrede og fire af de største bælter på spil. Den største kulisse. Og en kæmpekamp mod Joe Calzaghe med alt på spil. Det var en sjælden kamp, siger han med adresse til kæmpekampen på Millennium Stadium i Cardiff, hvor han og den walisiske superstjerne, begge ubesejrede, havde hele tre bælter på spil. Kampen blev tæt, men alle dommerstemmer gik Calzaghes vej, og Kessler ærgrer sig stadig over kampen, som han stillede op til med en løs knogle i højrehånden. - Men havde jeg ikke stillet op, så havde jeg aldrig fået kampen, forklarer han om dramaet, hvis udfald stadig nager ham lidt. - Han var på hjemmebane og når han slog ud efter mig – uden at ramme – var der 50.000 mennesker, der råbte, og når du sidder der som dommer ringside, så tænker du nok, at det var sgu også flot. - Jeg ramte ham med hårdere og mere præcise træffere, mens han leverede en masse mindre slag. Hvad tæller? - Jeg afsluttede også bedst og havde ham rystet i 12. omgang. Lige meget hvad, så vandt han den kamp, og jeg har aldrig fortrudt. Men var den blevet bokset i Danmark…? Sådan kan jeg ikke lade være med at tænke. Kampene mod britiske Carl Froch ligger selvsagt højt på Kesslers liste. - Jeg tabte helt sikkert den sidste kamp. Jeg var simpelthen så træt. Jeg havde ingen luft, og det har jeg aldrig prøvet før. - Den første kamp var stor, for folk havde sagt, at jeg var færdig efter den dårlige kamp mod Andre Ward. Men jeg kunne mærke, at jeg havde mere i mig. At slå ubesejrede Froch på hans højeste niveau var stort. Omvendt var nederlaget til amerikanske Ward i Oakland den store nedtur. - De stressede og snød mig derovre og var gode til det. Med vægten og alt det andet. Kamplederen var hans nabo. Det var vildt, at sådan noget kunne ske, og jeg kan så bebrejde min promotor, at han ikke var skarp. - Jeg forstår ikke, at jeg kunne få så mange skaller, uden at han fik advarsler. Jeg blev bare frustreret. Det var den værste kamp – også fordi jeg aldrig fik en revanche. --------- SPLIT ELEMENT --------- Slået ud af en mide Han har slået ubesejrede verdensstjerner, men en lille, blodsugende mide fik has på den ellers så usårlige supermellemvægter. Et flåtbid ødelagde Mikkel Kesslers ellers så intenst forberedte comeback i starten af 2018. En erkendelse, der i første omgang ramte ham som en uppercut. - Det var svært, fordi der gik flere måneder, hvor jeg blev ved med at udsætte beslutningen. ’Giv mig en uge’, blev jeg ved med at sige til min manager, men den ene uge tog den næste, fortæller han om perioden efter at han havde fået konstateret borrelia. Han måtte ikke træne i to måneder, lød lægernes besked, og han husker tydeligt den voldsomme formnedgang og de frustrationer, der fulgte. Den lovede titelkamp var pludselig langt væk. - Alt var jo sat op, og jeg var så klar. Så fik jeg det tilbageslag, sukker han. - Jeg forsøgte virkelig at komme i gang, men det var fysisk bare så hårdt. Jeg følte mig træt et helt år efter. Jeg kunne godt mærke, at jeg skulle starte meget forfra, og jeg havde bare ikke gnisten. Den var forsvundet. - Da jeg endelig tog beslutningen, var det faktisk en lettelse at sige til Allan (Bach, manager): ’Det slutter her for mig’. - Men jeg var også bange for, at jeg ville fortryde. Jeg havde jo brugt så mange kræfter og penge og involveret så mange. Alt var nemlig på plads i det Kessler’ske univers. Fra træning over søvn til diæter. - Alt var også aftalt omkring familien. At jeg kunne låse mig ind i den klokke igen. - Jeg fik tilbud om at komme med i Super Series, men jeg var ikke 100 procent klar, og jeg kunne aldrig drømme om at stille op til noget, hvis jeg ikke var det. Jeg ville være i topform, når jeg stillede op. - Hvis jeg så blev slået ud i anden omgang, og folk sagde, at jeg aldrig skulle have gjort det, så ville jeg have vidst med mig selv, at jeg havde været 100 procent klar. - Havde jeg stillet op på 90, og der så var sket et eller andet, så ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Jeg ville aldrig udsætte mig selv eller min familie for at stille op og tage imod en masse prygl. Som jeg har set andre gøre det. --------- SPLIT ELEMENT --------- En gangsterverden Selv om familien er rykket i første række, banker hjertet stadig for boksningen hos Mikkel Kessler, og sammen med makkeren Thomas Macon træner han flere unge boksere. - Jeg har ikke lyst til at være promotor eller manager, for de ligger bare og ringer rundt og sviner hinanden til, griner han. - Det er en gangsterverden uden lige, og det ville også koste så meget tid. - Men jeg vil gerne sætte tid af til at træne nogle boksere, der har den ild, jeg selv havde. Han vil ikke være med til, at dansk boksning står i et tomrum. - Vi HAR boksere med talent. Helt sikkert, siger Kessler. - Vi vil guide dem om diæter og formtoppe. Vi vil gøre dem til de bedste udgaver af sig selv, og så kan de have deres trænere ved siden af. - Det er der, mit hjerte er. At hjælpe nogen, der har en drøm, der lignede min. - Jeg vil gerne gøre boksere helt klar eller spejde efter nye talenter. Jeg kan også gå med i ringhjørnet, for jeg ved, hvordan de har det. Der er trænere, der ikke har været der selv. - Jeg har baggrunden for at sige: ’Kig på mig. Jeg ved godt, at du er nervøs, og at du har syre i hele kroppen og føler dig træt allerede, men det er nerver og heroppe i hovedet. Glem det’. De får en anden respekt for en, der har været der selv. --------- SPLIT ELEMENT --------- Mange bolde i luften Man kan møde elitesportsfolk, der efter karrieren er rendt ind i et tomrum og en famlen efter ny mening. Det er bestemt ikke tilfældet med Mikkel Kessler, der med Lea og deres tre børn i 2013 slog sig ned på en stor grund med nybygget hus udenfor Sengeløse. Herfra triller han ungerne afsted til skole og institution på sin ladcykel, og herfra holder han en del bolde i luften. Et gym, en entrepenørvirksomhed og et vagtfirma, for eksempel. - Jeg har haft et liv, der kun har drejet sig om boksning. Nu har jeg gang i flere virksomheder. Jeg sidder ikke med den daglige drift, men i bestyrelsen, og det er sjovt, fortæller Mikkel Kessler, der også er gået tv-vejen med sin familie. - Nu laver vi ’På eventyr med familien Kessler’, siger han om programmet på Xee, hvor familien rejser rundt i afrikanske nationalparker. Basen er ikke mindst valgt på grund af den korte afstand til svigerforældrene. - Men jeg kan godt lide området, for det er lidt væk og alligevel tæt på. Jeg har altid boet i byen og altid til leje, og så har jeg boet i udlandet, både fem år i Monaco og i Tyskland. Det var dejligt at få sit eget sted, som er hjemme. Han ser stadig fit ud, og han er da også sluppet nådigt fra den hårde kampsport. - Jeg har jo det med mine øjne. Jeg skeler, når jeg kigger nedad. Det stammer fra et slag, jeg fik i nakken under træning i Tyskland for mange år siden. En nerve blev ødelagt, som en slags piskesmæld. - Og så er jeg godt slidt i kroppen og er blevet opereret for et par prolapser for nogle år siden. - Jeg har været ude i hårde kampe, ikke mindst til sidst mod Carl Froch. Man skal bare huske, at det er i alle de sparrings-omgange, du har i træningslokalet, at du får flest slag. Du kan ikke undgå at blive ramt. - Men jeg har altid været god til at passe på mig selv, smiler han. De er i Hall of Fame

Stolt Kessler i Hall of Fame: Derfor blev jeg så god

Mikkel Kessler er stolt over sin evne til at lukke alt andet ude, når han forberedte sig til kampene i sin flotte karriere

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste i Sport

Én ting kan skille ham fra ny Brøndby-aftale

Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm

Rasmus åd sin karriere i stykker