Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Ståle Solbakken får over dobbelt så meget ind på kontoen i forhold til den næstbedst betalte træner i Superligaen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Nordmanden får i omegnen af 7,5 mio. kr. som cheftræner for FC København, men kan få mere, fordi der er indbyggede bonusser i aftalen

Ståle Solbakken er den vigtigste medarbejder i FC København.

Derfor var han også den bedst betalte i fodboldbutikken, indtil Andreas Bjelland ankom i sommer. Forsvarsspilleren hæver i omegnen af ni millioner kroner om året, mens Ståle Solbakken må ’nøjes’ med en årsløn i niveauet 7,5 mio. kr.

Den årsløn til en cheftræner i Superligaen placerer ham dog helt uden for kategori i forhold til konkurrenterne, viser Ekstra Bladets opgørelse over trænerlønningerne i landets bedste fodboldrække.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om en årsløn til Ståle Solbakken, der sagtens kan lande i niveauet otte millioner kroner, fordi en del af lønnen også er afhængig af de sportslige præstationer på grønsværen. Og her har nordmanden vist sig at være en mand, som topledelsen i Parken kan stole på.

Han skaffer både titler og europæiske gruppespil til Parken. Læg dertil, at han ofte rammer plet på transfermarkedet.

Han laver enkelte fejlskud, men pletskud som Robin Olsen, Federico Santander, Brede Hangeland, Andreas Cornelius, Ludwig Augustinsson, William Kvist og Thomas Delaney er eksempler på spillere, som FC København har tjent store millionbeløb på med Ståle Solbakken som fodbold-købmanden, der solgte dem.

Da Ståle Solbakken i sommeren 2013 vendte retur til FC København efter mindre vellykkede ophold i FC Köln og Wolverhampton, var det til en løn i niveauet fem mio. kr.

Men tre et halvt år senere blev Ståle Solbakken belønnet med en kontraktforlængelse til sommeren 2021. Men det betød også en markant lønforhøjelse på 2,5 mio. kr., så den nye aftale landede i niveauet 7,5 mio. kr. årligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

FAKTA: Ekstra Bladet giver her et overblik over Superliga-trænernes grundløn. De egentlige løntal kan i mange tilfælde vise sig at være endnu højere, da der i de fleste kontrakter udbetales klausuler og bonusser for at opnå klubbens målsætning.

Flere Plus-artikler her:
Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden
Et hav af splinternye detaljer er blevet tilføjet til den seneste udgave af Football Manager. Foto: Sports Interactive. Sport og Spil Gør dig klar til søvnløse nætter: Sådan er det nye Football Manager
John Lammers har stor andel i Esbjergs nuværende succes. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix Sport og Spil 11 grunde til gigantisk succes: Sådan har Esbjerg stormet Superligaen
Ebbe Sand er tilbage på sin 'gamle' hjemmebane i Brøndby. Foto: Henning Hjorth. Sport og Spil Ansøgere fra ind- og udland: Sådan scorede Sand jobbet i Brøndby
Lawrence Stroll har gjort sønnens karriere til sin hobby. Han har dog altid været interesseret i hestekræfter og samler blandt andet på Ferrarier. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler

9 kommentarer
Vis kommentarer