Tæt på

Danske 'Kristian' fængslet som IS-kriger: Sådan blev han til 'Abu Osama'

 

Han vidste, de ville forsøge at stoppe ham. Forhindre den mission, han var optændt af. Det var derfor, han tog afsted uden et ord. I al hemmelighed skrev han sig mentalt ud af Danmark den dag i september, da han satte sig på et fly til Tyrkiet, stod af i grænsebyen Hatay og lod sig smugle ind i Syrien. Først derefter ringede han.

- Det var selvfølgelig en hård beslutning. Men jeg vidste, at de ville prøve at stoppe mig, hvis de vidste, jeg tog afsted. Så jeg kontaktede først min familie, efter jeg var kommet ind i Syrien. Et sted i Idlib …

28-årige Kristian kigger ned på sine hænder. Det er over seks år siden beslutningen om at drage til Syrien og sidenhen det Islamiske Kalifat formedes i hans dengang 22-årige sind. I dag en afgrundsdyb afstand til det liv og den identitet, han efterlod i hjembyen Aarhus. Dengang slentrede han rundt i sit håndværkeroutfit som kærlighedsfrustreret murerlærling. Nu sidder han såret som krigsfange iført en orange fangedragt i Syrien.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på danske 'Kristian', der forlod Århus og Danmark for at bosætte sig i Islamisk Stat. Han er i dag fængslet som IS-kriger i Syrien, og som det første medie i Danmark har vi fundet og talt med ham.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Vi fandt 'Kristian' i et fængsel i det nordlige Syrien. Her sidder han som krigsfange. Der skal tages et særligt hensyn til krigsfanger, og derfor har vi valgt at sløre hans billede og give ham et anonymt navn.

 

Skred 'hjem' til Syrien

Med jysk accent fortæller han, hvordan han er født og opvokset i en pæredansk, traditionel arbejderfamilie i Aarhus med far, mor, bror. Men han taler også flydende arabisk, er dedikeret muslim og har stiftet egen familie i det islamiske kalifat ved at gifte sig med en barnebrud på 15 år, der skænkede Kristian en søn.

- Jeg var en normal person i Aarhus. Problemet var bare, at jeg var muslim. Det var andre ikke. De danske mennesker accepterer dig ikke. Min familie accepterede det ikke. Jeg glemmer aldrig de personer, som råbte 'Skrid hjem til dit land' på gaden. Det var jo svært, når jeg kom fra Danmark. I Syrien ville de helt sikkert acceptere mig mere, konkluderer Kristian om, hvorfor han i 2013 så en envejsbillet til krigszonen som eneste løsning.

SÅDAN FANDT VI HAM

Ekstra Bladet har i over halvandet år været bekendt med den danske Kristian og ledt efter ham i Syrien.

Adskillige danske fremmedkrigere er blevet dræbt i Syrien og Irak. Men da kampene mod kalifatets sidste højborg i Baghouz rasede i februar og marts, faldt Ekstra Bladet imidlertid over et foto, der viser den unge dansker i ørkenen, efter han blev taget til fange. Det bekræftede, at han ikke var død i Islamisk Stat.

I Syrien ventede vi en uge på at få adgang til den 28-årige dansker begrundet i argumenter om, at myndighederne ikke vidste, hvor han var, fordi tusinder af fanger er flyttet rundt efter Tyrkiets invasion, til at det skyldtes efterforskningsmæssige skridt, der forhalede situationen.

Vi blev da i første omgang også henvist til ét fængsel, men da vi dukkede op, var danskeren alligevel ikke en del af de indsatte. 

Det reelle møde fandt sted i et fængsel i Hassakah-provinsen og specifikt i et nøgent lokale på fængslets hospitals-afsnit, hvor vi blandt andet blev tilbudt masker til munden pga. lugten og formentligt risikoen for sygdomme.

Før interviewet, der forløb i halvanden time, fik vi af fængselsmyndighederne flere instrukser: Vi måtte ikke afsløre fængslet lokalitet. Vi måtte ikke filme vagterne. Af frygt for oprør i fængslet måtte vi heller ikke fortælle fangerne, at den tidligere selvudråbte kalif Abu-Bakr al-Baghdadi er blevet dræbt eller nævne, at Tyrkiet har indledt en offensiv i det nordlige Østsyrien.

Under interviewet bad Kristian Ekstra Bladet om at overdrage en besked til hans familie og ikke mindst den danske stat – sidstnævnte om at få hjælp til at komme ud af fængslet.

 

 

 

Hellere rocker end muslimske mirakler
En rejse der i kilometer synes lige så lang som den transformation, den unge murerlærling gennemgik på få år, og som medførte kjortel, langt skæg og 'muslimske brødre', efter Kristian dermed valgte sin egen biologiske og øvrige familie fra.  

- Det er mig og min storebror. Det er jo familie. Man begynder at savne dem, siger han gennem tårer, da Ekstra Bladet viser et sort-hvid fortidsminde af de to små drenge.

Privatfoto
Privatfoto
 

Det er første og eneste gang, han under interviewet i det syriske fængsel, hvor han sidder såret i en celle, at han krakelerer.

Trods de ægte tårer var det netop familien, som blandt andet drev ham til Syrien. Hans i starten hemmeligholdte 'kald' var uforeneligt med den ateistiske familie, han opvoksede i.

- Hvis det er fællesskab, du vil have, kan du så ikke være rocker i stedet for, lød reaktionen angiveligt fra Kristians far, som Kristian gengav episoden for en kollega. 

Mens murerlærlingens nye tro efterlod chok i familien, der til dato er mærket af hans drastiske beslutninger, fandt den næsten udvoksede teenager til gengæld 'mirakler i Koranen'.

 

Radikalt selskab
Det er Kristians tidligere kollega, noget nær mentor Ronny Thomsen, der i flere år fulgte Kristian som murerlærling og nyudsprunget til dedikeret discipel for Mohammed. Den unge lærling havde altid haft mange muslimske venner. Men en ny kreds kom ind i billedet. Det var 'folk fra Grimhøj'.

- Det var ikke de gode muslimer. Man kunne fornemme deres had til andre. Flere hjalp til hos mester, så det var altid noget med 'fuck amerikanerne', og 'de skal ned med nakken'. Også jøderne, husker Ronny Thomsen fra datidens murerfirma. 

- Jeg vil mere kalde mig racist. Mod arabere. Jeg havde ikke ligefrem et had til jøder. Jeg vidste bare, at de har det der med Israel og har ødelagt mange ting, forsvarer Kristian i dag fortiden, men erkender også, at han 'savner miljøet og at spise shawarma' med sine venner fra dengang.

Overblik over celle. Foto: Thea Pedersen
Overblik over celle. Foto: Thea Pedersen
 

Grimhøjvejmoskeen har i årevis været omdiskuteret, berygtet for at radikalisere og faktuelt ageret afsætningsrampe for adskillige Syrien-krigere. Ud af over 150 fremmedkrigere menes 36 at komme fra Aarhus. Mindst 22 af dem har, ifølge Østjyllands Politi, haft deres gang i moskéen på Grimhøjvej.

- Vi havde det skidehyggeligt og så sjovt. Han var en god knægt, og jeg holdt virkelig meget af ham. Men til sidst forsøgte han også at få mig til at konvertere, og det var, da han fortalte, han var stoppet med at onanere, at det gik op for mig, hvor galt det var, lyder den bramfrie forklaring om den Kristian, der nu bar kjortel, når murertøjet kunne tages af.

 

Det handlede om piger

En ting var at stræbe efter at høre til, da Kristian i de sene teenageår konverterede og oftere og oftere skiftede murerskeen ud med Koranens vers. En anden var det med damer.

- Det var pigerne, der var det store trækplaster. Det hele handlede om piger, for det havde han det svært med. Han kom de forkerte steder. Men som muslim er der andre regler. Det var jo meget nemmere. Så kunne han få dem på et sølvfad, vurderer den tidligere kollega, hvis udlægning modtages delvist med nik i det syriske fængsel.

- Det er rigtig nok, det med piger. Jeg gad godt have, ikke en kæreste, men at blive gift i Danmark. Jeg så nogle, men det gik ikke, siger Kristian, der i kalifatet dog hurtigt fandt sig en barnebrud på 15 år og uden videre aftalte ægteskabet med pigens far.  

Hospitalsafsnit og celler i et fængsel i det nordøstlige Syrien, der huser 5000 fanger fra Islamisk Stat. Foto: Thea Pedersen
Hospitalsafsnit og celler i et fængsel i det nordøstlige Syrien, der huser 5000 fanger fra Islamisk Stat. Foto: Thea Pedersen
 

Måske er det præcis derfor, at han står urokkeligt på, at der ikke er den store forskel på den kærlighedshungrende Aarhus-knægt, som desperat søgte kærligheden, til den ægtemand og anklagede IS-kriger, der i kalifatet var kendt under flere aliasser, men nu også hedder Abu Osama. Kun på ét punkt gik det ikke gik helt efter planen:

- Jeg er den samme person. Kristian havde sin ungdom uden islam og accepterede islam efter, og så lever han sin religion, som han ser som det rigtige. Og så gik det galt.

- Hvad gik galt?

- At jeg blev fanget …

 

 

Min søn skal være en god muslim

Skal man tro danskerens udlægning af hans tid i kalifatet, hvorfra han som en af de allersidste nødtvunget overgav sig i februar fra IS-højborgen Baghouz, var hans primære rolle inden for IS' grænser at lege far, ægtemand og grønthandler i Raqqa. Planen om at 'hjælpe til' med humanitært arbejde gik angiveligt hurtigt i luften, da han blev såret i et luftangreb i 2014. Dét på trods af - hævder han flere gange - at han aldrig har kæmpet for IS.

Efter ni måneders fangenskab har 28-årige Kristian dog haft tid til at tænke over både livsvalg og fremtid. Hvad dén byder på, er fortsat et uklart etisk, juridisk og politisk dilemma i Danmark.

Om det er kummerlige kår i det kurdiske fængsel, moralske skrupler eller reel hjemlængsel, der gør sig gældende for den jyske fange, står også sløret under vores møde.

- Vil du gerne hjem til Danmark?

- Jeg vil gerne ud af Syrien. Jeg tror ikke, jeg har noget valg. Jeg tror, det er ude af mine hænder at bestemme, hvor jeg skal hen.

- Men jeg spørger, hvad du ønsker?

- Jeg ønsker bare at være sammen med min kone og mit barn. Uden at være i fængsel, lyder den jyske besindighed, der alligevel afslører, at han tænker sin unge syriske kone og søn ind i et fælles liv i Danmark.

- Det vil nok være mere hårdt for min kone. Hun kender ikke sproget. Hun skal måske tage de der sprogkurser. For min søn ønsker jeg, at han bliver uddannet. At han bliver en god muslim. Jeg håber, han kommer til at opvokse et sted, hvor han kan leve med sin religion.

DE ANDRE DANSKERE I SYRIEN

Ekstra Bladet har tidligere interviewet nogle af de danskere, der drog fra Danmark og tilsluttede sig Islamisk Stat.  

Som det første medie interviewede Ekstra Bladet bl.a. dansk/tyrkeren ’Mohammed’.

Vi har også mødt flere af de kvinder, der for nogens vedkommende fortsat sidder i fangelejre i regionen.

Ifølge PET er over 150 danskere siden 2012 taget mod Irak og Syrien for at tilslutte sig IS.

Over 30 danskere anslås fortsat at befinde sig i Syrien. Ekstra Bladet har kendskab til og mødt adskillige af de fængslede danske IS-krigere og kvinder i Syrien. Flere har dobbelt statsborgerskab og er født og opvokset i Danmark, mens andre har andet pas end dansk og har mistet deres opholdstilladelse ved udrejsen af Danmark. Ekstra Bladet har dog kendskab til, at der udover etnisk danske Kristian, også sidder mindst en etnisk dansk kvinde i en fangelejr.

 

Dobbelt moral
Om Kristian reelt ønsker at vende hjem, eller om hans fødeland er en nødvendig destination for at kunne komme ud af det syriske fængsel, vides ikke. Men hans holdning til den danske dobbeltmoral er til gengæld ikke til at tage fejl af.

- I Danmark mener nogle politikere, at det var bedst, hvis du var død?

- Ja ja, det ved vi godt. De går jo ind for menneskeheden, men ønsker os døde. De siger noget, men lever ikke rigtig efter det selv. Når det kommer til stykket, er det bare tom snak.

- Man siger også, du er farlig, hvis du kommer hjem?

- Det ved jeg ikke. Ser jeg farlig ud? Med et ben, tror jeg ikke, jeg kan så meget for tiden.

- Hvis du skal vælge - er du så dansker eller borger af kalifatet?

- Jeg er dansker. Jeg er fra Danmark. En dansker, der er blevet født i Danmark, opvokset i Danmark, og så er jeg blevet muslim, siger han, før fængselsvagterne kort efter beder os stoppe interviewet.

Men først stiller Kristian et par spørgsmål:

- Har den danske stat nogen snak om, at vi kommer ud herfra? At der er noget snart? Sig til min familie, at de skal prøve at snakke med den danske ambassade, eller hvad ved jeg, for at jeg kan komme ud herfra.

40 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste historier
Hent flere