Mukupa: Min datters jul skal være magisk

Sangeren Karen Mukupa holder dansk jul i Danmark efter i mange år at have droppet det i et stille oprør mod øv-oplevelser og forloren julehygge

Tiki Marlee må meget gerne opleve, at en juleaften på dansk med hendes mors udtryk kan være ’totalt magisk’.

Den lille pige er otte måneder, når hendes afrikansk-danske mor, sangeren og tv-værten Karen Mukupa, og far, kokken Nikolaj Kirk, for første gang i mange år holder traditionel dansk jul i København.

Parret har ellers mange år i træk lagt risengrød og andesteg bag sig for at suge andre kulturer til sig på Madagaskar, i Indien eller Hongkong. Nu går den ikke længere.

– Jeg vil gerne give hende nogle af de oplevelser med julen, jeg selv savnede, da jeg var lille. Noget med chokoladepakker og julekalender på tv. Den magi er en del af det at være barn, og de ritualer vil jeg gerne give hende, siger Karen Mukupa.

Karen er født i Zambia og vokset op i Tanzania som ældste barn af en dansk far, der bl.a. var ulandsfrivillig, og en afrikansk mor. Hun flyttede først som 15-årig til Danmark, og her tårnede danske juletraditioner sig op for øjnene af hende.

– Jeg kan godt forstå, at mange lader sig rive med. Men jeg kan næsten også brække mig over, hvordan nogle mennesker forsøger at overgå hinanden med store gaver. På den anden side er jeg som voksen begyndt at tænke: Det er kun den ene gang om året, så hvorfor ikke?

- Jeg kan ikke li’ den der mærkelige, krumme pølse, som danskerne er så vilde med, fortæller Sepp Piontek, der takker pænt nej til medister til julefrokosterne. (Foto: Ernst van Norde) Tæt på Sepp dumper medisteren Sepp dumper medisteren

I det østafrikanske var Karen Mukupas første livtag med julen en gave fra hendes danske farmor – en bog med H. C. Andersens eventyr på engelsk – og så den gren, hendes far savede af og pyntede som juletræ.

Men ellers oplevede hun den afrikanske jul som en almindelig festdag, hvor venner og naboer hyggede sig på kryds og tværs. Blottet for højtidelighed, men med en massiv fællesskabsfølelse.

Det sidste var der ikke meget af, da Karen Mukupa i gymnasietiden boede hos sine bedsteforældre i en lejlighed i Søborg, mens hendes søskende og forældre blev i Østafrika. De var kun de tre, og da Karens farmor blev alvorligt syg og blev installeret i en plejebolig, var der ikke meget hygge tilbage.

– De gjorde, hvad de kunne. Men julen blev lidt traumatisk for mig. Det var noget med at se tv juleaften og et lille juletræ på et bord i hjørnet. Hold kæft, hvor var det kedeligt nogle gange. Det var faktisk sørgeligt og noget, jeg helst ville undgå.

– Jeg følte, at alle andre var sammen med deres familier, og det manglende fællesskab betød, at jeg savnede min familie i Zambia endnu mere. I mange år orkede jeg derfor ikke julen.

Efter gymnasiet flyttede Karen Mukupa sammen med nogle veninder, og julen blev til fester på Christiania og i Huset i Magstræde.

– Det var en fed jul. Det blev mindre vigtigt for mig og mere uhøjtideligt, forklarer Karen Mukupa.

For ti år siden stødte hun ind i Nikolaj Kirk, der deler hendes skepsis over for traditionel dansk julehygge. De nød i stedet år efter år at lade sig provokere af julen i femte gear i Hongkong eller se sydvestindere fejre julen ved at proppe fyrværkeri i en julemandsdukke og sprænge den i luften med et brag.

Nu er de tilbage i Danmark med røde hjerter og vatnisser i indkøbscentret Field’s. Helt udelukke, at den katolsk opdragede Karen lister ind til en julemesse, vil hun ikke. For selv om hun nøjes med at beskrive sig selv som ’åndelig’, er hun en hund efter de smukke ritualer, der følger med også dén trosretning.

– Hvordan har du det så med dansk julemad?

– Jeg er totalt vild med det – især sovs. Jeg elsker det. Diæter er slet ikke noget for mig. Jeg er til god mad.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste historier