Dansker skal måske bo på Mars: Sådan vil jeg overleve

Insekter, grøntsager og vand og ilt udvundet af Mars’ røde jord. Nogenlunde sådan lyder den simple opskrift på, hvordan man overlever og forhåbentligt påbegynder kolonisering af Mars. Og det er ikke en menu, der skræmmer den danske, måske kommende astronaut 34-årige Christian O. Knudsen. Gennem projektet Mars One, der arbejder for at kolonisere Mars i løbet af de næste 10-20 år, er han kommet i spil til at skulle bo og overleve på den røde planet. I starten af året blev han nemlig udvalgt mellem 200.000 kandidater fra hele verden til at være blandt de blot 100 resterende personer, der udgør bruttotruppen for den kommende mission til Mars. - I 2016 bliver vi skåret ned til 24, der så bliver ansat af Mars One og skal træne til missionen. Det forventes, at det første hold bestående af fire personer sendes af sted mod Mars i 2026, og efter dem følger et nyt hold hvert andet år, indtil alle 24 er kommet derop, fortæller den datamatiker-uddannede Christian O. Knudsen, der til daglig bor i Hellerup nord for København. Kryb til middag Når de først er ankommet til Mars efter en syv måneder lang tur gennem rummet, vil de blive mødt af en række udfordringer. Blandt de største er ilt, vand- og fødevaresituationen. Vand er naturligvis en forudsætning for liv, og heldigvis har tidligere missioner til Mars vist, at der er is i jordprøverne fra den røde planet. På den måde kan vandet udvindes, og det løser også problemet med ilt. Via elektrolyse kan man udvinde oxygen af vandet, der blandet med nitrogen fra Mars’ egen atmosfære giver den iltsammensætning, som mennesker har brug for. Om bord på de store beboelseskupler, der vil være til stede på Mars, når de første astronauter ankommer, vil der også være 80 kvm store planteafdelinger, så astronauterne bliver selvforsynende med mad. - Så der vil være grøntsager og andet plantemateriale, som vi kan leve af, siger Christian O. Knudsen, der dog ikke skal nøjes med bare at spise planter. Der vil nemlig også være kryb på menuen. - Insekter har den perfekte aminosyreprofil, som dækker de ernæringsmæssige behov, vi har. Insekter giver også et stort udbytte i forhold til, hvad de skal have af næring. De kan spise de planterester, som vi ikke skal bruge, og så fylder de ikke ret meget, siger Christian O. Knudsen. Og netop udsigten til en rød bøf, en hotdog eller stort set hvad som helst andet end salat og insekter kan han godt vinke farvel til, skulle han blive sendt af sted. Men det er ikke mad, han vil savne mest. - Jeg tror, det bliver friheden til at kunne gå en tur i skoven eller ned ad gaden. Ikke fordi det er noget, jeg gør hele tiden nu, men jeg tror det, at man har muligheden for det, betyder utrolig meget. Så det bliver et stort savn ikke bare at kunne gå udenfor. Skal klare sig selv Ifølge Christian O. Knudsen vil astronauterne være godt udstyret, når de ankommer til Mars. Faktisk er han mest bekymret for den menneskelige side af sagen: - Vi er selv nødt til at kunne fikse de problemer, der kan opstå, og reparere de ting, der går i stykker. Så det er nødvendigt, at vi er så godt trænet, siger Christian O. Knudsen om missionen, der som udgangspunkt ikke er en kolonisering forstået på den måde, at de første astronauter – to kvinder og to mænd – forventes at formere sig deroppe. - Man kender ikke til de fysiske konsekvenser ved den lave tyngdekraft i forhold til graviditeter, så det vil man undersøge yderligere, inden man sætter børn i verden deroppe, fortæller han. Årsagen til, at der er tale om to mænd og to kvinder, er i stedet den helt enkle, at det giver den bedste gruppedynamik. - Man ved fra undersøgelser, at grupper fungerer bedst med lige mange mænd og kvinder. Mars One har også udvalgt folk fra vidt forskellige kulturer og aldersgrupper af samme årsag. Når folk er forskellige, er de mere tilbøjelige til at diskutere mulige løsninger og tænke sig frem til en løsning i stedet for blot at gøre, som de plejer. Og det er en fordel på Mars, hvor intet er, som det plejer, forklarer Christian O. Knudsen. Gør det for fremskridtet Udsigten til, at Mars One kaster en masse nye teknologiske opfindelser af sig, er blandt årsagerne til, at Christian O. Madsen har meldt sig til projektet. Fascineret af månelandingen i 1969 håber han, at turen til Mars kan få samme rolle i verdenshistorien. - Vi mennesker er drevet af en lyst til at ville udforske grænser og gøre det umulige. Vi kan meget mere, end vi tror, især når vi arbejder sammen, og jeg forventer, at vi ved at gennemføre det her projekt kan skabe en masse nye opfindelser og teknologiske landvindinger, som vil komme hele verdens befolkning til gode. Det er, når vi er udfordrede, at vi udvikler os, og alene af den grund vil jeg gerne være med, fortæller han. For Christian O. Madsen er det væsentligste ved Mars One-projektet dog, at det lykkes. Han forklarer, at han har meldt sig til projektet, fordi nogen skal gå forrest og yde et offer for menneskehedens udvikling. Både på jorden og i rummet. - Men det vigtigste for mig er, at det er de bedst egnede, der tager af sted. Derfor håber jeg også, at de rigtige professionelle astronauter melder sig på banen, når de ser, at projektet rent faktisk bliver til noget. Jeg giver gerne pladsen til en af dem, slutter Christian O. Knudsen. Læs mere om projektet på mars-one.com.

Dansker skal måske bo på Mars: Sådan vil jeg overleve

Christian O. Knudsen er blandt de sidste 100 kandidater, der har meldt sig til at kolonisere Mars i 2026. Læs her, hvordan han skal overleve, hvis han sendes af sted

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Uopklaret: Fire dræbt i bandernes kugleregn

Fire uopklarede bandedrab: Politiet håber på dna-gennembrud

Mini-galleri med Lindsay