Ekstra Bladet i brasiliansk fængsel: Her sidder Lisbeth fra Viborg

BELÉM (Ekstra Bladet): Pludselig stod politibetjenten foran hende, mens to store biler fyldt med en mindre føderal styrke gjorde holdt ved fortovet: - Betjenten siger: ’Nu skal du med, og du skal træde ind i bilen’. Jeg siger: ’Lad mig lige aflevere min søn i skole’. I tirsdags klappede fælden om Lisbeth Markussen, som siden sommeren 2015 har været internationalt jaget af bl.a. Interpol, efter at hun bortførte sine børn, Johanne, Sigurd og Kristian, til Sydamerika. Se indslaget med Lisbeth Markussen, der har bortført sine børn, her. Lisbeth Markussen i Brasilien PLUS Situationen er usikker Den 40-årige kvinde fra Viborg blev anholdt, fordi hun opholder sig ulovligt i Brasilien, og hun har siden siddet i et kvindefængsel 160 kilometer syd for ækvator i den brasilianske delstat Pará. Ekstra Bladet har fået adgang til fængslet og et interview med kvinden, som betegner sin og børnenes situation som særdeles usikker. Her er ingen kære mor ved den blå port til Centro de Recuperação Feminino de Ananindeua, som kvindeafdelingen i fængslet hedder. Råbende kvinder Stanken af fækalier river i næseborene, og de 30 graders hede tilsat en luftfugtighed på 86 procent gør ikke bjerget af skrald mindre kvalmefremkaldende. Her er ifølge en fængselschauffør ved navn Carla 600 kvindelige fanger - mordere, narkosmuglere, bankrøvere - og så Lisbeth Markussen fra Danmark. Efter den bratte adskillelse fra børnene blev hun smidt i en indslusningscelle omgivet af råbende medindsatte. - Hvem er du? Hvem er du? Hvor kommer du fra, og hvorfor er du her? råbte de bag tremmerne, husker Lisbeth Markussen, som i anledning af Ekstra Bladets interview er blevet ført ind på et kontor i fængslet. Sympati fra medfanger - Jeg siger til kvinderne, at jeg gerne vil have noget ro, men rejser mig på et tidspunkt op og forklarer dem min situation. Så er de rigtig søde og forstår godt, hvorfor jeg har gjort det, jeg har, siger Lisbeth Markussen, som siden ankomsten er blevet flyttet til en enecelle, hvor hun har adgang til psykologer, socialassistenter og advokatbistand. Man skal ikke lukke munden op For knap et år siden sad Lisbeth Markussen side om side med en anden dansk kvinde, Angelina Mathiesen, som også havde bortført sine børn til Brasilien, og fortalte i et stort interview med Ekstra Bladet, at de ville blive i Brasilien resten af livet, og at fædrene aldrig ville se børnene igen. - Din asylansøgning er afvist. Danmark vil retsforfølge dig. Brasilien siger, du skal hjem nu. Børnene er taget fra dig. Angelina Mathiesen er blevet idømt ubetinget fængsel. Hvordan forholder du dig til det? - I Danmark skal man ikke lukke sin mund op, hvis man er kvinde, og fortælle åbent og ærligt om, at man har levet i et voldeligt forhold. Ikke engang at man bor på krisecenter har tyngde i en sag, for så er det bare to forældre, der skændes. Jeg vil blive ved med at sige, at den danske stat er en stat, der udøver utrolig meget systematisk administrativ vold mod kvinder og børn, og det vil jeg stå ved til den dag, jeg dør. - Din eksmand har udtalt, at han håber, han snart kan se jeres tre børn igen - hvad er din kommentar til det? - Det har jeg ingen kommentar til. Det er på hans bord. Selv om hun sidder i et fængsel, som ved første øjekast bedst kan betegnes som helvede på jord, overgiver hun sig ikke. - Hvis børnene bliver sendt hjem, tager du så med dem? - Nej! Det skal frem, at man i Danmark accepterer vold mod kvinder og børn. Hvis det er mig, der skal tage den kamp, må jeg gøre det. Fængselsinspektøren gør tegn til, at tiden er løbet ud. Lisbeth Markussen veksler et par ord og omfavner sin danske advokat, Poul Hauch Fenger, før hun rækker armene frem. Med en gennemtrængende metallisk lyd strammes håndjernene atter om hendes håndled. Blikket er nedslået, indtil hun pludselig løfter hovedet og med et beslutsomt udtryk i øjnene sender et luftkys til advokaten. Lisbeth Markussen lader sig med sænkede skuldre føre væk af to fængselsansatte. Hun forsvinder bag en indhegning til en uvis fremtid. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Bortførte børn i Brasilien Efter en årelang strid med sin eksmand rejste Lisbeth Markussen under påskud af at skulle på ferie i juli 2015 ud af Danmark med sine tre børn. Hendes sag fik stor bevågenhed i forbindelse med et DR-dokumentarprogram. De fulgte børnebortførelsen helt til Peru, hvor sporet blev koldt. I al hemmelighed rejste mor og børn illegalt ind i Brasilien, hvor de har opholdt sig i to et halvt år. Først da en anden dansk kvinde, Angelina Mathiesen, i marts 2016 bortførte sine to børn til Brasilien, og hendes børns fædre ved hjælp af en privatdetektiv fandt landet, hvor de skjulte sig, stod det klart, at også Lisbeth Markussen og børnene var her. Begge kvinder blev efter bortførelserne varetægtsfængslet in absentia i Danmark, og fædrene blev tilkendt den fulde forældremyndighed. I marts 2017 søgte begge kvinder asyl i Brasilien, fordi de mener, at deres menneskerettigheder i Danmark er blevet krænket – mens asylsagerne blev behandlet, fik de midlertidig opholdstilladelse. I oktober udleverede en brasiliansk dommer Angelina Mathiesens børn til Danmark, og moderen fulgte frivilligt med. Hun blev før jul idømt halvandet års fængsel for børnebortførelse, men har anket sagen til landsretten. Efter anholdelsen har Lisbeth Markussens brasilianske advokat anket afgørelsen til højesteret i Brasilia. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Syvårig datter til mor: Nu dør du, ikke? - Johanne tog fat i mig og krammede mig rigtig hårdt og sagde: ’Mor, nu ved jeg godt, jeg er nødt til at kramme dig rigtig hårdt, for nu dør du, ikke’. Så sagde jeg: ’Nej. Jeg dør ikke’. Lisbeth Markussen, som ellers er rimelig fattet under interviewet, bryder sammen, når hun taler om børnene. Har besøgt børnene To dage efter fængslingen fik hun lov til at besøge dem på børnehjemmet. - Det er et hus, der er indrettet med et kontor ude foran, og så har børnene værelser inde bagved. Der er et lille bibliotek, fjernsyn og computer. - Nu må jeg jo ikke sige, at de har det ad helvede til - men de har det ikke godt. De er bange, for det er fremmede mennesker et fremmed sted, og det gik så hurtigt. De spiser og leger med de andre børn, men de fortæller mig jo, at de er kede af det, siger Lisbeth Markussen. Hvem kan jeg stole på? - De har et billede af os alle fire. De siger: ’Mor, om aftenen når vi er kede af det, så sidder vi med det billede og græder’, fortæller den fængslede kvinde: - Kristian spurgte mig: ’Mor, hvem kan jeg egentlig stole på’. - Hvad svarer man en otteårig dreng på sådan et spørgsmål? - Jeg sagde: ’Du kan stole på vores advokat, og lad være med at stole på andre’, siger Lisbeth Markussen og tilføjer: - Lige nu er det rigtig usikkert. Vi er et sted, hvor man skal passe på, fordi alle er interesserede i denne her sag, det er klart. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Far: Hun må gerne følge børnene hjem Sigurd, 5, Johanne, 7, og Kristian, 8, skal hjem til Danmark. Det mener både deres far og de danske myndigheder. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger arbejdes der fra dansk og brasiliansk side i disse dage og timer på højtryk på at få en brasiliansk dommer til at trykke på udleveringsknappen. Rico Markussen ønsker ikke at udtale sig om de konkrete planer for, hvordan han får sine børn hjem, men ønsker for dem, at de både har en mor og en far. Forelagt muligheden for, at Lisbeth Markussen kunne være med til at ledsage børnene hjem til Danmark, siger den 41-årige mand til Ekstra Bladet: - Det har jeg ikke noget problem med. Det vigtigste er, at de kommer hjem. Vi klarer den Ekstra Bladet har præsenteret ham for ekskonens beskyldninger om vold, overgreb og trusler mod hende og børnene: - Det er de samme anklager, som hun kommer med igen og igen, og der er ikke hold i nogen af dem, siger Rico Markussen, som er klar over, at børnene efter al sandsynlighed ikke vil kaste sig i armene på ham. - Jeg kan forestille mig, at de har fået en forklaring på, hvorfor deres mor tog dem med til Brasilien. Det kan være udlagt, som om deres far ikke havde været god ved dem. Jeg ved godt, der er rigtig meget, der skal tages hånd om, når børnene kommer hjem til Danmark, men det klarer vi. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Advokat: Brud på FN’s Børnekonvention Den danske forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger ankom til Brasilien, da hans klient Lisbeth Markussen var blevet fængslet. Han har sat alt ind på at sikre, at den danske statsborgers rettigheder bliver overholdt. Det gør han blandt andet i samarbejde med kvindens brasilianske advokat, Luanna Tomaz. De er særligt bekymrede for de tre børn, som er anbragt på et børnehjem. - Efter min opfattelse bliver FN’s Børnekonvention overtrådt, når børn på den måde bliver revet væk fra deres mor, som er den eneste, de har haft som fast holdepunkt i flere år. Du har ingen rettigheder Lisbeth Markussen overhørte efter eget udsagn en brasiliansk myndighedsperson sige til hendes ældste søn, at han ikke havde nogen rettigheder, fordi han er et barn, da drengen efter pågribelsen skreg, at han ikke ville sendes hjem til Danmark. Poul Hauch Fenger medgiver, at situationen er yderst problematisk: - Det her er traumatiserende for børn, og man skal fra myndighedernes side sikre, at de bliver behandlet så skånsomt som muligt - blandt andet ved at de kan være sammen med deres mor. Det kunne f.eks. ske ved at sætte hende i husarrest. Ekstra Bladet har været i kontakt med anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, hvor straffesagen mod Lisbeth Markussen ligger. Anklager Mette Møller ønsker ikke at udtale sig om, hvordan man forholder sig til anholdelsen af danskeren. Se også Ekstra Bladets minidokumentar om Lisbeth Markussens og børnenes liv, mens de gemte sig for myndighederne i Brasilien: TIL PLUS: Bortført til Brasilien snapdoc