Dansk SS-major dokumenterede Østfrontens rædsler

Se Knud Schocks hemmelige nazi-billeder

Tryk her for at se historien med lyd

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har sådan en forudanelse, at der en dag vil passere mig noget umenneskeligt.

CITAT FRA BREV

Sådan skrev den danske major i Waffen SS Knud Schock i et brev til sin kone Hedvig 1. februar 1944. Han var en del af Felix Steiners III. germanske panserkorps, der efter hårde kampe var nødt til at trække sig tilbage fra Leningrad - i dag Sankt Petersborg. De blev trængt tilbage til den estiske by Narva, hvor et stort modangreb skulle sættes ind.

Knud Schock skulle anføre en panserbataljon bestående af hollandske SS-frivillige. Han var 45 år gammel og stod overfor en overmægtig fjende.

Brevet, han sendte hjem til Danmark, er en del af den danske soldats efterladenskaber. Hans samlede historie er aldrig blevet fortalt, men nu kan Ekstra Bladet ved hjælp af majorens private fotos og breve fortælle den.

Bid for bid får vi et indblik i, hvordan guldsmedesønnen fra Frederiksberg først uddannede sig som kaptajn og gjorde tjeneste ved det danske forsvar, men endte som major i Hitlers Waffen SS.

De brune fotoalbums lå skjult i mange år, men kom frem i dagens lys i 2013, da amatørhistorikeren og samleren Lars Larsen fik dem i sin besiddelse. Det gibbede lidt i ham, da han på den første side i albummet så den velkendte kasket med dødningehovedet og ørnen, og især da han så øjnene, der skulede mod ham.

Lars Larsen vidste allerede her, at det var et vigtigt historisk dokument. Han kunne se på gradsbetegnelsen, at manden på billedet ikke var en ung eventyrer, der som så mange andre meldte sig til krigen for spændingens skyld.

Det var en ældre og bistert udseende kaptajn.

Forrådt af den danske regering

Efter det tyske angreb på Polen i september 1939 var den danske hær i forhøjet beredskab. Knud Schock var udstationeret som en del af beredskabet i Jylland.

Verden brændte allerede udenfor vore enemærker. Alvorligst var dog situationen hin skæbnesvangre morgen - den 9. april 1940. Han blev alarmeret klokken seks om morgenen (...) Nu var timen kommet, da vi skulle skilles, for at han kunne ofre sig for sit elskede land. Alt var i opbrud!

UDKLIP FRA DEN NAZISTISKE AVIS FÆDRELANDET

Sådan beskriver Hedvig Schock den morgen, hvor Danmark blev besat. Knud Schock var på et tidspunkt kompagnichef ved 9. bataljon i Viborg. Da han ankom til kasernen, havde Kong Christian 10. og regeringen allerede beordret, at kampene skulle indstilles.

Han følte sig simpelt hen forrådt af den regering, han havde svoret troskab. Intet kunne være mere bittert.

UDKLIP FRA DEN NAZISTISKE AVIS FÆDRELANDET

Mens tyskerne begyndte at bygge den danske del af Atlantvolden med stillinger hele vejen op langs Vesterhavet, grublede den skuffede soldat over, hvad han skulle gøre med sig selv.

Cirka et år efter invasionen kom svaret. I radioen hørte Knud Schock, at hans gode ven artilleriofficeren Christian Peter Kryssing skulle stå i spidsen for et dansk korps, der skulle kæmpe side om side med tyskerne på Østfronten.

- Her er jo løsningen, den kommer som sendt fra himmelen! Nu kan jeg endelig få lov til at kæmpe for mit land.

Sådan råbte Knud Schock ifølge konen begejstret og ringede straks og meldte sig korpset.

Eden til Hitler

- Jeg sværger ved gud denne hellige ed, at jeg i kampen mod bolsjevismen vil vise den tyske Værnemagts øverste leder, Adolf Hitler, ubetinget lydighed og som tapper soldat være rede til enhver tid at sætte mit liv ind for denne ed

Det var eden, de danske frivillige afsagde på appelpladsen ved Langenhorn kaserne ved Hamborg. De fire kompagnier på hver mellem 125 og 175 mand var stillet op i en firkant. I den ene ende af appelpladsen stod en sort talerstol med et hvidt SS-logo. Hvor den danske leder af Frikorpset i sin tale fokuserede meget på kampen mod bolsjevikkerne, kom den prominente udsending fra SS, Gruppenführer/generalløjtnant Hans Jüttner, med en markant tilføjelse: At den krig, som de danske frivillige skulle deltage i, først og fremmest handlede om:
- Den germanske races kamp mod undermennesker og jøder.

13. september 1941 rejste korpset til sin nye kaserne i Polen.

For blødsøden til Himmler

11. februar 1942 skrev lederen af Frikorps Danmark Christian Kryssing et brev til SS-lederen Heinrich Himmler. Et brev som mere eller mindre betød enden for hans og Knud Schocks tid i Frikorps Danmark. Kryssing skrev, at korpset skulle kæmpe ud fra et anti-kommunistisk og ikke et nazistisk grundlag, og at han var imod enhver form for politisk skoling af soldaterne. To dage efter ankom Gruppenführer Walter Krüger til Treskau for at inspicere tropperne. Generalløjtnanten var på ingen måde imponeret over de danske frivillige, der langt fra var klar til indsættelse ved fronten. Han placerede skylden hos Kryssing, som han mente var for blødsøden. Krüger foreslog, at den danske stjernenazist og Waffen SS-officer Christian von Schalburg med det samme overtog ledelsen af frikorpset. Kryssing selv foreslog Knud Schock, men det havde Krüger ikke meget tilovers for. Han mente, at Schock hverken havde erfaring eller strategiske evner til at lede en bataljon, og så gik der endda også rygter om, at danskeren var frimurer, skrev han i sin anbefaling til Himmler. Frimurer-logen var i Hitlers øjne styret af jøder og derfor forbudt. Paradoksalt nok var Knud Schock faktisk frimurer med tilknytning til logen ’Den faste Borg ved Alssund ved Sønderborg’, men altså også officer i Waffen SS.

Knud Schock forlod sit kampagni og kasernen i Treskau 28. februar 1942. Han blev overflyttet til Division Wiking, hvor han blev indlemmet i Regiment Westland, som hovedsageligt bestod af hollandske frivillige.

Ilddåb ved Østfronten

Med angrebet på Sovjetunionen i sommeren 1941 kastede Hitler sig ud i det største erobringstogt i nyere europæisk histories. Med erfaringerne fra Vestfronten forventede han, at Operation Barbarossa - tyskernes kodenavn for invasionen - skulle være endnu en blitzkrieg. Men de tyske tropper var slet ikke klar til den opgave, der ventede dem. Kuldegrader på ned til minus 40 grader, uvejsomt terræn med mudder så langt øjet rakte og en fjende, der tilsyneladende havde en uudtømmelig reserve af soldater, var bare nogle af de faktorer, der betød, at krigen på østfronten indvarslede Det Tredje Riges kollaps.

Barbarossa blev en fiasko, og derfor fyrede Hitler den øverstkommanderende general von Brauchitsch. Føreren overtog selv overkommandoen. Og det var måske det, der i sidste ende udgjorde den største styrkeforskel mellem Tyskland og Sovjetunionen.

Hitler - der under Første Verdenskrig opnåede rang af underkorporal - var i militærstrategisk sammenhæng en amatør i sammenlignet med det hold af sovjetiske generaler, han stod overfor.

Knud Schock fik sin ilddåb i sensommeren 1942, da han sammen med Division Wiking blev indsat i Ukraine.

Nytår ved Stalingrad

I de sidste måneder af 1942 nåede Division Wiking det mål, Hitler havde opsat for dem. Oliefelterne ved Kaukasus. De erobrede oliebyen Malgobek, men kom aldrig videre. De tyske tropper var efterhånden fordelt tyndt ud over det største operationsområde i krigshistorien, og samtidig begyndte det at gå tilbage for Hitlers tropper ved Stalingrad.

For Knud Schock og Division Wiking betød det, at de måtte trække sig fra det sydlige Kaukasus, som de netop havde erobret. Hvis ikke ville de - ligesom feltmarskal Friedrich Paulus - blive omringet af de russiske tropper og afskåret fra alle forsyningslinjer.

Dagen før nytårsaften blev Division Wiking blev Regiment Westland og Knud Schock sat på et tog mod nord og byen Simoniwki. De 800 kilometers rejse var et tiltrængt pusterum efter mange måneders kampe, der havde tæret hårdt på mandskabet. Pausen blev dog kort. De blev omgående sat ind i forsvaret af byen.

Mens Knud Schock kunne se de russiske T-34 kampvogne nærme sig, sad konen Hedvig Schock hjemme i Danmark og kiggede ud af vinduet. På grund af den store afstand havde hun ikke fået breve fra fronten i et stykke tid. Hun havde derfor bevaret håbet om, at hun kunne tilbringe julen og nytåret med sin ‘lille frikorpsmand’.

Lille mus, mærkede du, jeg kyssede dig? Og den lille tåre, der trillede ned på din hånd. Som jeg knugede i begge mine i evig forsikring om troskab og kærlighed. Vi hører sammen du og jeg. Mange kærlige nytårshilsner og tanker og ønsker fra din lille Pusse

Dagbogsnotat 31/12-1942

Ekstrem vold i Himmlers model-landsby

Knud Schock var professionel soldat og befalingsmand, som på dette tidspunkt havde gjort tjeneste ved østfronten i over et halvt år. Så det var ikke fremmed for ham at se lemlæstede lig.

- Det er meget voldsomt. Vi ser liget af et barn, der mangler overdelen af kraniet. Hovedskallen er væk. Men jeg tror ikke, han har taget billedet, fordi han syntes, denne ekstreme vold var noget særligt. Det var en del af hans hverdag. Jeg tolker det således, at han har knyttet en eller anden forbindelse til de mennesker, det er gået ud over, siger historiker Therkel Stræde efter at have set billederne.

Byen Uspenskaja, som lå i det østlige Ukraine, var en af Division Wikings kommandoposter og forsyningsbaser, og det var nok derfor, at Knud Schock fik et særligt forhold til byen. Og det var han ikke den eneste SS’er, der fik. Selveste Heinrich Himmler havde nemlig besøgt byen og udvalgt den til at være en såkaldt model-landsby. Et forbillede for de fremtidige bosættelser mod øst, som SS-lederen havde planlagt skulle anlægges, når Den Røde Hær var blevet besejret.

- På billeder ser det ud, som om Schock har haft en relation til befolkningen, og det passer også med, hvad vi ved, om de nazistiske tropper og befolkningen i Ukraine. Landbefolkningen tog mange steder imod dem som befriere og samarbejdede med dem, siger Therkel Stræde.

- Han betragtede dem som racemæssigt underlegne, men han synes alligevel de forhold, de var blevet budt af Stalin, var for ringe. Han betragtede dem som primitive mennesker, men fik ondt af dem, siger historikeren.

Amfetemin unødvendigt for Knud

I brevet fra marts 1943 får vi et indblik i Knud Schocks verdensbillede efter hans første tid ved fronten. En tid, hvor han er blevet konfronteret med den brutale russiske vinter, drab på civile og uden tvivl har stiftet bekendtskab med Holocaust. Erfaringer, der fik nogle til at tvivle på, om den nazistiske sag nu var den rigtige. For nogle var mødet med østfrontens brutale realiteter nok til, at de med livet som indsats valgte at desertere. Men ikke Knud Schock. Han blev om noget styrket i sin tro.

Nej, stimulanser behøver ingen, der har kæmpet i Rusland, for at holde kampgejsten oppe. Hverdagens oplevelser er tilstrækkelige til at bringe hver eneste mand til den den beslutning: Det skal mine kære ikke opleve, hvad de arme sjæle herovre har måttet gennemgå.

BREV FRA KNUD 25/3-1943

- Intet sted kan vi se, at han tvivler eller har betænkeligheder. Han viser ingen tegn på tvivl om, at hans plads er i de tyske rækker på østfronten, og at den nazistiske sag også er hans. Ideologisk set er han blevet fuldblodsnazist. Så han behøver ikke den amfetamin, han bliver tilbudt. Det er vældig interessant, at han bliver det tilbudt og endda refererer det i et brev. Den tyske værnemagt havde et stort forbrug af stimulerende narkotiske stoffer, og det gjaldt altså også Waffen-SS og endda de udenlandske SS-frivillige som Schock. Det har ikke været fremme før, siger Therkel Stræde.

I hård kamp ved Leningrad

Nu lakker det langsomt mod enden med orloven. På fredag er det den sidste dag, jeg kan være hjemme og nyde alle hjemmets herligheder. Så slår atter afskedens time, så går det atter til arbejde, arbejde og atter arbejde, men det er arbejde med et mål, og endda med et alvorligt mål: Danmarks og hele Europas fremtid. Afgørelse af om vort land skal regeres af hvide mænd eller asiater.

BREV FRA KNUD 25/3-1943

Division Nordland blev kortvarigt indsat i kampen mod partisangrupper i Jugoslavien i september 1943, før de i slutningen af året blev flyttet til Leningrad, i dag Sankt Petersborg.

De blev dog hurtigt trængt tilbage mod den estiske by Narva der deler navn med floden, der løber gennem byen. De nazistiske tropper gik i stilling på den vestlige bred af floden.

Massive tab i den russiske kulde

I begyndelsen af 1944 strakte den 900 kilometer lange østfront sig fra det Baltiske Hav mod nord til Karpaterne mod syd. Den Røde Hærs talmæssige overlegenhed var enorm. På den midterste sektor stod 400.000 tyske soldater overfor 2,2 millioner russiske. På trods af det var Knud Schock alligevel ved godt mod. Det fortalte den tidligere leder af Frikorps Danmark, Knud Børge Martinsen, til Hedvig Schock i telefonen.

Martinsen havde været sammen med ham og havde lovet at ringe til mig og sige, at han havde det godt, og at jeg ikke måtte tror på alle de ondsindede rygter, der verserede, om at de snart var færdige derovre. Det betød ikke spor, at de gik lidt tilbage. Det blev dem, der gik af med sejren til sidst.

BREV FRA HEDVIG SCHOCK 20/2-1944

På dette tidspunkt var Knud Schock død. 11 dage efter, han skrev sit sidste brev til konen Hedvig, faldt han under et angreb nord for Narva.

Angst føler jeg ingenlunde, thi vi var jo begge forberedt på, at det kunne ske. Til trods for at jeg er stærkt optaget at tjenestepligter, må jeg af en indre drift skyde disse til side for en stund. Jeg må skrive disse linjer, fordi jeg har følelsen af, at de kunne blive de sidste.

BREV FRA KNUD SCHOCK 1/2 - 1944

I flere frontberetninger fremgår det, at Knud Schock 12. februar 1944 stod i spidsen for et modangreb, der skulle generobre den lille landsby Siverstsii, som ligger nord for Narva ud til Narowa-floden. Schocks tropper kom under kraftig beskydning fra en russisk stilling på den anden side af den tilfrosne flod.

Tyskerne tilbageerobrede Siverstsii, men det kostede massive tab. Heriblandt danske Knud Schock.

Hyldet af Hedvig - fordømt i Nürnberg

Min mand er faldet! I heltemodig kamp ved Narva ofrede han sit liv for sit land og sit folk, for at vi kunne opnå en fri og selvstændig plads i det nye Europa. [...] Hans hele liv og færden var præget af hans eneste opgave - ja hans kald - at tjene sit fædreland.

NEKROLOG I DEN NAZISTISKE AVIS FÆDRELANDET SØNDAG 9. APRIL 1944

Med oprejst pande og rent sind tog de imod forhånelser og bespottelser af uvidende og uforstandige ‘patrioter’. Selv Kristus måtte gå sin Golgatha-vandring, og hans indsats blev ikke ringere deraf - tværtimod.

NEKROLOG I DEN NAZISTISKE AVIS FÆDRELANDET SØNDAG 9. APRIL 1944

Efter befrielsen vedtog Rigsdagen en lov, der med tilbagevirkende kraft gjorde tjeneste i tyske bevæbnede korps ulovlig. I 1946 afgjorde krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, at SS i sin helhed havde været en forbryderisk organisation. Det skete på grundlag af SS’ centrale rolle i de nazistiske krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden. På denne baggrund blev Hedvig Schock frakendt retten til sin enkepension. En afgørelse som hun dog ikke uden videre fandt sig i. Hun anlagde sag mod Finansministeriet og tog sagen hele vejen højesteret, hvor hun vandt i 1957. Hedvig Schock blev aldrig gift igen. Hun døde i 1986.

Hedvig og Knud Schock fik ingen børn. Deres forældre er selvsagt døde. Ligesom deres søskende. Ekstra Bladet har været i kontakt med en slægtning eller slægtninge, som fortæller, at der ikke er blevet talt meget om Knud og Hedvig Schock i familien, fordi de ikke ville sættes i forbindelse med nazismen. Det eneste, der står tilbage er de to brune fotoalbums og ægteparrets breve, som giver et indblik i, hvorfor en erfaren dansk soldat som Knud Schock valgte at gå i tysk tjeneste velvidende, hvad det indebar.

- Hvorfor har det en historisk værdi?

Det står jo stadig ikke helt klart for os, hvorfor almindelige og endda veluddannede danskere kunne slutte sig til et forbryderisk regime som nazismen. Oven i købet med livet som indsats. Jo mere vi ved om, hvad nazisterne begik af forbrydelser, jo mere paradoksalt forekommer det, at der var folk, der kunne se det som et idealistisk projekt, siger historiker Therkel Stræde og tilføjer:

- På den måde er det vældig interessant at få et indblik i Knud Schocks psyke og de fortællinger, han selv knytter til sin deltagelse i den forbryderiske tilintetgørelseskrig. Der er ikke tegn på, at han direkte deltog i deciderede massakrer, men vi kan se, at han deltog i partisanbekæmpelse, og det var en del af krigen på østfronten, som havde karakter af folkedrab.

- Hvorfor tror du, han valgte at kæmpe for nazisterne?

- For ham har det handlet meget om kampen mod bolsjevikkerne, og så var han jo også professionel soldat, så det var også en mulighed for at komme i kamp og gøre karriere.

- Intet sted nævner Knud Schock noget om jøder eller Holocaust. Tror du ikke, han har vidst noget om det?

- Med den rang, han har, så må han have vidst, hvad der er foregået. Han har haft omgang med masser af kolleger, der har myrdet jøder og andre civile, og vi ved, at det var noget de talte om indbyrdes, fordi det jo ikke var en militær opgave. Det interessante er jo så, at han bliver bestyrket i sin tro. Forbrydelserne og det, at tyskerne begynder at tabe krigen, da han kommer til fronten i sensommeren 1942, forstyrrer ikke hans engagement. Det er ét stort tilbagetog derfra, men han deltager med ildhu, indtil han falder i kamp.






KILDER:

UKRAINE HVIDERUSLAND SOVJETUNIONEN RUMÆNIEN TYRKIET MOLDOVA BULGARIEN ESTLAND LETLAND LITAUEN TYSKLAND BELGIEN HOLLAND DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND Det Baltiske Hav Østersøen Middelhavet Det Sorte Hav Krim Det Kaspiske Hav ENGLAND SPANIEN ITALIEN FRANKRIG ØSTRIG UNGARN TJEKKOSLOVAKIET JUGOSLAVIEN SCHWEIZ POLEN GRÆKENLAND ALBANIEN STOCKHOLM HELSINKI RIGA MINSK LONDON MOSKVA KIEV PRAG SOFIA ROM VILNIUS BUKAREST TALLINN WARSZAWA BERLIN PARIS Kharkiv OSLO Stalingrad Strasbourg WIEN Odessa BUDAPEST BEOGRAD Narva Pillowo Leningrad Uspenskaja Malgobek Simoniwki Rostow Maikop Fastow Pustynia Treskau Hamborg KØBENHAVN