Manden der ikke kan fryse ihjel

Det var en forholdsvis rolig marts-aften, temperaturen i luften var minus to grader, og de store bølger rullede tungt under skibet. Fiskekutteren med seks besætningsmedlemmer om bord var stået ud fra den islandske kyst for at kaste trawl, som de altid gjorde. Men turen skulle blive skæbnesvanger for alle om bord, og kun én skulle komme i land igen. Efter noget tid på havet gik det pludselig galt. Trawlet satte sig fast på havbunden, spillet kunne ikke løsnes, og skibet rullede rundt. Redningsbåden blev siddende på skibet, da det vippede rundt, ligesom tre af mændene blev fanget inde i skibet. De tre resterende røg i havet og forsøgte at svømme mod land. Men det var en umulig opgave. Land var langt væk, og mændene kunne blot skimte lyset mange kilometer væk. Den ene af de tre forsvandt i bølgerne kort efter, at han havde ramt vandet. De to andre, kaptajnen og 22-årige Gudlaugur ’Gulli’ Fridthórsson, svømmede i kort tid sammen. Men kaptajnen gjorde det, som videnskaben og sund fornuft ville forvente. Hans kropstemperatur faldt, og han druknede i det seks grader kolde vand. Og det samme burde være sket for Gulli. Men den 22-årige islænding blev ved med at svømme. For at bevare forstanden i det iskolde vand talte han til de fugle, han så, og svømmede så ellers mod land i seks timer, inden han nåede kysten. Her var hans pinsler ikke overstået. Han var kommet i land et sted, han ikke kunne komme videre fra, og måtte derfor ud i vandet igen. Han svømmede langs kysten og kom i land igen. Denne gang kunne han godt komme videre ind i landet, men turen gik over vulkanske sten, der skar hans fødder til blods. Han gik flere kilometer i sit drivvåde tøj, indtil han nåede et hus, hvor han fik hjælp. Da han endelig kom på sygehuset, kunne lægerne ikke måle Gullis puls. Hans kropstemperatur var under 34 grader – normalt en temperatur lig med den sikre død. Men han viste kun få tegn på hypotermi og kom sig overraskende hurtigt og uden men bortset fra de ar, han havde fået under sine fødder. Den utrolige historie førte først til en skepsis hos befolkningen på Island, særligt blandt familie og venner til de to døde fiskere, der havde været om bord på skibet med Gulli. På grund af den tilsyneladende umulige bedrift satte folk spørgsmålstegn ved hans historie. Havde han virkeligt svømmet så langt, hvad var der sket med de andre to, og hvordan kunne det lade sig gøre, at lige netop han havde klaret den? Koldt vand lammer Men der er måske en naturlig forklaring. Benedict Kjærgaard er overlæge og ekspert i hypotermi og genoplivning af afkølede personer. I mere end 30 år har han været tilknyttet militærets redningshelikoptere, der sendes af sted, når folk skal reddes på åbent hav. Han var også blandt de læger, der reddede livet på en række efterskoleelever i den såkaldte Præstø-ulykke. Selv om historien om Gulli lyder usædvanlig, har Benedict Kjærgaard set for mange ting i sit arbejde til, at han vil kalde beskrive det som umuligt. - Man hører jo om folk, der overlever nogle utrolige ting, og man ved, at nogle folk er i stand til at udholde kulde helt anderledes end mange andre, siger han. Ifølge Benedict Kjærgaard ved man fra undersøgelser, der bl.a. daterer helt tilbage til nazisternes forsøg med straffefanger under Anden Verdenskrig, at mennesker højst kan forvente at overleve to timer i seks grader koldt vand, og at det måske er højt sat. - Det er forskelligt, hvordan folk reagerer, når de kommer i koldt vand. Nogle vil få kuldechok og have svært ved at styre deres vejrtrækning og drukne hurtigt. Er man i stand til at kontrollere sin vejrtrækning, vil man kunne svømme, men hurtigt miste kontrollen over arme og ben, da kroppen vil trække blodet ind til kroppens vigtigste organer, fortæller Benedict Kjærgaard, der selv har oplevet, hvordan personer i koldt vand ikke kan gribe fat i redningsbøjer, fordi deres arme og ben er lammet af kulde. Brunt fedt reddede Gulli Når Gulli har været i stand til at svømme og derefter selv gå flere kilometer efter det lange ophold i det kolde vand, er det derfor et udtryk for, at han har evner, der ligger langt ud over det normale. Det mener Stig Andersen, der er forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor og leder af Center for Grønlandsforskning ved Aalborg Universitetshospital. Han forsker blandt andet i grønlænderes stofskifte, der tilsyneladende gør dem i stand til at udholde temperaturer langt under, hvad almindelige europæere er i stand til. - Jeg har set grønlandske børn bade i iskoldt vand i timevis og bruge isbjerge som badebroer. Jeg ville dø i det vand, siger Stig Andersen, der mener, at det skyldes, at grønlændere fra naturens side har en tykt isolerende fedtlag i underhuden og så noget, som han kalder for brunt fedt. Brunt fedt er stadig en ny opdagelse inden for videnskaben, og dets eksistens hos voksne blev først kendt i 2009, da en patient blev undersøgt med en PET-scanner i et lokale, hvor vinduet stod åbent. Det er nemlig først, når en person udsættes for kulde, at det brune fedt aktiveres og bliver synligt ved den skanning. Endte på film Stig Andersen forklarer, at brunt fedt sidder strategisk vigtige steder på kroppen, f.eks. omkring de indre organer og på halsen. - Det brune fedt bruger energien fra det hvide fedt til at lave varmen de steder, det beskytter, og jeg tror også, at Gulli har haft en masse af det, når man kigger på hans bedrift. Det og så et tykt lag fedt i underhuden, siger Stig Andersen, og uddyber: - Vi ved ikke endnu, hvor mange mennesker, der har brunt fedt, men det er oplagt at tro, at grønlændere - og måske nogle islændinge - har det, da de gennem mange år har været udsat for lave temperaturer. Det er i hvert fald ikke tilfældigt, at eksempelvis grønlændere synes, at minus 20-25 grader kan være en behagelig temperatur, mens andre ville fryse ihjel, fortæller han. Efter sin utrolige svømmetur blev Gulli testet for at undersøge, hvordan hans krop tåler kulde. Han blev blandt andet fløjet til England, hvor man testede ham mod engelske elitesoldater, der samtidigt blev nedsænket i koldt vand og sat til at cykle på kondicykler. Mens soldaterne en efter en måtte gå op, blev Gulli uanfægtet ved med at cykle. Men opmærksomheden blev for meget for den unge fisker, og han trak sig tilbage til det lille fiskersamfund, han kom fra, og takkede nej til yderligere interviews og tests. Han lever i dag i bedste velgående, men har stadig ikke lyst til at tale mere om ulykken. I 2013 blev hans historie filmatiseret i den islandske film ’Dybet,’ der absolut er værd at se.

Manden der ikke kan fryse ihjel

Det burde være umuligt at overleve flere timer i seks grader koldt vand. Men én mand har gjort det, da hans fiskekutter kæntrede, og han som den eneste svømmede i land. Få den utrolige historie her

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op

Dødstrusler og trekantsdrama: De største skandaler i USA's 'Gift ved første blik'

Boogaloo Bois: - Vi er klar til at forsvare os selv