Oprør i DF-højborg: Du er fuld af løgn, Løkke

Lars Løkke Rasmussen skulle være smidt ud som Venstres formand. Det er Anton F. Jensens holdning. Den 63-årige efterlønner bor i den sønderjyske landsby Kværs og har altid været trofast over for partiet Venstre. Det er han ikke mere: - Han passer ikke på vores penge, og da han ikke blev smidt ud, skulle han helt klart selv være gået. Så havde det ikke set så dumt ud, som det gør nu. Anton F. Jensen er formand for Kværs Forsamlingshus og en af de 741.539 vælgere, der satte kryds ud for Dansk Folkeparti og leverede stemmer til partiets triumf ved det seneste folketingsvalg. Han mener, at landets kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, må påtage sig en stor del af ansvaret for tusinder af borgerlige sønderjyders fravalg af Venstre, og den holdning står han ikke alene med i valgstedet Kværs, Tørsbøl og Snurom. Overlever på Tulles nåde Landsbyen har pludselig udviklet sig til en af Danmarks stærkeste DF-højborge. Her foretrækker ikke færre end 39,5 procent af vælgerne Dansk Folkeparti. Det er mere end dobbelt så mange som i 2011, og samtidig er Venstre gået massivt tilbage. Venstres tilbagegang kommer heller ikke bag på folkepensionisten Ruth Hagge, som bor i samme by. - Løkke er fuld af løgn. Han vil ikke rigtig stå ved, at det er vores penge, han har ødslet med. Det er vores skattepenge, siger hun til EKSTRA. Paradokset med, at de nye protestvælgere ved at stemme på DF indirekte sikrer Løkke regeringsmagten, fejer flere af med, at statsministeren vil være nødt til at indgå kompromiser og udelukkende vil overleve på Kristian Thulesen Dahls nåde. Det tabte Løkkeland Redaktionen har slået sig ned på Kværs Kro i den lille by med 404 beboere et kvarters kørsel fra den tyske grænse. Engang var Kværs mest kendt for at have bygget landets største hal- og idrætskompleks ved hjælp af frivillig arbejdskraft, for at danne ramme om et nazistisk trykkeri og for det bestialske drab i 2002 på en 36-årig kvinde, der fik bidt brystvorterne af. Liget blev ombundet med fliser og smidt i en lille sø. I 2015 er overfladen præget af idyl, fred, nysselige blomsterbede og velholdte parcelhuse. Fordomme om et Udkantsdanmark i forfald får ikke en chance. Her er ingen tomme ruiner, kun to huse er ’til salg’, og det er svært at opdrive folk, der er arbejdsløse. – Ja, det er et lækkert bysamfund. Der er et fantastisk sammenhold, siger Hans Lenger, som er politimand og står i spidsen for idrætsforeningen, Kværshallen, landsbyrådet og støtteforeningen for Kværs Friskole og har vundet DGI’s ’Gør det selv-pris’. I tre døgn har EKSTRA forsøgt at stikke lidt dybere i den politiske surdej og finde ud af, hvad Tulles støtter i en afkrog af Danmark og 302 kilometer fra Christiansborg er rundet af. Hvad går hr. og fru Provinsdanmark op i? Hvorfor har landsdelen, der engang var nordtysk, givet Venstre lussinger og hjulpet Dansk Folkeparti med at erobre det tabte ’Løkkeland’? Send politikerne til Bloksbjerg Skt. Hans-heksen ville ikke rigtig brænde seks dage efter det største jordskred i dansk politik siden 1973, og der var heller ikke fut i fællessangen ved Kværs Forsamlingshus. Men engagementet og lysten til at svare igen, så det synger i ørerne på Folketingets politikere, fejlede ingenting. Heller ikke hos de lidt under 100 Kværs-borgere, der lunede sig med ringridderpølser og kaffe. - Man kan godt få politisk kvalme, sagde båltaleren Bent Olesen med henvisning til de senere års centralisering og landspolitiske satsning på, at det skal ’være stort det hele’. Bent Olesen er tidligere borgmester i den nedlagte Gråsten Kommune og socialdemokrat, men ved udmærket, hvem han har foran sig: - Nej, nu får heksen lige et fromt ønske fra en lille mand. Gør plads på kosten, og tag en del af de politikere med til Bloksbjerg. Der klappes og nikkes. Mojn til Dansk Folkeparti Båltaleren har nok også læst JydskeVestkysten og museumsinspektør René Rasmussens analyse af det rungende sønderjyske ’mojn’ til DF-tropperne. I grove træk udlægger han det som et opgør mod afviklingen af Sønderjylland, som især knytter sig til tabte jobmuligheder, butikslukninger, et ønske om at bremse udenlandske kriminelle og den generelle indvandring, forbedre vilkårene for de gamle og arbejdsløse og få mere balance i, hvad man skal betale for varer syd og nord for den tyske grænse. Og så handler det om to partiledere: Kristian Thulesen Dahl (DF), som er sympatisk og rolig og lover det rigtige, og Lars Løkke Rasmussen (V), som er og gør det modsatte. - Man skal kunne se sine vælgere i øjnene. Det kan Lars Løkke ikke, siger Allan Philipsen, som før stemte Venstre, og som regner med at vende tilbage til sit gamle parti, når Løkke går af som V-formand. Op på bålet med Løkke Nu er næstformanden i Kværs/Tørsbøl Ungdoms- og Idrætsforening en del af det store flertal, der stemmer på DF, og Kværs er blevet en synlig plet i det landspolitiske overbliksbillede. Lidt savsmuld vædet i dieselolie fyrede op under Sct. Hans-bålet i Kværs, og heksen endte med at flyve alene til Bloksbjerg. Men Lars Løkke Rasmussen kan ikke sove roligt om natten. Venstres formand kan ikke være i tvivl om, at står det til vælgerne i Sønderjylland og ikke mindst i Kværs, så sidder han på kosten før næste folketingsvalg. Fakta om Kværs: Kværs er en landsby med 404 indbyggere beliggende 21 kilometer fra Flensborg og otte kilometer fra Gråsten i Sønderborg Kommune og Region Syddanmark. Byen er præget af parcelhuse beboet af børnefamilier og ældre beboere. En del pendler dagligt til Aabenraa, Sønderborg og Flensborg, og flere arbejder på slagteriet Danish Crown i Blans. På hovedgaden bor et dansk-bosnisk par og i et andet hus nogle lettiske tilflyttere. Befolkningstallet har stabiliseret sig, og der er flere byggegrunde til salg. Kværs har tidligere haft bl.a. tre købmandsbutikker, en slagter, en skomager, et håndkøbsudsalg og en bager, men der er ingen dagligvarebutikker tilbage. Der er forsamlingshus, kirke og kro, en del håndværkere og to mellemstore industrivirksomheder, hvoraf slagteriet Gråsten Fjerkræ, som er kendt for at levere ’halal-free’-kyllinger, er den største. Kværs er præget af et stærkt foreningsliv med idræt, ringridning, dilettant og koncerter. Det er ved hjælp af frivilligt arbejde lykkedes at opbygge Kværs Multi Univers, som bl.a. indeholder to idrætshaller, fitnessrum og mødefaciliteter og ligger ved siden af Kværs Idrætsfriskole, SFO og Kværs Børnehave. ***** Efterlønner: Hvorfor gik Løkke ikke selv? Anton F. Jensen er født og opvokset i Kværs, og så er han Venstremand. Det siger han selv. Den 63-årige efterlønner kunne ikke forestille sig at bo andre steder, og indtil for nylig kunne han heller ikke forestille sig at sætte sit kryds ved andre partier end ved Venstre. Men ordene ’var venstremand’ havde været mere korrekte. For ved folketingsvalget stemte Anton F. Jensen for første gang på Dansk Folkeparti. - Det er på grund af Løkke. Han skulle have været smidt ud dengang. Han passer ikke på vores penge. Og da han ikke blev smidt ud, skulle han helt klart selv have været gået. Så havde det ikke set så dumt ud, som det gør nu. Det er formandens skyld Anton F. Jensen lægger så meget ansvar over på V-formanden, at han ville have stemt på Venstre, hvis bare de havde haft en anden formand. - Så havde Dansk Folkeparti ikke stået så stærkt. Det er jeg helt overbevist om. Selv om tilknytningen til Venstre er stor, var ikke svært for den tidligere selvstændige VVS-mand at finde et alternativ. Han mener, at Dansk Folkeparti passer godt til ham, især fordi partiet vil ændre dagpengereglerne. - Dagpengeperioden skal sættes op til fire år. Det er uansvarligt, som det er i dag med de to år. Det er ikke, fordi jeg er racist eller noget, men hvis vi har råd til at andre kommer til landet, så har vi også råd til at tage os af de arbejdsløse. I Kværs har vi ikke det problem, men der er mange andre steder i Sønderjylland, hvor der er massiv arbejdsløshed, siger Anton F. Jensen. Job til flere danskere Anton F. Jensen har aldrig selv været på dagpenge. Han var i mange år selvstændig, indtil han mistede en stor kunde. Derefter var han ansat et år som blikkenslager, indtil en diskusprolaps tvang ham ud af arbejdsmarkedet. Men han mangler ikke noget af den grund. Hans kone er oversygeplejerske i Aabenraa. De bor i et stort hus, to gange om året tager de på charterrejse, og et par gange om måneden går turen over grænsen, hvor der købes stort ind af øl, sodavand og hundekiks. Alligevel kunne han godt tænke sig lidt mere kontrol ved grænserne, ligesom han også synes, at der skal være en grænse for, hvor mange der må komme til Danmark for at arbejde. - Vi skal have flere danskere, der kommer i arbejde i stedet for alle de polakker. Jeg har oplevet køkken-firmaer gennem mit job, der kun havde polakker ansat, og det er helt forkert, siger Anton F. Jensen, der dog indrømmer, at han selv har haft mange tyskere ansat i sin virksomhed. - Det er noget andet. Det er vores naboer. Dem kan jeg tale med. ***** Produktionsleder: Vi har fået mange tæsk En formand skal gå forrest, være det gode eksempel, tage sit ansvar og se sine vælgere i øjnene. Det kan Lars Løkke Rasmussen ikke, mener Allan Philipsen. V-formanden har svigtet, og det svigt har den 31-årige sønderjyde straffet ved at flytte sit ellers så sikre Venstre-kryds på valgsedlen over til Dansk Folkeparti. - Hvis jeg skal have nyt tøj, så køber jeg selv mit tøj. Det synes jeg også, at Lars Løkke kunne lære lidt af. Hvis jeg skal ud at flyve, behøver jeg ikke at rejse på 1. klasse. Jeg møder folk i øjenhøjde, fortæller Allan Philipsen. Han arbejder som produktionsleder på en mellemstor fødevarevirksomhed i området og har selv mange ansatte under sig. - I min verden tager lederen det fulde ansvar for det, der sker på hans vagt, uanset hvad. Han går forrest, både når det går godt, og når det går skidt, og det har Lars Løkke ikke gjort. Skuffet over Løkke Sønderjyden er ikke kun skuffet over de mange sager, hvor Venstreformanden har klattet penge på dyre flybilletter og tøj-køb. Han er også skuffet over hans håndtering af kritikken: - Han sender altid bolden videre til sine rådgivere, og han kan ikke forsvare sig selv. Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke står ved de ting, han har gjort. Han er ikke værdig som leder. Det var ikke svært for den 31-årige produktionsleder at beslutte sig for, at Løkkes svigt skulle komme Dansk Folkeparti til gode. Det er især partiets løfter om at tilgodese udkantsområder, der har overbevist ham. Udkanten er vigtig Allan Philipsen har boet i flere små byer i Sønderjylland, inden han for fem år siden slog sig ned med sin kone og to børn i Kværs. Han er vild med byen, der er drevet af et kæmpe lokalt engagement. Her går hans datter i den lokale børnehave, hans søn i dagpleje og han er selv næstformand i den lokale håndboldforening, ligesom han har siddet i den bestyrelse, hvor det blev besluttet, at man ville drive den lukningsramte folkeskole videre som friskole. - Sønderjyderne har fået mange tæsk. Vi har mistet rigtig mange offentlige arbejdspladser. Hvis det ikke var for ildsjælene i Kværs, havde vores by aldrig været så velfungerende. Dansk Folkeparti har fokus på at udvikle udkantsområderne og ikke afvikle dem. De har en holdning til at udkantsområderne er ligeså nødvendige som byerne. Selv om sympatien og tilliden er lagt i hænderne på Kristian Thulesen Dahl, er Allan godt klar over, at hans kryds også betød, at Lars Løkke blev statsminister. - Men han kommer ikke til at komme igennem med alt det, han gerne vil. Der er nogle, der sidder bagved og trækker i trådene, og han kommer til at skulle indgå kompromiser for at overleve. ***** Rødt par går over til DF: Regeringen har glemt os Et større politisk spring kan man ikke tage. John Hansen stemte på Enhedslisten ved folketingsvalget i 2011. Nu har Dansk Folkeparti fået den 60-årige truckførers stemme. - Hvorfor skal Danmark være Europas socialkontor? Nej, Johanne har ikke gjort nok. Det er for nemt for polakker at komme ind i landet og trykke lønningerne. De kommer enten for at stjæle eller hive penge ud af statskassen, siger John Hansen, som er spændt på, om Dansk Folkeparti kan leve op til alle løfterne. - Ellers får de en lussing næste gang, lover den joviale suppe, steg og is-discjockey, der siden 2010 har boet i Kværs sammen med sin jævnaldrende kæreste Dorte Nielsen. S har svigtet arbejderne Dorte Nielsen har socialdemokratisk blod i årerne. Men den østjysk fødte køkkenassistent har vendt S ryggen og stemt på Dansk Folkeparti: - Regeringen har glemt os. Den har ikke vist nok omsorg for samfundets gamle og svage. Nej, man går mere op i at give mobiltelefoner og lommepenge til indvandrere, der ikke vil arbejde, end at støtte ’de varme hænder’ og give danske unge en ordentlig SU. Som sønderjyde er hun også skuffet over, at man lukker to kaserner, fjerner statslige job og gør sygehuset i Sønderborg mindre. Det er som om, de er ligeglade med os, mener Dorte Nielsen, der efter fleres års arbejdsløshed og en periode uden for dagpengesystemet har fået job i et storkøkken. Hun føler sig ikke længere hjemme i sit gamle arbejderparti. - Socialdemokratiet er ikke for os arbejdere mere. Det er blevet et storbyparti med for mange akademikere. Der er for få, der har prøvet at arbejde hårdt rent fysisk. Det er noget andet i Dansk Folkeparti, mener Dorte Nielsen. Indvandrere skal tilpasse sig John Hansen føler sig især tiltrukket af partiets indvandrerpolitik. - Mange af indvandrerne skulle tage hjem igen. Ikke dem der arbejder på lige vilkår og tilpasser sig. De er fine nok. De yder noget for vores samfund. Jeg snakker om dem, der siger ’fucking grundlov’ på tv og nægter at respektere Danmark, som det er. Vi danskere ville jo blive halshugget, hvis vi opførte os på den måde i deres lande, vurderer han. I det daglige har parret ingen alvorlige kvaler. De tager del i det lokale foreningsliv, bor billigt og har en årlig husstandsindkomst på 450.000 kroner brutto, og de foretager over halvdelen af deres dagligvareindkøb i Tysklands svar på Bilka syd for Flensborg. John Hansen fremviser en frossen apfelstrudel. ’Den er langtidsholdbar, den smager godt og den er BILLIG’, griner han og bekræfter, at en stor del af køleskabets indhold er tysk. Der er også råd til at holde ferier i Harzen eller i sommerhus på Dortes hjemegn ved Silkeborg. Jo, livet er godt nok i Kværsgade, selv om noget er råddent i Sønderjylland og på Christiansborg. De to skuffede socialister i nummer 46 håber, at Dansk Folkeparti rydder op i urimelighederne. Sker det ikke, behandler de Tulles parti, som de behandler en karton dårlig mælk. De kasserer den og køber en bedre og mere langtidsholdbar vare. ***** Mor til to: Vi får ingen hjælp til vores syge børn Utallige gange har Marissa Hansen, hendes mand og deres to børn siddet i et venteværelse på Sygehus Sønderjylland, og universitetshospitalerne i Aarhus og Odense. Utallige gange har tålmodigheden været sat på prøve, mens deres placering på ventelisten ikke har rykket sig. Familiens dårlige erfaringer med det danske sundhedsvæsen har fået Marissa Hansen til at sætte sit kryds ved Dansk Folkeparti. - Sundhedspolitik er det vigtigste for mig. Det er en af DF’s mærkesager at nedbringe ventetiden på hospitalerne og bevare nogle af de mindre sygehuse, begrunder den 25-årige mor. Hver måned må parret sætte 5-6000 kroner til side for at kunne købe medicin til Mikkel på syv år og den tre år yngre Mathilde. De er begge født for alt tidligt og ramt af komplikationer af den grund. Mikkel er hjertebarn og har problemer med lungerne, det samme har Mathilde. - Flere gange har vi måtte vente længere end behandlingsgarantien på de tre måneder for at få Mikkel i behandling, men ekspertisen findes ikke på privat-hospitalerne, så vi har bare måtte vente, siger Marissa Hansen, der netop har afsluttet sit biologistudium på Syddansk Universitet og har fået et job som underviser. Omsorgen manglede Da Mikkel blev født med kejsersnit, blev han to dage efter fødslen overflyttet fra sygehuset i Sønderborg til Odense. - Jeg måtte udskrive mig selv for at følge med Mikkel, så ingen tog sig af mig og mit ar efter kejsersnittet. Jeg mærkede stor forskel på at komme fra det lille trygge hospital i Sønderborg til det store hospital i Odense. Ekspertisen var der, men der skal også være omsorg for patienterne og de pårørende. Det manglede, konstaterer Marissa Hansen. Familien får 13 kroner i tilskud fra det offentlige til medicin om måneden. Når alle udgifter er betalt, har familien på fire små 4000 kroner til rådighed. Det beskedne beløb betyder blandt andet, at deres madindkøb er nøje planlagt – de handler to gange om ugen og aldrig uden en udførlig madplan i hånden. - Jeg har været mentor for socialt belastede unge, og når jeg hører, hvad de får i offentlig forsørgelse, så kan jeg godt undre mig over, at vi skal kæmpe for at hive 13 kroner hjem i tilskud til medicin. For stor fokus på asylansøgere Marissa Hansen synes også – i overenstemmelse med Dansk Folkeparti –at samfundet skal forsørge de ældre frem for at hjælpe asylansøgere og indvandrere: - Der skal være plads til indvandrere, og jeg synes det er fint, at kasernen i Sønderborg er lavet om til asylcenter. Men jeg har et problem med, at de offentlige midler bliver brugt, som de gør. Jeg har selv været på asylcentret og set, at de får iPads og hjemmelavet mad fra Holbøl Landbohjem. Det skal ses i lyset af, at min egen mormor får ældgammel vakumpakket mad. Parret føler sig dog ikke sat til side i udkanten af Danmark. I 2012 købte de huset i Kværs, hvor Marissas mand er vokset op. Her er de glade for at bo. Marissa er aktiv i lokalsamfundet og hjælper blandt andet til i forsamlingshuset og tager en tjans i baren, når der er fest i hallen. Tyve frygter hun ikke. Nogle gange går hun hjemmefra uden at låse døren. - Jeg er tryg her. Og jeg regner med, at vi skal blive i Kværs altid. ***** Pensionist: Vi passer ikke godt nok på Danmark Ruth Hagges have i Kværs ligner et sønderjysk paradis. Blomsterne vandes og plejes, som var de hendes børn. Den 67-årige enke og pensionerede gartner, der også har en fortid som bagerjomfru, ville ønske, at den danske regering holdt op med at ofre millioner af kroner på krige og bistandshjælp til mennesker ved verdens ende. - Er det nu nødvendigt? Vi kan jo ikke blive ved med at hjælpe hele verden. Vi skulle hellere bruge flere penge på at tage os bedre af de gamle og de syge, som min næsten blinde svigermor, der ikke fik sine gulve vasket i tre uger. Vi passer ikke godt nok på Danmark, mener Ruth Hagge. Fortryder stemme på S I sidste uge stemte hun S. I virkeligheden mest af vane. Men det fortryder hun allerede: - Jeg stemte på det forkerte parti. Det var en fejl. Mine holdninger passer bedre til Dansk Folkeparti. Hun har stor sympati for Kristian Thulesen Dahl, men hendes forsmag for Dansk Folkeparti bunder mest i det politiske. Ruth Hagge er især enig i, at de danske myndigheder burde sætte hårdere ind for at stoppe udlændinge, der ’kun kommer op til os for at stjæle’. I det hele taget piner det Ruth Hagge, at der ikke sættes kontant ind over for kriminelle og børn, der overtræder reglerne. - Det er ikke, fordi jeg synes, de skal have klø. Men da jeg var 14 år, fik jeg engang stuearrest i otte dage, fordi jeg var ude med en kæreste og først kom hjem klokken 21.30. Jeg kan stadigvæk se min fars udtryk i øjnene. Det lærte jeg af. Ødelagde vi en cykel, så fik vi heller ikke bare en ny. Det gør de nu. Jamen, det går jo ikke, mener Ruth Hagge, som ikke er helt uenig med sin mor i, at mange indvandrere er som ’dræbersnegle’ i en have. - Først er der en og to, men de bliver bare flere og flere, lyder hendes konstatering. Bider sig selv i numsen Ruth Hagge er også træt af, at de store – det kan oversættes som magteliten i København – ’altid skal bestemme over de små’. Resultatet er efter hendes mening entydigt dårligere vilkår for samfundets svage og en udsultning af Udkantsdanmark. - De siger altid, at de kan spare penge ved at lægge kommuner sammen, og hvad ved jeg. Men merudgifterne overstiger jo altid besparelserne, for hulen. De bider sig selv i numsen. Ruth Hagge lever af sin folkepension og de penge, hun og hendes afdøde mand nåede at spare op. Hun glæder sig over, at det har givet hende råd til at rejse en del med sin nye kæreste. - Jeg mangler ikke noget, siger Ruth Hagge, som til gengæld ærgrer sig over, at hun nu i ni måneder har forsøgt at sælge huset, og at ikke en gang et prisnedslag på 90.000 kroner har givet udbytte. Holdningerne flytter med Selv om hun har børn og børnebørn, som alle sammen bor i Sønderjylland, vil hun nemlig gerne flytte. Op til kæresten i Skanderborg eller til Rødekro. Hvem ved, om fire år bor hun måske i en anden landsdel og en større by. Men holdningerne flytter med. Næste gang, der udskrives valg, sætter Ruth Hagge kryds ud for Liste O.

Rocker-veteran var mål for bilbombe

Smerter, sygdom og ny livsstil: Her er deltagerne fra 'Livet er fedt' i dag

Hviderusland fratages VM i ishockey

Brug saltlage i stedet for salt til at salte fortovet

USA's kongresbygning blev lukket ned 'på grund af sikkerhedstrussel'

Overrasker: Indtager Badehotellet

Corona-helte får med Mettes pisk: Straffes for at knokle

Pølsevognen fylder 100 år og oplever lille fremgang

FCK sender forsvarsveteran til Ukraine

Bandernes vildeste værktøj: Bilbombernes blodspor

En manglende tillid til demokratiet

Oprør i DF-højborg: Du er fuld af løgn, Løkke

Seneste historier

Bandernes vildeste værktøj: Bilbombernes blodspor

Her er mulighederne: Sådan kan du arbejde mindre

Opfandt chokolade-baren: Så stenrig er Mars-familien