USA slås om hadets flag

Mere end 150 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig eksploderer konflikten om et af krigens symboler. Det gamle sydstatsflag stemples nu af mange som hadfyldt og racistisk. Trods lejlighedsvise protester har varianter af det rødblå banner med krydset og 13 stjerner vajet ved officielle bygninger og indgår i flere delstaters lokale flag i det dybe Syden. Massakren på ni sagesløse mennesker i en baptist-kirke i Charleston, South Carolina, i sidste uge kan imidlertid gøre ende på banneret i de fleste officielle sammenhænge. Krav fra Obama Den stærkt racistiske 21-årige gerningsmand Dylann Roof poserede på billeder med sydstatsflaget. Det henledte manges opmærksomhed på, at flaget faktisk var hejst hver dag uden South Carolinas officielle delstatsbygning i hovedstaden Columbia. Præsident Obama var blandt de første, der krævede det pillet ned. Han fik siden følgeskab af South Carolinas guvernør Nikki Haley, der opfordrede den lokale lovgivende forsamling til at fjerne banneret. Det kræver to tredjedeles flertal. I en anden sydstat, Virginia, vil guvernøren Terry McAuliffe, havde det forbudt på bilers nummerplader, hvor ejerne hidtil har kunne få sydstats-symbolet anbragt. I mindst tre andre sydstater, Texas, Missisippi og Tennessee er officielle monumenter med symboler og hyldester til udbryder-konføderationen under politisk beskydning. Boykot og salgsboom Samtidig meddeler en række amerikanske supermarkedskæder og store netfirmaer, at de ikke længere vil sælge sydstatsflag. Det gælder blandt andet Walmart, eBay, Amazon og Google Shopping, ligesom flere flagfabrikker oplyser, at de indstiller produktionen. Mindre salgssteder oplever til gengæld en voldsom stigning i efterspørgslen. Freddie Rich driver af en butik, der smykker sig med sydstaternes rebelnavn i Kings Mountain, North Carolina. Han siger til New York Times, at salget af sydstatsflag er 20-doblet på 24 timer. – Det er ikke noget racistisk i det. For os er det et spørgsmål om historie, siger Freddie Rich. Han tilføjer, at et af hans produkter er en streamer til biler med teksten: 'Jeg mener, at Syden havde ret, men slaveri er forkert.' ’Kommunismen på vej’ I flere amerikanske byer demonstreres der for og imod flaget. I Los Angeles brænder sorte borgere sydstats-symbolet, mens en hvid demonstrant i South Carolina erklærer, at ’dette er starten på kommunismen’. – Syden er frihedens og uafhængighedens sidste bastion. Jeg ved, at vi mister den til slut, siger Robert Lampley til New York Times. Sydstatsflaget-fakta ***** Dansker i Charleston: Det skal på museum 42-årige danske Rikke Vibede Fryman bor i Charleston med sin amerikanske mand og parrets tre børn. Hun har fulgt begivenhederne efter kirkemassakren på nærmeste hold. – Debatten går på, om flaget er et symbol på sydstaternes stolte kulturarv eller et racistisk symbol, siger hun. Rikke Vibede Fryman fortæller, at det omstridte banner blev anbragt ved South Carolina Statehouse, det lokale parlament, tilbage i 1961 som en provokation mod borgerrettighedsbevægelsen, der kæmpede mod race-adskillelsen i Syden og ikke, som nogle hævder, for at markere 100 året for Borgerkrigen. – Selv om flaget engang har stået for sydstaternes uafhængighed, er det nu forbundet med racisme, siger den danske kvinde. Hun sammenligner med Tyskland, hvor ingen officielle myndigheder i dag kunne finde på at bruge et hagekors. – Og hvis man er i tvivl: Dylann Roof tog sydstats-flaget til sig. Det var hans brand. Men dette flag hører til bag glas i et museum. Allerede straks efter borgerkrigen mente mange sydstats-generaler, at det skulle pakkes af vejen, lyder det fra Rikke Vibede Fryman i Charleston.

USA slås om hadets flag

Efter kirkemassakren i Charleston: Raseriet mod sydstats-flaget øges dag for dag

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Sexologens tips: Skru ned

Tidligere model og DR-vært: Her er hun i dag

Advarsel: Ignorer ikke svimmelhed