Advarsel - ekstreme billeder: Sådan fik soldater fikset deres smadrede ansigter

Synet var rystende, selv for en hærdet professionel: Båre efter båre, der blev bragt ind med sårede soldater. Nogle manglede en hånd eller et ben, andre havde skudhuller gennem kroppen – og rigtig mange havde skader i ansigtet, der var så voldsomme, at de ulykkelige næppe var genkendelige som mennesker. Hvor langt de fleste sår i tidligere krige skyldtes riffelskud, sabelhug eller bajonetstik, var man i Første Verdenskrig oppe mod indtil videre usete skader. Skyttegravene gav en vis beskyttelse, men soldaterne var uforberedte på, hvor let krigens alvor kunne ramme. 'De lod til at tænke, at de kunne stikke hovedet op over skyttegraven og trække det til sig hurtigt nok til at undgå maskingeværernes kugler', konstaterede en kirurg. Mange blev også ramt af skarpe, glødende og hurtigtflyvende granatsplinter. Det gav gigantiske sår, der var næsten umulige at lappe. Ikke at det betød noget for de fleste læger – de ville gerne redde liv, men havde ikke den store interesse i det kosmetiske. Derfor syede man ofte sårene uden hensyn til, at ansigterne blev trukket sammen i forfærdelige grimasser, og uden tanke på, at en manglende kæbe betød, at staklerne hverken kunne spise eller drikke. De blinde var heldige Harold Gillies var forfærdet over de mange ansigtsskader. Den 37-årige newzealandske kirurg var i 1915 som britisk undersåt blevet sendt til Vestfronten, hvor Første Verdenskrigs mest brutale kampe fandt sted. På det tidspunkt var plastikkirurgi ikke en selvstændig medicinsk disciplin. Det ændrede Gillies på. I 1916 fik han tilladelse til at lave et hospital i Sidcup nær London. Hospitalet åbnede efter et år, og i begyndelsen af 1918 var der over tusind senge. De var altid fyldt. Mellem 1917 og 1925 blev over 5000 patienter behandlet i forløb, der ofte strakte sig over flere år. Nogle havde fået skudt næsen af, andre manglede underkæben eller havde gabende kratere, hvor deres kindben havde været. For at undgå de værste chok var der forbud mod spejle på hospitalet. For nogle var det ikke relevant – de havde også mistet øjnene. Men det kunne være en fordel. 'Kun de blinde kan holde moralen oppe gennem tykt og tyndt', bemærkede Gillies, der måtte søge inspiration til sit arbejde i obskure kilder. Et gammelt indisk skrift, der viste, at man kunne trække hud fra panden og ned over en manglende næse, fik nyt liv. Huden blev holdt i live ved fortsat at være forbundet med panden, og når den fik rodfæste, kunne man skære den fra og forme en næse. Den metode udvidede Gillies til også at omfatte andre ansigtsdele. Døden ramte alligevel Ikke alt var dog succesfuldt. I juni 1916 styrtede den 23-årige pilot Henry Lumley ned og fik voldsomme skader i ansigtet. Gillies skar et stort stykke hud fra Lumleys bryst og dækkede hans ansigt. Der gik betændelse i det store sår på brystet, og Lumley døde. Gillies indså, at den type operationer skulle tages i mange etaper hen over flere år i stedet for at blive hastet igennem. Løsningen på infektions-problemerne fandt han i en gammel russisk idé. Den løsnede hud blev rullet til et rør, så hudens underside ikke var blottet og dermed mindre udsat. Kunstnere og læger samarbejdede Før patienterne kom så vidt, lå et kæmpe forarbejde. Der blev lavet afstøbninger og bygget modeller af den enkelte patient, så operationerne kunne planlægges med stor nøjagtighed. Som noget nyt arbejdede skulptører, læger, tandlæger og teknikere tæt sammen. Gillies var en pioner. Hans arbejde fik en kæmpe betydning for rekonstruktioner af ulykkes-ofres skader og kosmetisk plastikkirurgi. Hans patienter fik inden for visse grænser mulighed for selv at vælge, hvordan deres nye næse, kæbe eller mund skulle se ud – og de erfaringer er kommet både Hollywood-stjerner og almindeligt dødelige til gavn sidenhen. Gemte sig i årtier Til trods for operationerne var der mange patienter, der fortsat dækkede deres ansigter, når de var ude i offentligheden. På hospitalet uddannede man derfor de hårdest ramte til job, der kunne foregå alene eller i mørke – biograf-operatør, urmager eller legetøjsmager. Nogle valgte at blive på hospitalet. To af dem blev ansat som vagtmænd, og der var de endnu i 1950'erne, fortalte en sygeplejerske ifølge National Army Museums hjemmeside. 'De havde fået udført plastikkirurgi, men den pris, de havde betalt for at tjene deres land, var utrolig. De var så vansirede, at nattearbejde var deres eneste mulighed.' --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Tyskland var også med Selv om Harold Gillies har fået æren af at være den moderne plastikkirurgis fader, var der også forsøg på at reparere ansigtsskader med ret avancerede metoder på den anden side af fronten. Avisen Hejmdal besøgte et lazaret for kæbesårede tyskere i Düsseldorf i 1915 – og stødte blandt andet på den unge sønderjyde A. Rasmussen, der var sendt i krig for Tyskland. 'Vor Landsmand er blandt dem, der er sluppet naadigt; et Projektil er gaaet gennem Hagen og har skudt et Stykke af Hagebenet bort; men der var Haab om, at han ikke vilde faa varigt Men deraf, idet det var Lægernes Agt at tage et Stykke af hans Skinneben ud og fælde det ind i Stedet for det bortskudte Parti', hed det i artiklen, der er gengivet på denstorekrig1914-1918.dk Artiklen fortsætter: 'En enkelt af de Saarede har faaet revet et Stykke af Kinden og hele Munden og Hagen bort af en Granat. Hans Ansigt mindede om alt andet end et Menneskes ... Der blev taget 14 Ctm. af et af hans Ribben; dette blev lagt i en Form for at tildannes efter Hagens Facon; Derefter tog man nogle Stykker Kød af ... Benene, og over en Gibsmodel formedes nu en hel nydelig Hage. Det var med selvfølgelig Stolthed, at Lægerne viste os det smukke Resultat.' Kilder: helion.co.uk, denstorekrig1914-1918.dk, bbc.co.uk, awesomestories.com, nam.ac.uk, Social History of Medicine, Hugh Cecil m.fl: Facing Armageddon

Advarsel - ekstreme billeder: Sådan fik soldater fikset deres smadrede ansigter

Tusindvis af soldater blev vansiret i Første Verdenskrig - en kirurg gjorde alt for at hjælpe dem, og han lagde dermed grunden til den moderne plastikkirurgi

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Boogaloo Bois: - Vi er klar til at forsvare os selv

Teenagepiges kæreste dræbt: - Jeg vil virkelig gerne huske det

Roskilde får dødsstød af professor