Astronauterne blev kvalt, rusket eller flået ihjel: Ulykken, der ikke måtte ske

En sær regn faldt over staterne Californien, Texas og Arizona i de tidlige formiddagstimer 1. februar 2003. Metal- og kunststof-dele dalede ned fra himlen. Nogle ganske små, andre med en vægt på flere hundrede kilo. Med det blotte øje kunne chokerede amerikanere følge en af rumfartens største katastrofer udspille sig højt over deres hoveder. Efter flere minutters intens radio-kommunikation mellem rumfarts-organisationen NASA i Mission Control i Houston, Texas, og kommandøren på rumfærgen Columbia, Rick Husband, var det blevet klart, at alt om bord ikke var, som det skulle være. De syv astronauter havde afsluttet en 16 dage lang videnskabelig mission og skulle nu rutinemæssigt flyve tilbage til Jorden. Men Rick Husband kunne fortælle, at de hydrauliske systemer svigtede, at temperaturen steg, og at flere sensorer var holdt op med at virke. Klokken 9.52 lokal tid blev forbindelsen afbrudt midt i en sætning, og selv om det ikke var ualmindeligt med afbrydelser i transmissionerne, var der bange anelser i Houston. Med rette, viste det sig. Rumfærgen dukkede ikke op på landingsbanen på Kennedy Space Center i Florida. I stedet fik flyvelederen et opkald om, at en tv-station viste billeder af rumfærgen, der faldt fra hinanden på himlen. Katastrofen var en realitet. Rumfærger-fakta 4. februar holdt USA's daværende præsident, George W. Bush, en tale til befolkningen: - Vores nation deler jeres sorg og jeres stolthed, sagde han rettet til de pårørende. - I dag mindes vi ikke blot et øjebliks tragedie, men syv liv fyldt med formål og store resultater. Et velkendt problem Et møjsommeligt puslearbejde fulgte, inden årsagen til Columbia-ulykken blev klarlagt. Det var den anden store katastrofe i det amerikanske rumfærge-program, efter at Challenger i 1986 eksploderede efter bare 73 sekunder i luften, ligeledes med syv besætningsmedlemmer om bord. Det kom ikke som et udelt chok for rumfarts-organisationen, at kimen til Columbias endeligt blev lagt allerede 82 sekunder efter opsendelsen fra Kennedy Space Center 16. januar 2003. Et stykke isolerings-skum på størrelse med en rullekuffert havde revet sig løs og havde ødelagt varmeskjoldet på venstre vinge. Skum-problemet var velkendt, men i reglen harmløst. Denne gang blev det dog fatalt. Trods kraftig kritik i en efterfølgende rapport blev ingen stillet til retsligt regnskab for tragedien. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- En brutal død De syv astronauter om bord på Columbia fik en brutal død. En rapport, som NASA udsendte efter katastrofen, kunne ikke fastslå dødsårsagen med sikkerhed, men enten blev de kvalt af det manglende kabinetryk, eller også blev de rusket og flået ihjel, da rumfærgen faldt fra hinanden. Døden indtrådte ikke øjeblikkeligt. Mens alarmer hylede, rumfærgen blev kastet rundt, og lyset forsvandt, kæmpede mindst ét af besætningsmedlemmerne for at genvinde kontrol over fartøjet. Det desperate forsøg varede et halvt minut, inden bevidstløshed eller døden afbrød det. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Begyndelsen på enden Columbias endeligt blev også begyndelsen på enden for de amerikanske rumfærger. Efter katastrofen standsede man alle opsendelser i to år, og i den mellemliggende periode lagde præsident George W. Bush nye planer for USA's rumprogram. Der var ikke længere plads til rumfærgerne. Da flyvningerne begyndte igen, blev rumfærgerne hovedsageligt brugt til flyvninger til rumstationen ISS. 8. juli 2011 lettede rumfærgen Atlantis fra Kennedy Space Center, mens op mod en million nysgerrige havde samlet sig på strande og andre åbne arealer i området for at følge opsendelsen. Atlantis landede på jorden igen 21. juli 2011. Derefter var rumfærgerne historie - 30 år efter at Columbia som den første rumfærge blev sendt af sted i 1981. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Jagtede vragdele på gigantisk areal Lige så snart katastrofen var en realitet, satte NASA gang i jagten på vragdele fra den forulykkede rumfærge. Et gigantisk areal på mere end 70.000 kvadratkilometer – mere end halvanden gang Danmarks areal – blev afsøgt. Da eftersøgningen blev indstillet, havde man fundet 84.000 dele, der tilsammen tegnede sig for omkring 40 procent af rumfærgen, ligesom man fandt kropsdele fra samtlige syv ombordværende. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Havde taget liv før De syv astronauter, der blev dræbt ved Columbias eksplosion, er ikke rumfærgens eneste ofre. Inden for halvanden måned i 1981 blev tre mennesker dræbt ved to forskellige arbejdsulykker på landjorden. 19. marts var fem teknikere til stede i et af rumfærgens motorrum, da man ved en fejl fik pumpet nitrogen - også kendt som kvælstof - ind i rummet. Det fortrængte ilten, og en af teknikerne døde omgående, en anden døde efter to uger i koma, mens tre blev reddet ud. Det næste dødsfald kom 5. maj, hvor en 22-årig ansat styrtede over 30 meter ned under forberedelserne til en af Columbias rejser. Jagten på vragdele efter Columbia-styrtet kostede desuden to besætningsmedlemmer i en helikopter livet, da deres maskine forulykkede. Kilder: space.com, cbsnews.com, funeralwise.com, nasa.gov, discovermagazine.com, history.com, cnn.com, wired.com, smithsonianmag.com, rummet.dk

Astronauterne blev kvalt, rusket eller flået ihjel: Ulykken, der ikke måtte ske

Et lille stykke isolerings-skum slog hul på vingen på USA's første rumfærge, Columbia. Katastrofen lurede i 16 dage, inden den eksploderede 1. februar 2003

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Seneste historier

Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op

Dødstrusler og trekantsdrama: De største skandaler i USA's 'Gift ved første blik'

Boogaloo Bois: - Vi er klar til at forsvare os selv