Nazisternes bloddommer sendte hundredvis i døden

Retspræsident Roland Freisler i midten under et retsmøde i Volksgerichthof - Folkedomstolen ved Potsdamer Platz. Foto: Ullstein Bild

Havnede en tiltalt i kløerne på Roland Freisler, var han så godt som færdig – Hitlers fanatiske dommer udspyede dødsdomme i en sky af hån og sarkasme

Antiluftskytsets buldren blandede sig med sirenernes hylen, brølene fra de hundredvis af flyvemaskiner og de hule drøn fra bomberne, der slog ned i den krigshærgede by.

Berlinerne hastede gennem februarkulden i det sidste krigsår for at finde ly i kældre og andre skjul, der forhåbentlig kunne få dem sikre gennem endnu et bombardement.

En høj, tynd og halvskaldet mand med skarpskårne træk reagerede også på sirenerne. Selv om det var lørdag, var den 51-årige Roland Freisler i fuld gang med en retssag i Volksgerichthof – Folkedomstolen på Bellevuestrasse ved Potsdamer Platz. Han hævede retten og beordrede de tiltalte ført i beskyttelsesrum.

Freisler gennemgår fotomateriale fra attentatforsøget mod Hitler i 1944. Foto: Ullstein Bild
Freisler gennemgår fotomateriale fra attentatforsøget mod Hitler i 1944. Foto: Ullstein Bild

Gigantisk angreb
Målet for det gigantiske angreb, der involverede mere end 1500 fly, var Berlins magtcentrum. Da de amerikanske bombemaskiner havde smidt deres last, lå i hundredvis af bygninger i ruiner. Blandt dem var Gestapos hovedkvarter på Prinz Albrechtstrasse, det magtfulde Luftfartsministerium – og Folkedomstolen, der havde taget en fuldtræffer. Mindst 10.000 mennesker var døde.

Roland Freisler var blevet tilbage i retssalen for at samle nogle papirer, inden han selv søgte mod beskyttelsesrummet. Han nåede aldrig frem. Da hans lig blev fundet, klamrede han sig til en dødsdom, han allerede havde skrevet, men ikke afsagt, over en af dagens tiltalte.

Roland Freisler blev dræbt under et gigantisk bombeangreb mod Berlin. Angrebet kostede mindst 10.000 livet. foto: AP
Roland Freisler blev dræbt under et gigantisk bombeangreb mod Berlin. Angrebet kostede mindst 10.000 livet. foto: AP

Hadet og frygtet
Ikke mange tårer blev fældet over retspræsidenten Freisler.

'Det er Guds dom', bemærkede en hospitalsarbejder, da Freislers lig blev bragt til hospitalet.

Juristen udviste en selv for det nazistiske retssystem enorm brutalitet. Folkedomstolen tog sig af forrædderisager – det kunne dække over alt fra ytringer om, at tyskerne ville tabe krigen over propaganda mod nazismen og til kupplaner – og den var effektiv.

I reglen var dommene givet på forhånd. 90 procent af sagerne endte med dødsdom eller livstid, og under Freisler tog brutaliteten til. I 1941 blev der afsagt 102 dødsdomme, men under Freislers regime, blev der alene i 1944 afsagt 2097 dødsdomme. Dommene kunne ikke ankes og blev eksekveret hurtigt – og Freisler tog sig personligt og med stor fornøjelse af mange af sagerne.

'Jeg dømmer, som Føreren ville dømme', sagde han.

Ydmygede fangerne
Roland Freisler havde en skarp hjerne og et hårdt hjerte. Som jurist og nazist var han selvskreven til en karriere i det tyske embedsværk. Som afdelingschef i det  preussiske justitsministerium indførte han for første gang i moderne tysk historie dødsstraf til mindreårige i 1939. Han godkendte også massedrab på psykisk syge, og i 1942 deltog han i Wannsee-konferencen, hvor jødeudryddelsen endeligt blev aftalt.

Retspræsident Freisler sammen med den tyske rigsjustitsminister Otto Georg Thierack. Foto: Bundesarchiv
Retspræsident Freisler sammen med den tyske rigsjustitsminister Otto Georg Thierack. Foto: Bundesarchiv

Toppen af karrieren
Hans karriere blev kronet samme år, da han blev retspræsident, efter at hans forgænger Thierack blev rigsjustitsminister. Freisler blev også nævnt som en kandidat, men Hitler affejede ham kort med et 'Den gamle bolsjevik? Nej!'.

Rygterne sagde nemlig, at Freisler havde flirtet med kommunismen, mens han var krigsfange under 1. Verdenskrig i Rusland, hvilket han naturligvis benægtede hårdnakket. Han slap dog aldrig for Hitlers og andre topnazisters mistro – hvilket blot skærpede hans fanatisme i retten.

Stalins statsanklager Andrej Vyshinsky (tv.) var et forbillede for den tyske retspræsident Roland Freisler. Her ses Vyshinsky sammen med den sovjetiske general Zhukov. Foto: Roger viollet
Stalins statsanklager Andrej Vyshinsky (tv.) var et forbillede for den tyske retspræsident Roland Freisler. Her ses Vyshinsky sammen med den sovjetiske general Zhukov. Foto: Roger viollet

Kommunistisk bånd
Der var da også et klart kommunistisk bånd til Roland Freisler. Hans store forbillede var sovjetdiktatoren Stalins statsanklager Andrej Vyshinsky. Han havde bestormet de anklagede med hån og forbandelser under 1930'ernes skueprocesser i Moskva, og den stil adopterede Roland Freisler. Den kom ikke mindst til udfoldelse efter det mislykkede attentat og kupforsøg mod Hitler 20. juli 1944.

Ordren var klar fra Hitler: 'Jeg ønsker, at de skal blive hængt op som slagtekvæg', sagde Føreren ifølge historikeren Joachim Fest. Freisler var glad for at adlyde.

Forrædere og kujoner
Roland Freisler var helt på tæerne, da sagen mod de første otte sammensvorne startede. Iført rød kappe og siddende under en byste af Hitler, gik han løs på de tiltalte. Øjnene slog kolde lyn, mens han hånede de tiltalte med udtryk som 'karaktersvin', 'forræddere' og 'kujoner'. De havde ikke en jordisk chance for at forsvare sig mod dommeren, der mest af alt opførte sig som en anklager.

Nikolaus Graf von Üxküll- Gyllenband var med i det mislykkede attentatforsøg mod Hitler 20. juli 1944. Her bliver bliver han afhørt af Freisler (med ryggen til). Freisler
Nikolaus Graf von Üxküll- Gyllenband var med i det mislykkede attentatforsøg mod Hitler 20. juli 1944. Her bliver bliver han afhørt af Freisler (med ryggen til). Freisler

Retssager blev filmet
Retssagen mod de højtstående officerer blev filmet. Freisler udspyede undervejs sit had og foragt med så stor styrke, at kamerafolk i salen måtte bede ham dæmpe sig. Lydniveauet var så højt, at optagelserne ellers ikke ville kunne bruges i ugerevyerne.

Det blev de nu alligevel kun i begrænset grad. Justitsminister Thierack, der ellers var 100 procent loyal over for regimet, skrev, at rettens værdighed led under hans sprogbrug, og lederen af Sikkerhedspolitiet, Ernst Kaltenbrunner, rapporterede til Hitler, at man i befolkningen rynkede på næsen over dommerens optræden.

Tiltalte viste foragt
Enkelte tiltalte havde også overskud til at vise deres foragt. Da general Fellgiebel blev dødsdømt, var hans kommentar:

'De må hellere skynde Dem lidt med hængningen, hr. Retspræsident, ellers kommer De op at hænge, før vi gør.'

Adolf Hitler skulle ifølge nogle kilder personligt have forhindret, at retspræsident Freisler fik en statsbegravelse. Foto: AP
Adolf Hitler skulle ifølge nogle kilder personligt have forhindret, at retspræsident Freisler fik en statsbegravelse. Foto: AP

Det blev nu ikke galgen, der dræbte Freisler, men en amerikansk bombe. Trods sin position, fik han ikke en statsbegravelse – nogle kilder hævder, at det var Hitler selv, der nægtede ham det – men han blev stedt til hvile i sin kones familiegrav i Berlin. Graven findes stadig, men uden hans navn.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Bror blev drevet til selvmord

Roland Freisler var ikke den eneste jurist i familien. Hans lillebror Oswald blev advokat – og var lige som sin bror nazist.

Men han mente ikke, at nazismen skulle sættes højere end juraen. Derfor forsvarede han folk, der var anklaget for at modarbejde nazismen – og han bar endog sit partiemblem i retten.

Det gjorde nazitoppen rasende, og i april 1937 blev Oswald sparket ud af partiet. Han begik selvmord i 1939. 

Kilder:

Ian Kershaw: Hitler – en biografi

P.R. Bartropp m.fl.: The Holocaust – an Encyclopedia and Document Collection
Karl Christian Lammers: Hitlers modstandere
H.W. Koch: In the name of the Volk

warfarehistorynetwork.com, ww2gravestone.com, spiegel.de

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste historier
Hent flere