Timothy hadede regeringen: Det kostede 168 mennesker livet

Brandmanden Chris Fields kigger ømt ned på den etårige pige i hans arme. Lille Baylee Almon er dækket af sår og sod, og fødderne med de hvide sokker hænger slapt ned. Hun er død. Billedet af de to gik verden rundt i 1995 som et symbol på terrorismens meningsløse grusomhed. Men en person var uberørt - manden, der havde myrdet den lille pige og 167 andre. 'Jeg forstår, hvad de føler i Oklahoma City. Men jeg har ingen sympati for dem', sagde terroristen Timothy McVeigh år senere fra sin celle, hvor han ventede på henrettelse. Ondskabens imperium Ondskabens Imperium var i McVeighs øjne den amerikanske regering. Han var ikke morder, men en frihedskæmper, der ville skabe opmærksomhed om regeringens undertrykkelse af almindelige amerikanere. Det skulle ske ved hjælp af massemord. 19. april 1995 om morgenen parkerede den 26-årige ekssoldat en stor, lejet varebil uden for Alfred P. Murrah Federal Building, der husede flere forskellige regeringskontorer i delstatshovedstaden Oklahoma City. Bombe på tre ton Bilen indeholdt en hjemmelavet bombe på over tre tons. Klokken 9.02 flåede eksplosionen bygningen fra hinanden. Timothy McVeigh fik sin opmærksomhed. Men den kostede 168 døde og over 600 sårede. McVeigh ville i krig mod forbundsregeringens påståede tyranni. Han ville sende et signal, og datoen for bomben var ikke tilfældigt valgt. Præcis to år tidligere havde FBI med panserkøretøjer angrebet en kristen, våbensamlende sekt i Waco, Texas, efter flere måneders forgæves forhandlinger om overgivelse. 75 medlemmer af sekten blev dræbt under stormløbet og den efterfølgende brand. Rasende over FBI-angreb Tragedien i Waco gjorde Timothy McVeigh rasende. Han havde været soldat under Golfkrigen i 1991, men efter et forgæves forsøg på at blive elitesoldat trak han sig tilbage til det civile liv. Han nærede en stærk skepsis mod regeringen. Da Bill Clinton blev præsident i 1992, blev mistroen til had. Det blev forstærket flere gange. Blandt andet da FBI under en belejring dræbte konen og sønnen til en mand, der havde meldt sig ud af samfundet og nægtede at møde i retten for ulovlig våbenbesiddelse, og da myndighederne siden forbød visse former for angrebsvåben. Flere om udåden Noget måtte gøres, blev McVeigh enig med flere kammerater om. En af dem var Terry Nichols, der senere fik livstid for sin rolle. McVeigh og Nichols overvejede at snigmyrde politikere, men besluttede sig for et bombeangreb. Gennem flere måneder købte de kunstgødning, der kan bruges til bombefremstilling. Det blev suppleret med købt og stjålet sprængstof. McVeigh var alene om at anbringe bomben, og det var ham, der aktiverede de lunter, der førte til sprængningen. Henrettet med dødssprøjte Endnu før de sidste overlevende blev bjærget fra ruinerne, var efterforskningen i gang. Timothy McVeigh blev hurtigt anholdt og sigtet. Efter en medieombrust retssag blev han dødsdømt i 1997. I 2000 opgav Timothy McVeigh at appellere. Året efter blev han henrettet med en dødssprøjte. --------- SPLIT ELEMENT --------- Fanget ved et tilfælde Da bomben sprang, var Timothy McVeigh på vej mod sin flugtbil, som han og Terry Nichols havde anbragt nogle gader borte. Den 18 år gamle Mercury Marquis havde han købt få dage før, da hans oprindeligt tiltænkte flugtbil brød sammen. Han havde endnu ikke fået sat nummerplader på den nye bil, og det førte til, at en færdselsbetjent standsede bilen en times kørsel uden for Oklahoma City. Da McVeigh standsede bilen, bemærkede betjenten, at han havde en pistol, og McVeigh blev arresteret. I starten blev han ikke koblet til bomben, men i hans bil fandt man flere ting, der pegede på ham som en mulig gerningsmand – og på Nichols som medskyldig. --------- SPLIT ELEMENT --------- Bygningen blev nøje udvalgt Alfred P. Murrah Federal Building var nøje udvalgt som bombemål af Timothy McVeigh og Terry Nichols. De boede i staten Arizona, men besluttede sig for, at Oklahoma City-bygningen var den mest velegnede. Den havde kontorer fra flere føderale politienheder, og den havde glasfacade, så skaden ville blive størst muligt ved eksplosionen. Desuden lå den nogenlunde frit, så det ville være let for medier at få gode billeder og stærk tv-dækning. Terroristerne ønskede, at angrebet skulle have så meget synlighed som muligt. Børnehave smadret Timothy McVeigh hævdede siden, at han ikke ønskede ofre, der ikke var tilknyttet regeringen, og at han derfor havde opgivet at bombe en anden bygning, der havde en blomsterhandel i stueetagen. Han påstod, at han ikke vidste, at der var en børnehave i Murrah-bygningen, selv om den var fuldt synlig fra gaden. Kun seks af de 25 børn i børnehaven overlevede angrebet. --------- SPLIT ELEMENT --------- Menneskeben skabte konspirationsteori Da tabstallene efter Oklahoma City-bomben skulle gøres op, endte det på 168. Men man havde et bizart problem. I ruinerne fandt man et menneskeben, der ikke blev matchet til de øvrige ofre. Det blev starten på en teori, der gik ud på, at benet tilhørte den virkelige terrorist, og at Timothy McVeigh blot var et led i en større sammensværgelse. Teorien blev forstærket af, at McVeigh af flere vidner blev set sammen med en anden mand, der da også i de første dage blev efterlyst af politiet. Ligrester i fællesgrav Meget tyder på, at den anden mand ikke findes – men har været tilfældige personer, der har været til stede på for eksempel tankstationer samtidig med McVeigh. Det mystiske bens ejermand er endnu ikke fundet, til trods for at der findes en dna-prøve fra benet. De store ødelæggelser ved bombeangrebet betød dog, at adskillige kropsdele blev begravet i en fællesgrav uden at blive matchet med omkomne, og benet kan stamme fra et af ofrene. Gjorde det selv Timothy McVeighs forsvarere brugte – til trods for McVeighs protester – benet som indikation på, at deres klient var uskyldig. Timothy McVeigh afviste selv, at andre havde været involveret: 'Sandheden er, at jeg selv sprængte bygningen i luften. Er det ikke skræmmende, at en enkelt mand kan skabe sådan et helvede', lød det fra morderen. Kilder: usatoday.com, oxygen.com, cnn.com, eb.dk, today.com, abcnews.go.com, theguardian.com, history.com, cnn.com, nytimes.com