81 års unik forskning: Sådan bliver du lykkelig

Psykologien har gennem tiden mest koncentreret sig om de syge: de psykotiske, de deprimerede, de angste. Med dem som udgangspunkt forsøger eksperterne at finde ud af, hvordan man hjælper folk til at få et bedre liv. Men hvad, hvis man vender den tanke på hovedet? I 1937 slog idéen ned i Arlie Bock, en læge fra Harvard University i USA. Foran sig havde han en hel verden af noget vellykket: Unge studerende i deres begyndelse af livet og med det til fælles, at de var kommet ind på et af de mest prestigefyldte universiteter i landet. Hvad hvis man fulgte dem - disse mennesker med bedst chance for at lykkes i livet - og forsøgte at lære noget af deres erfaringer? Som tænkt, så gjort. Arlie Bock plukkede 268 studerende ud - alle mænd - og begyndte at følge deres liv. Det specielle ved studiet er, at han aldrig stoppede. Arlie Bock er nu død, men nye forskere er kommet til, og studiet lever endnu. Det kaldes Harvard-studiet og er enestående på den måde, at der nok ikke findes mange andre psykologiske projekter, der har varet så længe. Deltagerne - dem, der fortsat er iblandt os - er mellem 80 og 90 år i dag. Derfor fokuserer forskerne naturligt nok nu på livets efterår, og studiet fortsætter med at give indsigt i, hvad der skal til, for at man har et godt liv. - Det kan jo koges ned til, at nærhed - og ganske enkelt kærlighed - er meget, meget vigtige faktorer i livet, siger en norsk forsker, der har bidraget til det seneste resultat fra Harvard-studiet. Siden 1937 er Harvard-mændene blevet testet, målt, vejet og studeret på alle tænkelige måder. På et tidspunkt målte forskerne for eksempel pungens hængelængde. Desuden er mændene blevet grundigt interviewet med nogle års mellemrum. Svarene er systematiseret og kodet således, at det er muligt at koble dem sammen og se en sammenhæng. Notaterne om hver person er hovedsagelig taget af Bocks 'arvtager' på projektet, George Vaillant, som har ledet studiet gennem knap fem årtier. Det er næsten litteratur skrevet i du-form, som var det breve til deltagerne selv. I en artikel fra The Atlantic om studiet fra 2009 kan man læse uddrag som dette om 'deltager 47': 'Du faldt bogstavelig talt i fuldskab og døde. Ikke helt hvad studiet havde forestillet sig.' Eller dette om 'deltager 141': 'Hvad skete der med dig? Du voksede op i et eventyr, i et hus i storbyen med 11 værelser og tre badeværelser. Din far var læge og tjente kassen. Da du studerede, beskrev du ham som betænksom, sjov og tålmodig (…). På Harvard blev du ved med at skinne igennem. Måske mere end nogen anden dreng på studiet eksemplificerer denne deltager kvaliteterne på en super personlighed: stabilitet, intelligens, god dømmekraft, sundhed og høje idealer', noterede personalet om dig. Og optegnelserne fortsætter: 'Du giftede dig og begyndte at arbejde i udlandet. Du begyndte at ryge og drikke (…). Omkring dine midt 30'ere var du mere eller mindre forsvundet fra radaren. Du stoppede med at sende spørgeskemaerne tilbage (…), og det næste, vi hører, er, at du er død af pludselig sygdom.' Legender og præsidenter Det at være en ung, hvid mand på Harvard var alligevel et relativt godt udgangspunkt for livet. Deltagerne i studiet er anonyme, men nogle har afsløret sig selv i tidens løb, og blandt deltagerne finder vi flere fra samfundets top. Fire deltagere har for eksempel stillet op til det amerikanske senat, ligesom den legendariske avisredaktør bag Watergate-sagen, Benjamin Bradlee fra Washington Post, også var deltager. Men særligt ét navn i arkiverne er nemt at genkende: John Fitzgerald Kennedy. Kennedys resultater og svar er dog ikke længere en del af forskningsmaterialet. Efter præsidenten blev skudt og dræbt i Dallas, tog forskerne hans svar ud og forseglede dem. Hans tanker om livet, som Vaillant skrev dem ned, får ingen at se før år 2040. I starten af juli sidste år kom en ny forskningsartikel baseret på Harvard-materialet. En af forfatterne er Pål-Ørjan Johansen, psykolog og forsker ved psykologklinikken EmmaSofia i Oslo. Johansen er måske mest kendt i Norge for at ville teste psykedeliske svampe og MDMA i behandlingen af patienter, men hans interesse for Harvard-studiet går langt tilbage. - Jeg blev tidligt interesseret i følelses-læring, da jeg var i USA på et stipendium. Dem, jeg arbejdede med, havde stort fokus på, hvordan man lærer sig nogle redskaber til at få det bedre - som at kunne sige nej, sætte grænser, og regulere følelser gennem for eksempel at høre musik i stedet for at skære i sig selv, fortæller han. - En af mine hovedinteresser har været, hvad der kendetegner sådan en læring, og hvad der frembringer det i behandlingen, siger han. Forsvarsmekanismer Og netop den type følelses-regulering har været en vigtig del af Harvard-studiet. Som Vaillant skriver i sin bog 'Adaption to Life': Livet kommer til at kaste meget uventet, trist og dårligt imod os. Vi mister arbejdet, bliver skilt, bliver syge, får syge børn, får ikke børn og så videre. Det vigtige er derfor ikke, hvordan vi har det, men hvordan vi tager det. Når du kommer hjem efter en stressende dag på arbejdet, sætter du dig så ved klaveret eller løber en tur? Eller går du på druk og skændes med kæresten? Begge dele er forsvarsmekanismer - måder at regulere egne følelser på. Den ene er bare lidt sundere end den anden. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Tiden læger alle sår Forskerne deler forsvarsmekanismerne op i fire typer: psykotiske, umodne, neurotiske og modne. I den nyeste artikel har Johansen og kollegerne i USA set på Harvard-mændenes brug af disse metoder i alderdommen. Bliver vi 'satte' i vores reaktioner, eller kan vi lære nye måder at møde udfordringer på igennem livet? Udvikling hele livet Resultaterne viser, at der langtfra kun er forfald at se frem til i alderdommen. - Man har klart fundet ud af, at forsvarsmekanismer udvikler sig over tid. Vi bliver lunere, får længere lunte og bliver mere omgængelige med årene, fortæller Johansen. Studiet har også set på, hvad barndommen betyder for gamle mænd. Er der forskel på, hvordan de, der havde haft en hård barndom tacklede problemer sammenlignet med dem, der havde haft en god og tryg opvækst? Svaret er nej. Tiden kan rette op på det meste. - Som 75-årig er dem med en mindre god barndom umulige at skille fra dem, der havde en god barndom. Det er altså rigtig vigtigt at huske, at udvikling sker hele livet, alderdom er ikke kun noget negativt. - Det er lidt som en god vin; vi bliver bare bedre med årene, siger George Vaillant. Lidt penge og lidt alkohol Men er et lykkeligt ægteskab nødvendigvis vigtigt for alle? Harvard-studiet har nogle klare begrænsninger, og hvor universelt et rigt, hvidt og amerikansk liv er, er et stort spørgsmål. Alligevel kan Harvard-studiets fund være værd at bemærke. For eksempel at: - Penge har ganske lidt at sige for lykkefølelsen, så længe du får dækket det grundlæggende behov for tryghed. - Alkohol kommer før alkoholproblemer. Det lyder måske åbenlyst, men mange siger, at de begyndte at drikke, fordi de var nedtrykte. Blandt Harvard-mændene er det dog langt oftere, at de begyndte at drikke, og så begyndte at fortælle om nedstemthed og depression - IQ og social klasse har overraskende lidt at sige for en lykkelig og sund alderdom De vigtige venskaber Noget af det vigtigste er alligevel det mest grundlæggende, viser studiet: forholdet til menneskerne omkring os. De deltagere, der kunne fortælle om nære relationer i deres liv, havde klart bedst chance for at være lykkelige og friske senere i livet. - Det behøver ikke være forældrene, det kan være en mentor, en kollega, en ven, søskende. Noget af det vigtigste, vi kan lære os selv, er at tage kontakt og holde kontakt med de mennesker, der er vigtige i vores liv, siger Johansen. Eller som den 74 år gamle George Vaillant sagde i et interview fra 2008 efter årtier som nærlæser af andres liv: - Det eneste, der virkelig betyder noget i dit liv, er forholdet til andre mennesker.

Sådan får du dine CashPoints fra Norwegian udbetalt

'FC Midtjylland gjorde det godt'

Point afværger kæmpeskam for FC Midtjylland

Uheld på flere motorveje

Brødrekrig i Hells Angels: Flere teorier om dødsfald

Slukker dine feriedrømme

Nøgen i en god sags tjeneste

Klopp overrasker: - En af de største CL-aftener

Haas-bossen indrømmer: Talt med rig russer længe

Bliv hjemme og bliv smittet

Brande rammer australsk ferieø og sender turister på flugt

81 års unik forskning: Sådan bliver du lykkelig

I over otte årtier har forskere forsøgt at finde ud af, hvad vi mennesker behøver i livet for at blive lykkelige. Opskriften får du her

12 sikre spilhits til under juletræet

Disse otte tricks gør dit iPhone-liv MEGET lettere

Mæglerne: Sådan vinder du budkrigen