Her er gift-fælderne i dit hjem

Det er umuligt for dig at undgå at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer og anden skadelig kemi i din hverdag, for de findes i mange produkter. Men det er en god ide, at du overvejer og tager stilling til dit forbrug, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. - Du kan ikke undgå alt, men du kan vælge områder, hvor du vil sætte ind, så du undgår at udsætte dig selv for unødvendige hormonforstyrrende stoffer og anden skadelig kemi, siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi. Hun forklarer, at der er en række områder, hvor det er meget let at gøre noget. Du kan for eksempel vælge svanemærkede plejeprodukter uden parfume og du kan reducere dit indtag af flourstoffer ved at spise din købepizza fra en tallerken i stedet for fra pizzakassen. Den er nemlig tilsat flourstoffer for at gøre den fedtafvisende og undersøgelser har rejst mistanke om, at disse stoffer kan være hormonforstyrrende og øge risikoen for kræft og abort. - Du kan også mindske dit indtag af flourstoffer ved at købe bagepapir, der er svanemærket, forklarer Christel Søgaard Kirkeby. Coop stoppede fornylig med at forhandle mikroovns-popcorn – poserne indeholder også flourstoffer. Så hvis du er sulten efter popcorn, råder Christel Søgaard Kirkeby til, at du laver dem på den gammeldags måde i en gryde. Du kan også købe mad, øl og sodavand på glas i stedet for på dåser. De indeholder nemlig stoffet Bisphenol A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og skadeligt for menneskers frugtbarhed. Når du opbevarer mad har Christel Søgaard Kirkeby et andet meget enkelt råd, som kan sænke dit indtag af uønsket kemi. - Brug emballage som er beregnet til at opbevare mad. Frys for eksempel ikke mad ned i affaldsposer, brug i stedet en frysepose. Du skal heller ikke opbevare mad og eller varme mad op i en tom isbeholder, fortæller Christel Søgaard Kirkeby. Forbrugerrådet Tænk Kemi har sammen med Ekstra Bladet gennemgået nogle af de mest almindelige hormonforstyrrende stoffer samt skadelige partikler og kemi, der findes i dit hjem. Det er blevet til den grafik, som du kan se over denne artikel. Her får du også gode råd til, hvordan du sikrer dig bedst muligt imod stoffernes kedelige konsekvenser. *** Så farlig er hverdagskemi De findes i dine møbler, dit tøj, din mad. Hvert eneste rum i dit hjem oser af hormonforstyrrende stoffer og kemikalier, som eksperter mistænker for at have en række alvorlige skadevirkninger på mennesker. Får du stofferne i større mængder, kan de for eksempel øge din risiko for at få testikelkræft og hjerte-kar-sygdomme, mindske din evne til at få børn – eller potentielt skade hjernen hos dit ufødte barn. - Det mest bekymrende er, at der er rigtigt mange ting i forbindelse med vores udvikling fra foster til barn, som kan blive påvirkede af hormonforstyrrende stoffer, siger Anna-Maria Andersson, der er leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Hun forklarer, at hormoner fra skjoldbruskkirtlen kan blive påvirket af nogle typer hormonforstyrrende stofferne. Det er uheldigt, fordi disse hormoner blandt andet spilder en afgørende rolle i udviklingen af hjernen hos et foster. - Så kan det være barnets intelligens, det går ud over, forklarer Anna-Maria Andersson. Ifølge Anna-Maria Andersson kan ftalater, som blandt andet bruges til at blødgøre plastik med, føre til misdannede testikler hos rotter. Den opdagelse giver en begrundet mistanke om, at stofferne kan øge mænds risiko for at få testikelkræft. - Rotter får ikke testikelkræft, men de forandringer, som fører til testikelkræft hos mænd, ser man hos rotter efter eksponering til ftalater under fosterudviklingen, uddyber Anna-Maria Andersson. Hun forklarer desuden, at man også har registreret ændringer i rotters brystvæv, hvilket har skabt mistanke om, at hormonforstyrrende stoffer kan øge kvinders risiko for at få brystkræft. Danskernes forplantningsevne er i årevis blevet dårligere. I dag bliver næsten hvert tiende barn undfanget med hjælp fra læger. En af årsagerne til vores svækkede fertilitet er de hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag. - Vi kan for eksempel se klare forbindelser mellem de mænd, som har meget hormonforstyrrende stof i kroppen, og dårligere sædkvalitet, forklarer Anders Juul, der er professor og overlæge på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion og leder af det nye forskningscenter EDMaRC. Han påpeger, at pubertetsudviklingen også kan blive påvirket af stofferne. - Vi ved, at pubertetens udvikling spiller en stor rolle i forhold til risikoen for brystkræft og hjerte-kar-sygdomme. Så en forskubbet pubertet kan ikke bare give psykosociale problemer for det enkelte barn her og nu, det kan også give sundhedsmæssige problemer på sigt, siger Anders Juul. - Men hormonforstyrrende stoffer slår os ikke ihjel eller gør os syge nu og her. Så er det ikke lidt hysterisk, hvis man går og er bekymret for dem? - Det er rigtigt, at man ikke får akut cancer eller falder død om, men det er ikke det samme, som at det ikke er et reelt samfundsproblem, der vokser sig større og større. Det mener jeg oprigtigt, at det er. Det er naivt ikke at være bekymret. Jeg er dybt bekymret, understreger Anders Juul. Han forklarer, at man i en undersøgelse testede 1000 københavnske skolebørns urin for indhold af ftalater. - De havde alle store mængder i deres urin, nogle havde ekstremt høje niveauer. Jeg synes, det er skræmmende, at disse stoffer findes i store mængder i vores børn, og at stofferne på en eller anden måde kan forstyrre børnenes biologi. - Og her er der kun tale om ét stof, jeg ved ikke, hvad hundredvis af andre stoffer kan forårsage. Det synes jeg er uhyggeligt, uddyber Anders Juul. - Men hormonforstyrrende stoffer er overalt. Hjælper det overhovedet noget, hvis vi selv forsøger at mindske, hvor meget vi udsættes for dem? - Du kan ikke fjerne eksponeringen. Vi er alle eksponeret for hormonforstyrrende stoffer. Men man kan gøre en del selv, og som det er nu, så er det det eneste modsvar, vi har, siger Anders Juul. *** Sommerhuset er Renés tilflugtssted På sigt risikerer vi at blive ufrugtbare eller få kræft på grund af de kemikalier, vi omgiver os med. Men for 52-årige René Sinkjær og de cirka 17.000 andre danskere, der lider af sygdomme MCS, er der også langt mere akutte konsekvenser forbundet med kemikalierne. I fire år har René Sinkjær haft MCS (Multiple Chemical Sensitivity red.), der betyder, at han er voldsomt overfølsom over for dufte og kemikalier. - Bliver jeg udsat for parfumer eller kemikalier, bliver jeg svimmel og utilpas. Jeg får ekstrem hovedpine og ondt alle i led og muskler. Hvis ikke jeg kommer væk, kan jeg få hukommelsessvigt og balanceproblemer, forklarer René Sinkjær. Bliver han udsat for røg fra en brændeovn eller flere stearinlys får han også vejrtrækningsproblemer. - Efter en påvirkning kan det tage flere dage, før jeg har det godt igen, fortæller René Sinkjær. Lidelsen betyder, at han ofte må isolere sig. Biografturer, rejser, koncerter og andre begivenheder, hvor der er mange mennesker samlet, har han helt droppet. Det offentlige rum er nemlig fyldt med parfumestoffer og kemikalier. René tager heller ikke længere til familiesammenkomster. - Sådan noget som konfirmationer melder jeg altid afbud til. Selv om man beder folk om ikke at tage parfume på, så er der altid nogle, der dufter af noget, siger René Sinkjær, der dog stadig mødes med sine nærmeste venner, som er helt opmærksomme på René sygdom. Sygdommen har betydet, at han og kæresten Lene Nielsen må tage en række forholdsregler. - Vi har lavet alt om i vores hverdag, så det er så duftneutralt som muligt. I mit hus er jeg ved at få installeret et luftrensningsanlæg, så René ikke bliver dårlig, når der bliver tændt brændeovne i de andre huse rundt omkring i byen, forklarer Lene Nielsen. Netop røgen fra naboernes brændeovne, har flere gange ført til, at René må søge tilflugt i sit sommerhus. - Jeg har et sommerhus, der er bygget af træ og hvor der ikke er gjort noget siden 1985. Det er et slags sikringssted for mig. Jeg har flere gange kørt op i sommerhuset klokken 23 om aftenen, fordi jeg ikke kunne være derhjemme, fortæller René Sinkjær. Hans sygdom betyder, at parret har malet med en speciel maling, der lige som det meste andet i deres hjem er astma- og allergitestet. Så vidt muligt holder de sig også fra at købe nyt tøj og nye møbler. - Tekstiler er ofte behandlet med forskellige kemikalier og der går lang tid, inden de er dampet væk. Det samme gælder for nye møbler, som i lang tid står og gasser kemikalier af, forklarer Lene Nielsen. René Sinkjær er overbevist om, at de ti år han arbejdede på en genbrugsstation, er skyld i hans lidelse. Her håndterede han nemlig hver dag masser af kemikalier. Men han måtte stoppe, da han for fire år siden udviklede MCS. - Jeg var sygemeldt i halvandet år efter, jeg fik sygdommen. Men så fik jeg tilbudt en deltidsstilling på en anden arbejdsplads. Nu er det blevet til en fuldtidsstilling, fortæller René Sinkjær. De er kun fire medarbejdere på hans arbejdsplads og der bliver taget særlige forholdsregler for at undgå, at René får det dårligt. - Ingen går med parfume og så sørger jeg for at købe alle de rengøringsmidler ind, som vi bruger. Desuden går jeg meget for mig selv i løbet af dagen, forklarer René Sinkjær. I disse dage bor han og Lene i sommerhuset. Badeværelset i Lenes hus er nemlig ved at bliver malet.