Ni måder du bliver snydt på i supermarkedet

EKSTRA har samlet de ni frækkeste fælder og største syndere i supermarkedet. Misvisende navne Man kan blive hensat til nostalgi, når man går en tur forbi marmelade-hylden eller småkage-afdelingen i supermarkedet. Her støder man nemlig tit på 'Gammeldags', 'Som bedstemor lavede det' eller 'Oprindelig opskrift'. Men det skal du ikke altid tage for gode varer. - Hvis det er lavet på den gode gammeldags måde, skal det ikke være fyldt med e-numre, olie eller mælkepulver. Der skal være fløde eller rigtig smør i, siger Klaus Melvin Jensen, kampagnechef i Aktive Forbrugere. Det samme kan snyde ved juice, der har 'friske frugter' skrevet på kartonen. Men meget juice er lavet på koncentrat, som langt fra er frisk. Den halve sandhed 'Fyldt med vitaminer', 'ingen farvestoffer' og 'kun naturligt sukker'. Den lille sundhedsstempling på forsiden af pakken kan gøre, at det lige præcis er den, der ryger i indkøbskurven i stedet for nabopakken. Men forsiden fortæller tit kun den halve sandhed. - Der er tit modsætninger mellem forsiden af varen og teksten bagpå. Det kan godt være, at der er vitaminer i, men varen kan også indeholde en masse fedt, som der ikke står noget om på forsiden. Pakkerne fremhæver altså nogle ting for at skjule andre ting, siger Klaus Melvin Jensen. Han peger på produkter fra Danone, der brander sig på ikke at have tilsat farvestoffer, men ikke nævner noget om det skyhøje sukker- og fedtindhold. Rådet er derfor at ignorere forsiden og i stedet læse om indholdet bagpå og altid være opmærksom, at hvis et produkt forsøger at fremhæve noget, er det tit for at skjule noget andet. Det 'sunde' brød Når vi står med plastikhandsken på lappen og skal vælge brød i supermarkedet, kan samvittigheden nogle gange pege os hen i nærheden af det mørkeste brød. For jo mørkere brødet er, desto sundere må det være, tænker vi. Men også her bliver vi snydt. - Noget brød bliver farvet med malt, så det bliver mørkere. Det siger intet om, hvor sundt eller groft det, men det ser sundere ud, hvis det er mørkt, siger Nadia Christensen, mad- og forandringskonsulent i Alles Mad. Hvis brødet på hylderne slår sig op som et 'gulerodsbrød' eller 'rig på fibre', kan det også være en god idé at vende pakken på hovedet og læse, hvor mange procent af brødet, der egentlig er gulerødder eller fibre. Hvis du vil være sikker på at få et groft brød, kan fuldkornsmærket være et godt pejlemærke. Emballage Vælger du pakken med billeder af frodig frugt og billeder af smilende familier eller den kedelige budget-pakke? Emballagen er noget, der kan narre dig til at købe usunde varer, selv om de ser sunde ud. - Når vi køber ind, bliver vi tiltrukket af det visuelle. Og producenten prøver at sælge så mange varer som muligt ved at få det til at se sundt ud, siger Nadia Christensen, mad- og forandringskonsulent i Alles Mad. Hun er faldet over morgenmadsproduktet 'All-Bran' fra Kelloggs, der på forsiden har billeder af skuespillerinden Iben Hjejle og erklæringen 'Højt fiberindhold'. Det får produktet til at se ud som sund helsekost, men hvis man vender pakken om, er sandheden en anden. Faktisk indeholder produktet mere sukker end en cola, og det gør det uegnet til morgenmad, mener Nadia Christensen. Nøglehulsmærket Går du udelukkende efter nøglehulsmærket i troen om, at din kost derfor er sund, kan du godt tro om igen. Her kan du nemlig også blive snydt, hvis du ikke kender mærkets korrekte anvendelse. - Nøglehulsmærket er ikke et bevis for at produktet er sundt, men bare at det er sundere end andre varer inden for den kategori. Du kan altså sagtens finde mærket på produkter, der ikke er sunde - som for eksempel frosne forårsruller, siger Nadia Christensen. Nøglehulsmærket tildeles varer på baggrund af deres salt-, sukker-, fedt- og fiberindhold, men tager ikke hensyn til, hvor mange tilsætningsstoffer, der er i varen. Derfor kan varer med mærket sagtens være magre og saltfattige, men smækfyldt med tilsætningsstoffer. Alligevel mener Nadia Christensen, at nøglehulsmærket kan være en god ledetråd langt hen ad vejen, men at man ikke kan regne med at få et godt produkt, blot fordi det har mærket. Kød med vand Det er efterhånden velkendt, at kyllingerne i køledisken er pumpet store med vand, men derfor forsøger producenterne stadig at pakke det faktum ind. - Det skal stå på pakken, hvor meget vand der er tilsat, men oftest er det pakket ind på en måde, så det kommer til at lyde mere lækkert og fjerner fokus fra vandet, siger Nadia Christensen. Tidligere blev vandpumpet kød kaldt for 'neutralt marineret', men i dag vil du oftest støde på ordet 'lage', som er en blanding af vand, salt og nogle gange sukker. Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere har oplevet, at kød kan have helt op til 25 procent lage, og det giver en stor forskel på, hvor meget kød du egentlig får. Kødets udskæringer De fleste kan kende en kotelet fra en mørbrad, men nogle gange kan det være sværere at gennemskue, hvilke udskæringer kødet har. - Der er både traditionelle udskæringer og så nogle fantasi-udskæringer, og de kan være svære at kende forskel på. Det er særligt på grillkød, siger Klaus Melvin Jensen. Hvis du vil være sikker på ikke at blive snydt, når du køber kød, kan du slå udskæringen op, før du køber den. Tilbudsaviser Når du bladrer igennem ugens indkøbsaviser, er der ofte to for ens pris eller tidsbegrænsede tilbud. Det er ting, som får dig hurtigere ned i supermarkedet og fylde indkøbsvognen, men udover de lokkende tilbud kan du også blive snydt, når du bladrer reklamerne igennem. - Der er eksempler på, at tilbudsaviserne har varer, der rent faktisk ikke er på tilbud. Man forventer jo, at varerne i avisen er på tilbud, men tit koster det det samme, som det altid har kostet, siger Nadia Christensen, mad- og forandringskonsulent i Alles Mad. Brug derfor lidt tid på at nærstudere tilbudsskiltet, eller søg lidt på varen, før du fylder kurven med falske tilbudsvarer. Trafikstoppere Selv om det ikke er direkte snyd, forsøger supermarkederne alligevel at styre, hvad du putter i indkøbsvognen, når du ruller gennem rækkerne. - Supermarkederne placerer varer i bunker i gangene, kaldet trafikstoppere, eller ved kassen, hvor du alligevel står og venter i kø. Og det er oftest de varer, der er nemme at falde over, vi køber, siger Nadia Christensen. Hvis du for eksempel ruller indkøbsvognen en tur i Føtex på en onsdag, vil du hurtigt støde på en reol midt på gangen med onsdags-snegle. Og selv om varerne ikke altid er usunde, er det oftest ting, der frister mere end frugt og fibre.

Ni måder du bliver snydt på i supermarkedet

Kyllinger, der er pumpet fyldt med vand. Tilbudsvarer, der går ind til normalpris, og produktnavne, der tager sig lidt for mange friheder i forhold til varedeklarationen. Hver gang, du går i supermarkedet, risikerer du at blive snydt af lokkende navne og gule skilte, der tyder på tilbud

Læs videre med Ekstra Bladet+

For kun 79 kr./md.

Ingen regler for ugifte: Sådan sikrer du dig økonomisk

Er du klar til at dø? Én vigtig ting SKAL du have styr på!

Klart mønster: Her er de heldigste lotto-tal