Frimurernes hovedkvarter på Blegdamsvej 23 i København er i sig selv imponerende og har angiveligt flere værelser end byens rådhus.
Men Ekstra Bladet kan i dag afsløre, hvordan logens indviklede ritualer foreskriver brugen af både en grotte, en bæk og en klippevæg. Og da offentligheden og brødrene i de laveste rangklasser ikke må vide, hvad der foregår, er det hele skjult dybt inde i huset. Det bekræftes af både skriftlige kilder og nuværende og tidligere medlemmer, der kender til det vilde byggeri.