Velkommen til dødsriget: Ditte tager mod 1300 døde om året

Vagtmester Ditte Holm tager hvert år mod 1200 døde voksne fra Rigshospitalet. Og omkring 100 døde børn. Tusinder af pårørende, der vil tage den sidste afsked, kommer forbi hendes arbejdsplads. Formelt set er de bygninger ved Rigshospitalet, hvor Ditte Holm og hendes kollega, vagtmester Vibeke Thulin, arbejder, ejet af universitetet, og det er politiet og universitetet, der står for de retsmedicinske prøver. Men Rigshospitalet lejer en del af lokalerne til den funktion, hvor Ditte og Vibeke tager mod de døde i alle aldre. 1300 ældre, midaldrende, unge og børn kommer gennem deres lokaler hvert år. Det er mennesker, der dør på Rigshospitalet. - Afdøde kommer fra kælderen og herop, fortæller Ditte Holm og viser os ind i en slags venteværelse, hvor de pårørende tager afsked i et lille lokale, der godt kunne ligne et venteværelse til en lægekonsultation. Lokalerne ligger ud mod Fælledparkens grønne arealer på Østerbro, og her tager de pårørende måske en lille snak med den afdøde. - Ja, så kan de være sammen med dem her. Og vi har jo mange, der kommer. Loven siger, at de afdøde kan ligge her i otte dage, men man kan godt ligge her længere. Så skal bedemanden søge om tilladelse. Otte dage i et afkølet rum, forklarer Ditte Holm. Hvis der kommer pårørende, henter de den afdøde op fra det afkølede rum og kører dem tilbage efter besøget. Dermed kan den afdøde godt bliver hentet op flere gange. - De små, som ligger i vugger eller i små senge, ligger her, fortæller hun, mens hun viser stedet i lokalet. - Så kan forældrene sidde med dem. Og de store, som ligger på nogle lejer, kommer så ind her. Så sidder man her med dem, forklarer Ditte Holm, mens hun viser rundt. De afdøde bliver gjort i stand nedenunder i kælderen, inden de kommer op. Der er en respektfuld stemning omkring Ditte Holm og Vibeke Thulins arbejdsplads. Når det handler om børn, er det værst. - Det er ikke sjovt. Nej, det er det ikke. Det er meget forskelligt, hvordan forældrene reagerer. Nogle af dem er måske afklarede, det vil sige dem, som måske har været igennem et længere forløb. Men dem, hvor det er uventet, har selvfølgelig nogle voldsomme reaktioner, siger Ditte Holm. Hun fortæller, at hun godt kan høre, når de er rigtig kede af det. Men hun og kollegaen er ikke med inde i lokalet, medmindre de pårørende har brug for det. - De har måske ikke det store overskud. Og så hjælper vi med at støtte dem, give barnet tøj på, og lægge det i kisten. Nogle gange vil de ikke være med, men vores tilstedeværelse giver dem måske en tryghed, så de kan være lidt med alligevel. Og så vil de faktisk gerne være lidt, siger Ditte Holm. Hun fortæller, at de to kolleger selvfølgelig bliver berørte af situationen. Men i deres stilling er man nødt til at forholde sig professionelt til opgaven. - Det nytter ikke noget, at vi står og græder, fordi vi rent faktisk ikke kender det barn eller den voksne. Så vi forholder os til det professionelt og trækker vejret nogle gange. - Når man så kommer ind på kontoret og siger: 'Puha, den var hård den her', så bruger vi hinanden rigtig meget og snakker om det. --------- SPLIT ELEMENT --------- Her blev 'Riget' optaget I kælderen under Rigshospitalet findes der et netværk af tunneler og underjordiske veje, der strækker sig hele vejen fra selve Rigshospitalet og 1,5-2 kilometer under jorden op forbi det gamle militærhospital og universitetets bygninger længere oppe ad Tagensvej. - Der sidder nogle af Rigshospitalets forskere derovre. Nogle arbejder også ovre på det sundhedsvidenskabelige Institut på den anden side af Tagensvej, fordi Rigshospitalet er et universitetshospital, så de er begge steder. - Det er sådan helt zigzag. Jeg havde min dreng på 15 år med, han var fuldstændig lamslået over alt, hvad der foregår hernede, fortæller Mikkel Andreas Beck, der er kommunikationsmedarbejder og journalist på Rigshospitalet og er med til at vise Ekstra Bladet rundt. Ovenover kører trafikken i den virkelige verden, men nedenunder er der for eksempel en 'golfbus' med plads til seks-otte passagerer og 'tog', der kører rundt med alverdens ting. - Så kommer der 2000 liter mælk lige pludselig, som så skal fordeles ovre fra køkkenet. Mikkel Andreas Beck fortæller, at en del af Lars von Triers tv-serie 'Riget' blev optaget her i kælderen under Rigshospitalet. Det er også her, de afdøde bliver kørt igennem, når de skal over til Ditte Holm og Vibeke Thulin. - Lad os sige, de dør oppe på et sengeafsnit. Så bliver de dækket til, kørt herned i kælderen og videre ned til kapellet, forklarer Mikkel Andreas Beck, mens der kommer et underjordisk 'tog'. --------- SPLIT ELEMENT --------- Mors-posen 'Mors' betyder død på latin, og derfor har man udviklet en bestemt mors-pose på Rigshospitalet. En tidligere sygeplejerske kom med den idé, at der skulle være en speciel pose til at udlevere afdødes ejendele i. Smykker, mobiltelefon, penge, iPads. Tidligere blev de afdødes ejendele bare afleveret til de pårørende i en plastikpose eller lignende, men det mente man ikke var værdigt. --------- SPLIT ELEMENT --------- Derfor valgte de jobbet - Min historie, er, at jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet på plejehjem og været i sundhedssektoren i 20 år, forklarer Vibeke Thulin Hun fortæller, at de i gennemsnit tager imod fire-fem afdøde om dagen. Vibeke Thulin mener, at hun er god til at snakke med folk, og så er der empatien, selvom der er tale om en død person. - Der er jo det med at komme afsted på en god måde. Og med værdigheden i behold. De kan jo ikke selv sige, hvad de har af ønsker og har måske ikke fået det sagt, siger Vibeke Thulin. Hun fortæller, at hun ligesom kollegaen, Ditte Holm, gerne vil være med til at gøre en forskel. Nogle af de pårørende tror, at de skal sige farvel til afdøde på hospitalsafdelingen. - Men nej, det skal de ikke. Så længe, de ligger her, kan de komme hver dag. Det er vores motto her, fordi det er så vigtigt. Vi vil gerne gøre det så fint som muligt. Det er det sidste billede, de får af deres pårørende, så det betyder meget, siger Ditte Holm. Hun fortæller, at nogle har brug for at komme hos dem og se deres pårørende en gang imellem, andre har brug for at komme her hele tiden. - Der er også nogle, der har behov for at tage deres afdøde børn med hjem. Eller tage dem med ud at gå en tur eller have en overnatning derhjemme. Hvis de har brug for det, så er det, det vi gør, siger Ditte Holm.