Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Playboy 'blærer' sig med milliontab

- Min far sagde, jeg skulle stoppe med at spille. Jeg svarede: Ingen kan lide en quitter ... skriver Dan Bilzerian

Dan Bilzerian kalder sig selv skuespiller (actor), astronaut, røvhul (asshole) og lejlighedsvis pokerspiller. (Foto: instagram@danbilzerian)
Dan Bilzerian kalder sig selv skuespiller (actor), astronaut, røvhul (asshole) og lejlighedsvis pokerspiller. (Foto: instagram@danbilzerian)

Professionelle pokerspillere på de dyre takster lever i høj grad af at spille mod rigmænd, som har råd til og er ligeglade med at tabe.

I disse dage har de god grund til at slikke sig om munden, når playboyen Dan Bilzerian træder ind i et pokerum i Las Vegas. Skal man tro hans egne opdateringer på sociale medier, sprøjter han om sig med penge i øjeblikket.

Eller rettere hans fars penge. Dan Bilzerian er søn af Paul Bilzerian, en 80'er hotshot på Wall Street, som af flere omgange har kæmpet mod det amerikanske retssystem blandt andet under anklage for at gemme dele af sin formue.

Sønnen fører sig frem på både Twitter og Instagram med billeder og opdateringer fra sit ekstravagante liv, som også indbefatter pokerspil på de allerhøjeste stakes. Og det er ikke altid lige profitabelt.

- Jeg smed alt det her sidste weekend i Vegas. Min far sagde, jeg skulle stoppe med at spille. Jeg svarede: Ingen kan lide en quitter ... skriver Dan Bilzerian og vedlægger dette billede:

For en måned siden tweetede Dan Bilzerian om et endnu større tab.

- Tabte i aften $3,1 millioner på terninger og poker, surt show :(

Se også: Negreanu revser online-stjerner

Selv om World Series of Poker for længst er overstået, foregår der stadig enorme spil i Las Vegas.

Dan Bilzerian tabte sin store stack på Aria-kasinoet, men forlyder det på pokerforummet 2+2, at der på i Bobby's Room på Bellagio blev spillet NL hold'em med $2000/$5000-blinds. Spillere som Andrew Robl, Tom 'durrrr' Dwan og Bobby Baldwin var i ringen mod rigmænd fra Macau samt NBA-stjernen Paul Pierce.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen