Barça-stjerne scorer karrierens største poker-triumf

Gerard Piqué blev nummer fem i €25.000-turneringen under Pokerstars Championship i Barcelona

Gerard Piqué i strålende humør under €25.000-turneringen. Til venstre ses John Juanda. Foto: Carlos Monti/Pokerstarsblog
Gerard Piqué i strålende humør under €25.000-turneringen. Til venstre ses John Juanda. Foto: Carlos Monti/Pokerstarsblog

Pengene betyder næppe det store, når man er vant til lønningerne i FC Barcelona.

Men torsdag blev en stor aften for den pokerglade Barcelona-forsvarer Gerard Piqué, som på sit lokale kasino præsterede sit hidtil største pokerresultat.

Forleden brugte han €50.000 på to skud i en $25.000 turbo-turnering uden held. Denne aften nåede han finalebordet i Pokerstars Championship Barcelonas anden et-dages €25.000-highroller.

Piqué har før cashet til store turneringer i Barcelona, men denne gang blev det til en femteplads og €129.350 i præmie.

- Jeg var oppe imod nogle af de bedste spillere i verden. Det var virkelig spændende. Jeg kender nogle af dem, fordi jeg af og til følger, hvad der sker i poker. Det var lidt af en udfordring for mig, og jeg er virkelig glad for min præstation, siger Gerard Piqué.

- Normalt kan jeg ikke spille den her slags turneringer på grund af mit program. Men når der er en stor turnering i Barcelona, har jeg altid bedre tid. Det var en stor oplevelse.

- Uheldigvis kan jeg ikke spille mere, end jeg gør, men jeg kommer helt sikkert tilbage, siger han.

66 skrappe highrollere udgjorde feltet.

Turneringen blev afgjort ved et coinflip, efter Pavel Plesuv og Benjamin Tollerene havde besluttet at dele de sidste to præmier ligeligt, så hver fik €406.300. Førstnævnte vandt lodtrækningen og trofæet.

Se også: Barca-stjerne smed 50.000 euro mod pokerhajer

Se også: Fodboldstjerner på pokervisit i Monaco

Se også: Neymar og Piqué overrasker til stor poker-turnering

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen