Kontroversiel pokerstjerne sætter VM-rekord

Chris 'Jesus' Ferguson har cashet 14 gange under sommerens World Series of Poker - flere end nogen anden før i historien

Foto: AP
Foto: AP

Efter 60 turneringer til sommerens World Series of Poker har Chris 'Jesus' Ferguson cashet 14 gange, hvilket forbedrer rekorden for flest cashes under samme VM-serie sat sidste år af Roland Israelashvili med foreløbigt et enkelt.

Engang var Chris Ferguson et respekteret medlem af pokermiljøet med blandt andet en Main Event-titel blandt sin samling på fem bracelets.

I dag er han en af pokerens mest kontroversielle skikkelser.

Ferguson var en af grundlæggerne, storaktionær og sad i bestyrelsen af det nu fallerede Full Tilt Poker, som ifølge den amerikanske regering manglede 300 millioner dollar af spillerens penge, da sitet gik konkurs i 2011.

Overtagelsen fra Pokerstars sikrede spillerne deres penge, og Ferguson blev aldrig tiltalt for kriminelle handlinger. Men han indgik i 2013 forlig med det amerikanske justitsministerium og overdrog et ikke oplyst millionbeløb plus en bøde på $2,35 millioner.

I udgangspunktet krævede USA $42 millioner af pokerspilleren.

Sidste år dukkede han igen op til World Series of Poker efter fem års pause, hvilket var en meget upopulær beslutning blandt især de amerikanske spillere, som følte sig snydt af ham.

De 14 hovedsageligt mindre cashes rækker til en foreløbig andenplads i kampen om at blive årets WSOP-spiller; den føres i øjeblikket af John Racener, som har cashet 13 gange heriblandt en enkelt sejr.

Se også: Proens udfordring: Fra $100 til $10.000

Se også: Pokerstjerne langer ud efter tavs 'Jesus'

Se også: Årets vildeste hånd til poker-VM

Se også: 'Jesus' gjorde comeback til poker-VM

Se også: Fem år forsinket: Full Tilt-boss tager ansvar

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen