Tysker scorer 40 millioner i ekstrem highroller

Christoph Vogelsang vandt årets største highroller-turnering

Christoph Vogelsang fejrer pokerkarrierens største triumf. Foto: Poker Central
Christoph Vogelsang fejrer pokerkarrierens største triumf. Foto: Poker Central

Tyske pokerspillere har domineret de helt store highroller-turneringer i årevis. 2017-kalenderens største blev ingen undtagelse.

Christoph Vogelsang triumferede i den ekstreme Super Highroller Cup på Aria-kasinoet, som kostede $300.000 at spille med i.

Han slog et felt på 56 spillere bestående af professionelle pokerspillere blandet med en række rige hobbyspillere.

For sejren scorer han seks millioner dollar - ca. 40 millioner kroner - inden han deler ud til de andre spillere, som med garanti har en procentdel af hans action.

Særligt de tyske spillere er kendt for at dele procenter på kryds og tværs for at minimere deres udsving, når indskuddene er så høje.

Sejren overgår tredjepladsen i den en million dollar dyre 'The Big One for One Drop' i 2014, som udløste 4,5 millioner dollar, og tyskeren er nu noteret for knap 14 millioner dollar i turnerings-cashes.

Den eneste hobbyspiller, som nåede pengepræmierne, var den tjekkiske kasinokonge Leon Tsoukernik - han blev nummer fire.

Turneringen blev spillet som optakt til sommerens World Series of Poker, der er i fuld gang på Rio-kasinoet.

Sidste års nummer to - den tyske vidunderknægt Fedor Holz - nåede ikke pengene, men tjente hurtigt sit indskud igen. Plus lidt ekstra dollar til sommerens Vegas-togt.

Han snuppede sejren i den efterfølgende $50.000-turnering.

$300.000 Super High Roller Bowl

1. Christoph Vogelsang $6.000.000

2. Jake Schindler $3.600.000

3. Stefan Schillhabel $2.400.000

4. Leon Tsoukernik $1.800.000

5. Byron Kaverman $1.400.000

6. Pratyush Buddiga $1.000.000

7. Justin Bonomo $600.000

Se også: Pokerens mærkelige økosystem: Spiller for en brøkdel

Se også: Investerer syv millioner i stor poker-sommer

Se også: Vanvittig Vegas-turnering er total-udsolgt

Se også: Efter utroligt poker-VM: Gør det ikke igen

Se også: Ufattelig stime: 22-årig snupper 34 millioner

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen