Vandt syv millioner: Hvordan kan jeg arbejde på lager igen?

I sin kun anden liveturnering vandt svenske Sebastian Sörensson Pokerstars Championship i Barcelona og €987.000

Sebastian Sörensson jubler over sin sejr. Foto: Neil Stoddart
Sebastian Sörensson jubler over sin sejr. Foto: Neil Stoddart

For kun anden gang i sit liv spillede 27-årige Sebastian Sörensson en pokerturnering på et kasino. Resultatet var et af dem, der kan ændre ens liv.

Svenskeren fra Lund betragter sig selv som semiprofessionel pokerspiller og stillede et relevant spørgsmål, efter han natten til mandag vandt en af Europas største pokerturneringer.

- Fortsætter jeg med at arbejde på et lager? Jeg tror det ikke, konstaterede svenskeren efter sin triumf og antydede, at han muligvis giver livet som professionel pokerspiller et forsøg.

Om end han var glad for sit arbejde og ikke mindst sine kollegaer ...

Sebastian Sörensson vandt adgangen til den €5300 dyre hovedturnering til Pokerstars Championship i Barcelona i en €215-satellit online.

Efter en trevejs deal tager han €987.043 med sig hjem til Sverige.

Det enorme felt på 1682 spillere var skræmmende til at begynde med.

- Da jeg ankom her og så over tusind spillere på den første dag, var det skræmmende. Så nåede jeg anden dag, tredje dag, fjerde dag og så videre. Jeg sagde til mig selv: Hvad sker der?

Selv om Sörensson følte sig uerfaren, endte han med alle chips foran sig. Og for kun to uger siden spillede han hjemme i Sverige sin første turnering på et kasino.

- Det her var en komplet anderledes oplevelse. Du er nødt til at have fokus i mange dage og massevis af timer. Det koster meget energi, siger han.

- Jeg kan slet ikke fatte det.

Med tre spillere igen var blinds enorme, og der blev hurtigt indgået en deal. Den sikrede Pokerstars Championship Monaco-vinderen fra foråret Rafaelle Sorrentino €850.000 og den senere toer Lachezar Petkov fra Bulgarien €917.000.

I den oprindelige præmiestruktur var der ellers den største førstepræmie i Barcelona-turneringens historie på spil.

Se også: Barça-stjerne scorer karrierens største poker-triumf

Se også: Ruslands skrappeste scorer sin største titel

Se også: Farvel til EPT'en: De største danske øjeblikke

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen