Søren Dahl møder Christine Feldthaus og Jeannette Ottesen

Lyt med søndag kl. 10.00

Jeannette Ottesen fortæller om karrierens udfordringer og glæder.
Jeannette Ottesen fortæller om karrierens udfordringer og glæder.

Dahl på Hack har sommeren over henlagt de ugentlige optagelser til lokationer over hele landet. Denne uges udsendelse er optaget på legendariske ’Konditori La Glace’ i hjertet af København hvor Søren Dahl interviewer TV-vært Christine Feldthaus og svømmeren Jeannette Ottesen.

Christine Feldthaus taler bl.a. om mad: ”Mad er blevet noget vi skal tale med hinanden om, men for mig er det da dybt privat. For mig er mad-situationen lige så intim som det at have god elskov. Det kan da ikke være rigtigt, at man skal redegøre for at man har spist tandsmør på en tebirkes med remonce. Det er da ens egen sag”.

I samtalen kommer de vidt omkring: om samliv og parforhold, om ikke at dømme andre og om at tabe orienteringen i verden af i dag og om den kommende sæson af TV-programmet ’Peitersen og Feldhaus sætter pris på” – et program der prøver at formidle ulandsvirkelighed på en ny måde. Programmet forventes at få premiere til februar.

Programmets anden gæst Jeannette Ottesen fortæller blandt andet om sin opvækst, om det at blive selvstændig i en tidlig alder, og hvad der driver hende: ”Grunden til at jeg svømmer og elsker at træne 30 timer om ugen er, at jeg gerne vil vinde. Jeg vil gerne gøre Danmark stolt, jeg vil gerne gøre min familie stolt, jeg vil gerne gøre mig selv stolt. Jeg vil gerne bevise, at jeg kan noget som ikke særligt mange mennesker i verden kan.”

Jeannette Ottesen fortæller også om sit nye mål, om at deltage ved OL i Japan i 2020.

Jeannette Ottesen fortæller om karrierens udfordringer og glæder. Foto: Henrik Sørensen

 

 

Vind rejsegavekort

Hver søndag kan du deltage i lodtrækningen om et rejsegavekort. Lyt med og hør hvordan du deltager

Hvis man vil lytte til 'Dahl på Hack' kan det ske ved at finde Ekstra Bladet Radio på DAB+, RadioPlay eller via Ekstra Bladet Radios app.

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Jeannette Ottesen fortæller om karrierens udfordringer og glæder.

.

appstore googleplay tunein mytunerradio
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen