Dødtrist hovednavn: Orange gik i sort

The Cure pinte Roskilde Festivals tilbageværende gæster med langtrukken fanklubkoncert til allersidst

Robert Smith, som fyldte 60 i april, i spidsen for engelske The Cure, der spillede for et relativt lille publikum på hovedscenen. Foto: Per Lange
Robert Smith, som fyldte 60 i april, i spidsen for engelske The Cure, der spillede for et relativt lille publikum på hovedscenen. Foto: Per Lange

The Cure, Orange, Roskilde Festival, lørdag 6. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Roskilde Festival er blevet afholdt siden 1971. Nogle gange skulle man tro, de lige var begyndt.

Klokken 23.00 i 12 graders kulde på den sidste aften er man ved at være godt træt af at være træt.

Se også: Sløjt freakshow med The Cure

Noget af det sidste, man har lyst til at blive udsat for, er en lang koncert med verdens tristeste band, The Cure. Så hvad har arrangørerne fundet frem som præmie til de standhaftige?

Ja, du gættede det.

Det bedste, man kan sige om underholdningen, var, at den proklamerede maratonkoncert holdt sig nede på 137 minutter. Det føltes længere, men veteranbandet spillede altså næsten tre timer samme sted i 2012.

Ukendte sange
Ellers holdt The Cure sig til konceptet fra dengang. Det vil sige, at de lagde ud med en stribe relativt ukendte sange fra kataloget. Og det fortsatte de så med, til man begyndte at bide sig selv i armen for at holde sig vågen.

Under ekstranumrene fik folket omsider ørehængerne, de havde ventet på i tænderklaprende kulde et par timer.

Det var en fanklubkoncert, der hørte hjemme i en flagermusgrotte i Rumænien. Ikke på Danmarks største dansegulv.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 15 
2 af 15 
3 af 15 
4 af 15 
5 af 15 
6 af 15 
7 af 15 
8 af 15 
9 af 15 
10 af 15 
11 af 15 
12 af 15 
13 af 15 
14 af 15 
15 af 15 

Hvis man kan tale om, at Robert Smith kan være veloplagt, så var han det faktisk. Han burde nok have drukket det glas juice, der stod bag ham, for han så lidt bleg ud, men frontmanden sang tilsat indtrængende entusiasme. Da bandet først fik varmet fingrene op, spillede de såmænd også med glød.

Valget af sange var bare komplet fornuftsstridigt. Det var som at iagttage en skovsnegl bevæge sig over pladsen. I mørke.

Se også: Syge Roskilde: Fire dages tynd røvtur

Da så hittet ’Friday I’m in Love’ viste sig at være halvsjusket mod slut, var man klar til at vræle, men ’Boys Don’t Cry’ sørgede trods alt for en lykkelig slutning på en omgang malplaceret mismod. 

Nogle bands samler pladsen. Andre splitter den ad. Gæt hvilken kategori The Cure endte i?

Roskilde Festival anno 2019 er slut - næste sommer finder begivenheden sted for 50. gang. Foto: Per Lange
Roskilde Festival anno 2019 er slut - næste sommer finder begivenheden sted for 50. gang. Foto: Per Lange
 

Sætliste

1. Shake Dog Shake

2. From the Edge of the Deep Green Sea

3. Just One Kiss

4. Lovesong

5. Last Dance

6. Pictures of You

7. High

8. A Night Like This

9. Burn

10. Fascination Street

11. Never Enough

12. Push

13. In Between Days

14. Just Like Heaven

15. Play for Today

16. A Forest

17. Primary

18. Want

19. 39

20. One Hundred Years

Ekstranumre

21. Lullaby

22. The Caterpillar

23. The Walk

24. Friday I'm in Love

25. Close to Me

26. Why Can't I Be You?

27. Boys Don't Cry

 

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere