Endelig: Rigtig musik på Roskilde

Legendariske Robert Plant viste formatet med en fuldmoden indsats under festivalens største teltdug

Robert Plant brugte Link Wrays klassiske 'Rumble' som intromusik - den britiske veteran sang flere numre af Led Zeppelin. Foto: Per Lange
Robert Plant brugte Link Wrays klassiske 'Rumble' som intromusik - den britiske veteran sang flere numre af Led Zeppelin. Foto: Per Lange

Robert Plant & The Sensational Space Shifters, Arena, Roskilde Festival, torsdag 4. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Robert Plant stod og smilede i lydtårnet, da Bob Dylan vred sine klassikere af led på Orange i aftes.

Torsdag var det så Plants tur til at gøre noget tilsvarende på Arena.

Se også: Forrykt: Dylan misbrugt på Roskilde

Den tidligere frontmand i mastodontiske Led Zeppelin har nemlig samme vane. Nogle vil nok kalde det en uvane.

Men når man har sunget de samme sange på samme måde længe nok, må der ske noget nyt, hvis man er en kreativt udøvende kunstner, og det er Plant fortsat i en alder af 70.

Se også: Rockgud på eventyr i Odense

I ledtog med sit fleksible backingband, The Sensational Space Shifters, genopfandt legenden Led Zeppelins gamle ’Black Dog’, ’Going to California’ og ’Ramble On’, og seancen mindede til forveksling om hans seneste danmarksbesøg i Odense for fem år siden.

Forløsende fryd
Eksperimenterne var af svingende kvalitet, men de blev modtaget relativt godt af et medlevende publikum i det overfyldte telt, hvor folket higede efter Led Zeppelin i en grad, så det virkede, som om en hel del troede, ’Babe, I’m Gonna Leave You’ var ’Stairway to Heaven’.

Den orker Plant ikke at synge længere. Synge kan englænderen dog stadig, og han fremstod engageret i sin inspirerede jagt på musikkens forløsende fryd.

Se også: Narrefisse: Vild røvtur på Roskilde

Veteranen nyder åbenlyst at bruge sine stemmebånd, mens han veltilfreds lyste op, når gutterne bag ham stak af på spacede, instrumentale trips.

Se også: Jorden rundt med rocklegende

Plants fascination af navnlig afrikanske ørkenklange og deltablues har for længst forplantet sig til hans egen sound, der skyllede henover klenodier som ’Gallows Pole’, ’Fixin’ to Die’ og ’Little Maggie’.

Sidstnævnte mindede nærmest om goatrance. Det lyder måske latterligt, men for en gang skyld gav Roskilde faktisk mening.   

Billedgalleri

1 af 14  Robert Plant spillede fem kvarter i Arena, der ikke var stort nok til folkemængden. Foto: Per Lange
2 af 14  Foto: Per Lange
3 af 14  Foto: Per Lange
4 af 14  Foto: Per Lange
5 af 14  Foto: Per Lange
6 af 14  Foto: Per Lange
7 af 14  Foto: Per Lange
8 af 14  Foto: Per Lange
9 af 14  Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
10 af 14  Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
11 af 14  Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
12 af 14  Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
13 af 14  Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
14 af 14  Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Sætliste

1. When the Levee Breaks

2. Turn It Up

3. Black Dog

4. Going to California

5. Carry Fire

6. Babe, I'm Gonna Leave You

7. Little Maggie

8. Funny In My Mind (I Believe I'm Fixin' to Die)

9. Ramble On

Ekstranummer

10. Gallows Pole

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere