Ikoner på Roskilde: Burde have aflyst

Cirkusshow af Staten Islands legendariske Wu-Tang Clan, som var en skygge af sig selv i skumringen

Wu-Tang Clans mastermind og producer, RZA alias Robert Fitzgerald Diggs, kunne fejre sin 50 års fødselsdag på Orange. Foto: Per Lange
Wu-Tang Clans mastermind og producer, RZA alias Robert Fitzgerald Diggs, kunne fejre sin 50 års fødselsdag på Orange. Foto: Per Lange

Wu-Tang Clan, Orange, Roskilde Festival, fredag 5. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Engang havde de den. Det har de ikke længere.

26 år efter deres skelsættende debut, ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’, er Wu-Tang Clan det nye Run-D.M.C. Den går ikke længere.

Rapikonerne var 19 minutter forsinkede på Orange og omtrent ligeså mange år.

Se også: Fallerede: Røvtur i Royal Arena

Slænget fra New York leverede en sjusket kopi af deres sjuskede show i et halvtomt Royal Arena for halvanden måned siden.

Det var veteranrap med ølvom og hængerøv, og timingen haltede, så det var godt, de stod og viftede med mikrofoner og ikke samuraisværd.

Tiltrængt net
Røddernes hårdtslående materiale fra karrierens begyndelse dannede et tiltrængt sikkerhedsnet under deres slingrende optræden.

’Bring da Ruckus’, ’Shame on a Nigga’ og ’Protect Ya Neck’ holder endnu.

Det holdt derimod slet ikke, at Wu-Tang Clan afsporede sættet med karaokeudgaver af klassikere med The Beatles, Nirvana og House of Pain. Hvad tænker de på? Formentlig dollars. Men pengemaskinen er rusten.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 15 
2 af 15 
3 af 15 
4 af 15 
5 af 15 
6 af 15 
7 af 15 
8 af 15 
9 af 15 
10 af 15 
11 af 15 
12 af 15 
13 af 15 
14 af 15 
15 af 15 

Bandboss RZA fyldte 50 på scenen og tillykke med det. Hans talegaver var imidlertid ikke noget at råbe hurra for, og igen og igen saboterede RZA underholdningen med platte indfald og ligegyldigt gøgl.

Se også: Narrehat: Hovednavn kvajede sig

Sceneshowet var tilsyneladende blevet konfiskeret i lufthavnen. 

Mens publikum langsomt sivede fra koncerten, kunne man jo for eksempel stå og fundere over, om Chance the Rapper ville have gjort det værre.

Se også: Narrefisse: Vild røvtur på Roskilde

Wu-Tang Clan blev hentet til Roskilde, da Chance the Rapper aflyste for et par uger siden. Begrundelsen var vist, at han havde vildt travlt med at købe en ny kasket.

Han aflyste i øvrigt også i 2014. Wu-Tang Clan aflyste i 1997.

Det burde de også have gjort i 2019.

Wu-Tang Clan samlede en stor skare, men mange forlod koncerten, inden den var færdig. Foto: Per Lange
Wu-Tang Clan samlede en stor skare, men mange forlod koncerten, inden den var færdig. Foto: Per Lange
 

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere